Fisk i Fad
Ingredienser: (2 personer)
3-400 g rødspættefilet/torskefilet
Et bundt forårsløg eller 2 store porrer
2 røde/gule peberfrugter
1 tsk red curry paste
2 tsk stærk gul karry
Salt + peber
1/4 l mælk/piskefløde
Olie
Tilbehør: Frisk pasta eller ris + evt. flûtes
- Snit forårsløg/porrer og peberfrugt fint, og svits dem på panden i olie.
- Lad curry paste og gul karry svitse med.
- Tilsæt mælk/fløde, smag til med salt og peber, og lad det boble lidt op.
- Fold fileterne sammen og læg dem i et smurt, ildfast fad.
- Hæld grøntsagerne med mælken/fløden henover.
- I ovnen i ca. 20 min. ved 200 C.