.
Ved fødsel
  Anmeldes senest tre dage efter fødslen til
  sognepræsten i det sogn man bor. Vielsesattest, fødselsattest-eller
  dåbsattest for forældrene medbringes. Er forældrene ikke gift, kun moderens
  fødsels- eller dåbsattest, evt. separations-eller skilsmissepapirer
.
Ved dåb/navngivelse
  Et barn skal have navn senest 6 måneder efter
  fødslen. Det kan ske ved dåb eller navngivning.
  Ved dåb sker henvendelse til kirkekontoret eller sognepræsten det sted hvor
  dåben skal finde sted. Medbring evt. navne og adresser på mindst tre faddere.
  En af forældrene må gerne være fadder. 
Ønskes alene navngivning anmodes om skema hos sognepræsten eller skema kan downloades fra www.personregistrering.dk.
.
Konfirmation
  Besked om undervisningen gives gennem vores
  kirkeblad "Kirke-Nyt". Der sendes også meddelelse først på året til
  6. klasserne i Nørre Alslev Skole.
  Konfirmationerne finder sted i Nørre Alslev Kirke 1. og 2. søndag efter
  påske. I Nørre Kirkeby Kirke Store Bededag.
  Konfirmationsdatoer for tre år frem offentliggøres i kirkebladet hvert år i
  årets første nummer.
  Indskrivning til konfirmation meddeles gennem Kirke-Nyt.
.
Bryllup
  Når tidspunktet er aftalt med præsten, som skal
  forestå vielsen, henvender man sig på kommunen for
  "prøvelsesattest". Medbring der dåbs-eller fødselsattester, samt
  evt. skilsmissepapirer / skifteattest. Derefter samtale med præsten. Medbring
  prøvelsesattest samt navne og adresser på to vidner (forlovere). Det er en
  god idé at have tænkt på salmer. Eventuelt navneskifte i forbindelse med
  vielsen sker nu som en selvstændig navneændringsansøgning, som kan ske før
  eller efter vielsen.
  Det er ligeledes en god idé at kontakte graveren ved den kirke man ønsker
  vielsen foretaget i mht.
  blomster og evt. kimning. Ønsker man selv at udsmykke lader det sig også
  gøre.
.
Udmeldelse / indmeldelse i folkekirken, visse navneændringer,
  ny attester
  Sker ved henvendelse til sognepræsten.
.
Dødsfald
  Bedemanden - hvis man ønsker dennes medvirken -
  vil i reglen ordne alle nødvendige papirer. Aftale om begravelse / bisættelse
  træffes med præsten. Gravsted aftales med kirkens graver.
.
Navneændringer
Den ny navnelov der træder i kraft pr 1. april 2006
  giver en række ny muligheder for navneændringer. Kirkeministeriets
  internetside www. personregistrering.dk giver en god og dækkende behandling
  af dette emner og der henvises dertil. Man finder der også de nødvendige
  ansøgningsskemaer. I øvrigt kan man selvfølgelig også henvende sig til
  sognepræsten, der gerne er behjælpelig