Ikke alt er endnu med. Mine bemærkninger er anført i [], nogen tegnsætning tilføjet. Henrik Olejasz Larsen.
"Skrædder Laurits Julius Larsen, Jernbanegade 85, Haslev. Født 6-7-1876 i Lillebrænde, Falster [Lillebrænde er en lille landsby syd for Stubbekøbing].
Min Fader Jens Larsen født 21-6-1851 Falster [i Paarse]. Min Moder Karen, født Hansen, født på Møn [11-8-1852 i Fanefjord Sogn]. Min Farmor Johanne [Gudrun Johanne Frederiksdatter], født 6-3-1808 på Falster [i Torkildstrup]. En søster [Anna Johanne Petrea Larsen] født 6-10-1887 Falster. [Der var også en bror Hans Thorvald Larsen, født 10-6-1891 i Stubbekøbing. Karen Voss har fortalt, at en bror til Laurits - som vel må være Hans - faldt i en våge og druknede som ung.]
Mit Barndomshjem var en selvbygget Hytte, klinet op af Ler, med alentykke Mure og Straatag, Lergulv, aaben Skorsten, med Arnested og desuden Bagerovn, og samtidigt Køkken.
En Stue som var både Dagligstue og Sovekammer, som var med Omhæng for Sengene, Faststående?, samt en anden Stue som var Væverstue, Min Far var nemlig oprindelig Væver, plus et lille Kammer. Yderlig var der en lille Kostald, hvor vi havde en Ko og gerne en Kalv, et lille Udhus til Brænde og Tørv, og en Gris. Der var en god Have til, hvor vi høstede Kartofler og andre Grøntsager. Foder til Koen fik vi paa lejede Enge og fra Grøftekanten.
Min Fader nedlagde saa Væveriet og blev Arbejdsmand. Der var nemlig ikke nok Væveri. Han var Ølkusk i nogle Aar. Det var da en Bajer kostede 7 Øre og i hele Kasser 6 Ører en Otling? Hvi?til 75 Ører.
Han havde 4 Km til sin Arbejdsplads saa han maatte op Kl 4 for at faa fodret Hestene. Senere blev han Pakhuskarl i en Forretning fra 6 Morgen til 7 Aften for 9 Kr om Ugen, endda Søndag Formiddag med.
Moder tjente også lidt med Høstarbejde og lignende, og vi levede ret spartansk, saa det gik ret godt økonomisk. Huset var gældfrit og ikke meget Skat at betale.
Bedstemor kartede, spandt, strikkede og tjente også derved en Skilling. Hun kunde fortælle meget fra gammel Tid om Hoveri og meget andet, for Ex om Spøgeri, som hun selv troede paa, saa jeg ikke turde gaa ud, naar det var mørkt, hun maatte gaa med mig. Hun var trods sin Alder, 96 [hvilket hun var i 1904], aandsfrisk. Hun fik Alderdomsunderstøttelse 100 Kr. Årligt, hvoraf jeg fik 1 Kr.
Nu har jeg vist fortalt om mit første Barndomshjem, hvad jeg kan huske, men da jeg for nogle Aar siden saa at det ikke var mere var jeg ved at græde og endnu gør det mig ondt. Det var dog det bedste trods det var saa ringe: Min Fader solgte det saa for 1200 Kr. og byggede et nyt hus i Stubbekøbing [Vestre Frihedsvej, matr. 84, heller ikke dette hus eksisterer mere - tak til Karin Suhr Rasmussen for disse oplysninger], men det blev mig aldrig saa kært som det gamle.
Paa Landet, hvor jeg gik i Skole til jeg var 12 Aar, var ogsaa en god Tid for mig. Vi havde en dygtig gammel Lærer, gik i Skole hveranden Dag. Der var mange Børn som var meget fattige, havde meget daarlig Tøj, og Maden var det ogsaa daarligt med. Jeg mindes særlig Lars Kristjan. Hans Mor og 2 ældre Søskende var døde af Brystsyge, som det kaldtes den gang. En Dag stod Lars og græd og sagde, nu er Far ogsaa død. Saa var han ene og er ogsaa senere død af samme Sot. Han vogtede Kvæg for en Bonde, hvorfor han fik 10 Øre om Dagen og Kosten. Jeg saa selv en gang, at Konen serverede hans Aftenmad: En meget tyk Klemme med sødt Fedt, Honning og Stegefedt, som hun smurte paa med en ikke helt ren Finger og sa; Der min Dreng. Senere kom han jo paa Fattigvæsenet.
