Vejviser

Christiania fylder ca. 33 hektar, den samme str. som en lille gård (Ink. jord selvfølgelig), eller 500 parcelhuse. Christiania er opdelt i ca. 10 områder, der hver har sit særpræg. Områdernes navne er: Prærien, Fredens Ark, Psyak, Fabriksområdet, Mælkevejen, mælkebøtten, Nordområdet, Den Blå Karamel, Bjørnekloen og Dyssen. Her vil du læse om hvordan hvert område har et særpræg.
I Prærieområdet bor der ikke ret mange mennesker. til gengæld har de en stor bygning, kaldet Loppen. Bygningen er et stort depot, men i "gamle dage" blev det brugt som Genbrugsmarked. Det var rent faktisk Christianias første virksomhed. I dag er der spillested, restaurant og udstillingslokale til Christianias kunstnere. Kunst og musik fylder i dag ligeså meget som det gjorde i 60'erne. En hippie er nemlig ingenting uden sin guitar. I bunden af huset havde militæret garager, og her holder en Ford-A klub til (Hvad end så det er?)... Udover det kan man finde Christianias posthus her.
I det modsatte hjørne af den store plads, ligger Nordeuropas største bindingsværkshus. På Christiania har der som tidligere nævnt været kaserne, og det er faktisk gammelt militærområde. I dette bindingsværkshus holdte Christianias oprindelige kaserne til. Der var soverum og officerboliger. Nu hedder det Fredens Ark, og rummer boliger, et forsamlingssted og beboerrådgivningen "Herfra og videre".
Som nabo til denne bygning er Tinghuset, og det tidligere spisested Fælleskøkkenet. Det blev ødelagt under en politiaktion i 1993.
Disse områder ligger ikke langt fra Psyakområdet, lidt nord for Pusherstreet. "Pusherstreet" er ikke bare et ord det bliver kaldt udenfor, det kalder de det selv. På Psyakområdet findes bageriet, Operabygningen med Frit Forum, som nu er Christianias Informationskontor. Operaen var i militærets tid på Christiania en hestestald med hølager på loftet.
Psyak og Mælkevejen består næsten kun af boliger. Små boliger i Psyak, og store kollektiver på Mælkevejen (Øh?). Der er også enkelte virksomheder, bl.a. værtshuset Woodstock, som højst sandsynligt er opkaldt efter den amerikanske hippiefestival: Woodstockfestivalen.
Hovedgaden i Fabriksområdet hedder Langgade. Her er deres Indkøbscentral, biografen: Byens Lys, og mange andre bitte små virksomheder. I den sydlige del ligger Den Grønne Hal, hvor christianitterne køber genbrug og petroleum. Midt i det hele ligger Badehuset og Sundhedshuset. I den nordlige ende ligger Den Grå Hal, som oprindelig blev brugt til ridehal. I dag bruger de den til teater og julemarked. Udenfor ser den direkte grim ud, men indeni er der noget virkelig flot tømrerarbejde.
Mælkebøtten der ligger ud til Langgade er måske fristadens flotteste hus, bygget i sten og har det kongelige våbenskjold over indgangen. Den blev tidligere brugt som laboratorium. Nu er der beboelse rundt om den afskærmede gård.
Når man så fortsætter ned af Langgade kommer man til Nordområdet, som mest af alt ligner et lille landbrug. Her findes huse med store køkkenhaver, en rideskole, børnehave og et Bøssehus. Her ligger også den ældste bygning, Krudthuset, der nu er et kulturhus.Den Blå Karamel og Bjørnekloen er områder med de gamle bastioner, og huser begge krudthuse. Man skal over en bro for at gå over Stadsgraven, der deler Christiania. På det langstrakte Dyssen, er det mest kendte de store gamle gårde, med nutidige navne som Fakirskolen og Autogena.
Mange bygninger på Christiania mener man skal bevares. Både historisk og arkitekturisk mener man det. Selvom det er militæret der har bygget dem, har de i mange år blevet brugt praktisk, og det vil man fortsætte.