Grønland.

grlfactsdk.html
- Lidt om Grønland.
Grønland er verdens største ø. De har hjemmestyre, men har et par repræsentativer i folketinget
i Danmark. Grønland er en gammel dansk koloni, som daterer tilbage til år 985 hvor den danske
viking, Erik den Røde, bosatte sig i Qassiarsuk ( Brattahlid ) i det sydlige Grønland, tæt på
Narsarssuaq ( Bluie West one - en gammel US Dye radar station ). Erik den Røde blev sparket ud fra
viking bostedet på Island fordi han var for vild!!! Han sejlede så til Grønland med nogle af hans
trofaste følger, og de menes at have "opdaget" det Nordamerikanske kontinent ( der er fundet
vikinge langskibe i både Canada og U.S.A. ). Erik den Røde gav Grønland navnet i håb om at kunne
lokke flere af de Islandske bosætter over. Dog uden større held.

Grønland er stadig bundet til Danmark, og de er stadig under Dronning Margrethe den 2. Der
snakkes både Inuit og dansk, og valutaen er den samme som i Danmark. ( Kroner og Ører ).

Grønland strækker sig i nord - sydlig retning fra ca. 83 grader Nord ( Kap Morris Jessup ) til ca.
59 grader Nord. ( Kap Farvel ( Uumaanarssuaaq )), og øst - vestlig retning fra ca. 012 grader Vest
( Nordostrundingen ) til ca. 074 grader Vest ( Etah ).


- Byer og bygder. ( Startende i det Nordvestlige, ned af vestkysten til Kap Farvel, rundt, og op
ad østkysten ).


Avanersuaq/Qaanaaq.
Den nordligste er Avanersuaq/Qaanaaq. Navnet betyder "Det høje nord" og kommunen er det
nordligste beboet område i verdenen. Qaanaaq er den næst yngste by på Grønland. Den fik status
som by i 1953, da de oprindelige Thule fangere blev tvangsflyttet dertil af Amerikanerne, da de
byggede den meget omdiskuterede Air Force Base i Thule ( ca. 100 Km syd for Qaanaaq ). Området
er kendt for de mange ekspedition, både i nyere som ældre tider. To af de mest berømte polar
forskere, Peary og Knud Rasmussen, startede/sluttede mange af deres ekspeditioner her. I senere
tid var der to fangere, der fulgte i Knud Rasmussens slædespor fra Grønland til Alaska, U.S.A.
Hovederhvervet er fangst og fiskeri ( sæler, hvaler, isbjørne, hvalros, polar torsk, rejer og
meget mere ). Området er betegnet polar ørken.

Upernavik.
Navnet betyder "forårspladsen". Den mørke periode strækker sig fra november til februar, og
midnatssolen kan opleves fra maj til august.

Uummannaq.
Navnet betyder "det hjerteformet" som refererer til det bjerg byen er bygget på. Fiskeri,
specielt efter helleflynder, er hovederhvervet. Hvad angår vejret ligger Uummannaq i en af de
mest stabile fjorde. Det er det sted i Grønland hvor der, om sommeren, registreres flest
solskinstimer, og klimaet er meget tørt. Området er kendt for de mange hvaler, og der er en
forladt boplads ( Qilakitsoq ), hvor der blev fundet mumier fra 14-hundrede tallet.

Ilulissat. ( Jakobshavn ).
Navnet betyder "isfjeldene", som refererer til den nærliggende isfjord, som er en af verdens mest
producerende isbræ. Isbjergene kan være over 100 M høj ( 9/10 er under vandet ). Turisme, rejer og
hellefisk er hovedhvervet her.

Qasigiannguit. ( Christianshåb ).
Navnet betyder "små brogede sæler", og refererer til de traditionelt gode fangstbetingelser i
området. Den ældste træbygning i Grønland ligger i byen, og blev bygget i 1734. Det var den
første etablerede koloni i nordvest Grønland.

Kangaatsiaq.
Navnet betyder "det ret lille forland". Det er Grønlands yngste by. ( Grundlagt 1986 ).

Aasiaat. ( Egedesminde ).
Navnet betyder "edderkopperne". Byen er Grønlands 3. største ( Indbyggertal 3.600 ), og er også
nord Grønlands uddannelsescenter idet der både er et gymnasium, fagskole, en kostskole, samt en
skole for psykisk udviklingshæmmede.

Qeqertarsuaq. ( Godhavn ).
Navnet betyder "den store ø" som refererer til øen Disko, hvorpå byen ligger. Der er et
naturvidenskabelig forskningsstation ( etableret 1906 ), og et geofysisk observatorium der bl.a.
arbejder med jordmagnetisme og jordskelvsbølger.

Sisimiut. ( Holsteinsborg ).
Navnet betyder "folket ved rævehulerne". Det er Grønlands 2. største by. ( Indbyggertal ca. 5.000 ).
Det er den eneste by i Grønland der har et udendørs "svimming pool" ( Ingen under!!! ), som dog kun
har åbent om sommeren.

Kangerlussuaq. ( Søndre Strømfjord ).
Navnet betyder "den lange fjord" som refererer til den 170 Km lange fjord, som er én af verdens
længste fjorde. Amerikanerne byggede lufthavnen i 1942 som én af de 3 Air Force baser i Grønland.
Basen lukkede i 1996, men er dog fortsat hovedindfaldsporten til Grønland. Der er mange moskus
okser og rensdyr i området.

Maniitsoq. ( Sukkertoppen ).
Navnet betyder "ujævne" og refererer til bjergene som omkranser hele området. Der er et
skisports center her, som man kan benytte året rundt.

Nuuk. ( Godthåb ).
Navnet betyder "næsset". Indbyggertallet er ca. 14.000, og er klart den største by i Grønland, og
bliver tiltalt som "hovedstaden i Grønland". Byen er hovedsæde for Hjemmestyret, Landsarkivet,
Nationalteateret, kulturhuset Katuaq, landsbiblioteket og universitetet Ilisumatusarfik.

Paamiut. ( Frederikshåb ).
Navnet betyder "menneskene ved flodmundingen". Området er kendt for den store forekomst af
havørne, og om efteråret kan man opleve Grønlands bedste hvalvand med flere forskellige
hvalarter.

Qaqortoq. ( Julianehåb ).
Navnet betyder "det hvide" og refererer til storisen, som dominerer om foråret og om sommeren,
og som kan være belastende for sejladsen i de sydgrønlandske farvande. Det er en uddannelsesby
med gymnasium, og handelsskole, højskole samt en fagskole.

Narsaq.
Navnet betyder "sletten". Byen ligger i mildt arktisk sommerklima hvor der er mange fårehold samt
rensdyrfarme. Området er kendt for de gamle nordbo ruiner ( Qassiarsuk og Igaliku ). Den ældste
kirke på det nordamerikanske kontinent ligger også her. ( Gardar ).

Nanortalik.
Navnet betyder "bjørnestedet". Der er masser af varme kilder i området, med en gennemsnittelig
vandtemperatur på 36 - 38 grader året rundt. Grønlands eneste naturlige skov ( Qinnguq dalen ).


Østkysten:


Tasiilaq. ( Ammassalik ).
Tasiilaq betyder "noget der minder om en sø", og Ammassalik betyder "stedet med mange Ammassater.

Ittoqqortoormiit. ( Scoresbysund ).
Navnet betyder "dem som bor hvor der er meget tørv". På den ene side ligger verdens største
fjord, og på den anden ligger verdens største nationalpark.