I Landsbyskolen, hvor jeg dengang gik, var jeg til Examen hos gamle Biskop Monrad [Det må være tidl. minister mv. D.G. Monrad 1811-87, som var biskop over Lolland-Falster 1849-54 og 1871-87, så det må have været i Monrads anden periode som biskop og umiddelbart før dennes død]. Jeg læste for ham, og han sa, det var godt. I Stubbekøbing Skole, hvor jeg nu gik [vel fra sommeren 1888], var der 3 dygtige Lærere og 3 Lærerinder. Der var særlig Overlæreren, som brugt Spanskrøret rigeligt. Naar vi var i Vandet, kunde vi se hvis Bag var mest stribet. I øvrigt tog vi det som en Selvfølge. Vi havde sædvanlig Sommerferie, en Skovtur hvortil vi tiggede Køretøj hos de omboende Bønder. Bryggeren gav os saa et Anker Øl, og vi fik saa Chokolade med Basser til, hvilket kostede 50 Øre.
I mit sidste Skoleaar havde jeg Byplads hos en Bager, solgte Morgenbrød o.s.v., maatte tidligt op fir at være færdig til Skoletid og tjente derved Penge til mit Konfirmationstøj. Jeg blev konfirmeret 5-10-90. Om Fest i den Anledning kan der næppe tales. Af gæster havde jeg kun en gammel døv Faster, og af gaver fik jeg et sæt Kravetøj fra min Byplads. I øvrigt blev der vist ikke holdt saa store Fester i den Anledning som nu af mindre velhavende, derimod nok af de bedrestillede.
Af andre Fester var jeg som Barn med til et par meget store Bondebryllupper, hvor Gæsterne blev modtaget med Hornmusik og kørte i lang Række til Kirken og saa blev der holdt Gilde 2-3 Dage med Musik og Dans.
Om Begravelser der næsten altid var fra Hjemmet med stor Frokost og godt med Snapse og Kaffepern? Saa der var tit nogle af Følget som ikke var helt appelsinfri. Og efter Begravelsen et stort Gilde, hvor det sommtider ogsaa gik lystigt til. Ved Juletid var der jo ogsaa en del Sammenkomster med Familie og Naboer, men ikke som nu med Julegaver. Dog kan jeg huske, at jeg en Gang fik en Knalpapirs Pistol til 50 øre. Fastelavn var jo også en slags Fest. Børn og ogsaa en Del voksne løb om udklædt paa forskellig Maade og fik da gerne samlet en del Smaapenge, Æbler og andet godt. Til Nytaar var der en Del Skyderi af Omegnens Karle som almindelig let lod sig fange ind til Æbleskiver og smaa sorte undertiden ogsaa til et Slag Kort.
Angaaende Politik var det væsentlig Venstre, der var mest af. Jeg husker provisorietiden [1885-94], hvor der var store Massemøder med Chr. Berg, Rasmus Klausen, Dr. Pingel og flere som talere. Der var tit lidt Uro, men der var jo Gendarmer baade til hest og til Fods. Af Aviser var det mest Stubbekøbing Avis med den meget slagfærdige Redaktør Slengerik som for øvrigt fik Fængsel for nogle udtalelser.
Jeg kom i Lære 1-11-90 [Laurits var da 14 år]. Man skulde jo lære et eller andet, og saa var det lidet smigrende at blive Skrædder. Der var netop Plads for en Lærling til det, saa maatte jeg til det. Jeg stillede saa paa Værkstedet en Lørdag Formiddag, hvor der sad en Mester, en Svend og 2 Lærlinge, som var 4 Aar ældre end jeg. De gloede noget paa mig lille Mand, sendte mig saa i Byen ata købe Værktøj: Sax, Synaale, Pren og Syring. Det var det første Spring ind i 4 Aars Læretid.
Min første Velkomst fik jeg egentlig Søndag Morgen af Mesters Gedebuk. Han holdt nemlig Geder. Jeg skulde hente Optændingspinde i Brændehuset, hvor Bukken stod, og den modtog mig med en Krigserklæring strax, saa vi var jo ikke særlig fine Venner.
