Momme's Italienske Kalveruller
Ingredienser: (4 personer)
1 løg
1 rød og 1 gul peberfrugt
1 ds hakkede tomater
8 skiver kalveinderlår (el. kalvetyksteg) a 75-100 g skåret i 1 cm's tykkelse
1 bdt frisk basilikum
1 frisk mozzarellaost - 125 g (el. revet mozarella)
Salt + peber
2-3 spsk olivenolie
1 dl hvidvin
1 dl bouillon (kødkraft)
½-1 rød chilipeber
3 tørrede tomater
1 spsk koncentreret tomatpuré
1 ½ dl piskefløde
Tilbehør: Frisk tagliatelle
- Hak løget og skær peberfrugterne i små terninger.
- Læg nogle blade basilikum på hver skive kød.
- Skær osten i 16 meget tynde skiver, og fordel dem på kødet.
- Drys med salt og peber, og rul stykkerne sammen. Hold fast med kødnåle.
- Brun rullerne godt på alle sider i olie, hæld vin og bouillon på, og kog op.
- Tilsæt løg og tomater, kog igennem, læg låg på, og lad kødet simre i 20 min.
- Hak chilipeberen imens.
- Tag kødet op, og dæk det til.
- Tilsæt chilipeber, tørrede tomater, tomatpuré og fløde, til sovsen jævner.
- Tilsæt peberfrugt, og kog igennem 1 min. Smag til.
- Kog pastaen i rigeligt vand tilsat salt og olie.
- Fjern nålene fra kødrullerne, læg dem tilbage i saucen, og varm dem igennem.
- Servér med lidt frisk basilikum.