Jeg skulde have Kosten hos Mester. Det var ret maadelig Morgenkaffe med 1 Stykke Kandis til. Frokostpakke med paa Værkstedet bestaaende af 2 Rundtnommer Rugbrød, 1 med bart Hestefedt og et med billig Ost. Middag nogenlunde godt. Aftensmad 1 med Hestefedt bart, 1 med Hestekød, 1 med Ost, og dermed basta, saa det var rart, naar man engang imellem fik 10 Øre i Drikkepenge, som gerne blev omsat i Basser. Vi havde Arbejdstid fra Kl. 6 Morgen til Kl. 8 Aften samt Søndag Formiddag. Det var saa som saa med Lærdommen. Vi maatte lære af hinanden efter som vi var gamle i Læren, men det gik da. Jeg kunde da lave en Svendeprøve, da de 4 Aar var gaaet [i 1894?]. Jeg kunde godt lide Mester. Han var en flink lille Mand, men var flittig, havde mange Børn, saa jeg forstod godt at det kneb med at faa det til at gaa rundt. Der var ogsaa noget der hed blaa Mandag dengang, saa det skete, at Mester og Svende skulde ud at se om det var Vand i Støvlerne. Mester rejste i øvrigt til Amerika nogle faa Aar efter min Læretid.
Da der kom ny Mester paa Værkstedet, blev jeg hos ham en Tid. Han var ogsaa en flink Mand, hvor jeg fik suppleret min Lærdom en del. Der var mere Liv over det, saa var man jo Svend, og det betød jo en hel Del dengang. Man fik jo lidt Penge paa lommen, skønt det var smaa Priser - 5 Kr. for at sy en Jakke, 7 for en ?, 9 for en Kjole; men man fik jo ogsaa Kost og Logi for 8 Kr. Tobak og den Slags Ting kostede jo ikke meget og Bal og andre Fornøjeligheder heller ikke.
Saa fik jeg Lyst til at se noget andet og fik saa Plads i Nykøbing hos en fin Mester, med Silkehat og Handsker til Hverdag, men det viste sig snart at han hverken havde Penge eller Arbejde, saa da Sæsonen var forbi havde jeg ikke noget. Skræderiet var nemlig meget Sæsonpræget dengang. Saa tog jeg en lille Tur paa Valsen.
Vi var to gode Kammerater og jeg, som saa med Randsel paa Ryg og Stok i Haand startede til Fods. Til at begynde med blev Fødderne jo noget ømme, men det fortog sig efterhaanden. Vi var i Rejseforening og Fagforening, saa vi led ingen Nød. Af Fagforeningen fik vi 20 øre for Landevejsmil og af Rejseforening 1 helt eller ½ Døgns Forplejning paa Svendehjem, som dengang kun var for Svende i Rejseforening, ikke som nu for alle, hvilket var af stor Betydning.
Første sted gjaldt Saxkøbing, hvor vi spiste til Aften 4 gode Stykker Smørrebrød med 1 Bajer eller 1 Snaps og en halv Hvidtøl til, hvilket var Regelementet. Og saa i Seng. Det var jo lidt underligt første Gang. Det lugtede jo lidt af Sved. Der var Dyner i Sengen, ellers de fleste Steder Tæpper, hvilket var bedre.
Næste Dag videre til Maribo, hvor der var kvindelig Herbergsfatter, saa der blev vi ikke kropsvisiteret. Vi laa jo splitternøgne for ikke at aflevere eller bekomme Lus og andet. Naa videre til Nakskov. Der var ikke Svendehjem, men Penge til Logi, hvilket Logi vi 2 dog ikke vilde bruge og boede saa paa et mindre Hotel.
Saa en dejlig Stejftur til Langeland, tværsover til Rudkøbing, en herlig lille By, og videre til Svendborg, hvor der var et særlig godt Svendehjem: Øllebrød og stegt Lever, herligt. Videre til Faaborg, hvor Fatter var Skomager, ogsaa godt: Risengrød og Flæskeæggekage, vel nok som smaa Grever og Baroner, men med ømme Fødder da vi var saa letsindede at have gaaet paa bare Ben, hvilket ikke gentog sig.
Derfra til Assens, hvor min Kammerat fik Arbejde. Jeg fik mig der en ny Kammerat, en Frelsermand, herlig Mand. Vi skulle følges til Odense, men da han skulde til Møde, løb han fra mig en meget varm Dag. Jeg tog Turen paa 7 Timer, hvilket var godt en 5 mil, han gjorde Turen paa 6. Der var stort Svendehjem, men mindre godt. Jeg saa i et Blad, at der var Arbejde i Skamby, mellem Odense og Bogense, tog dertil og fik Arbejde. Men det passe mig ikke - daarligt Værksted og Kost, og skulde sove sammen med Lærlingen, som havde daarlig ben, som lugtede ilde.
Saa jeg gik videre til Bogense og Middelfart, hvor jeg traf en gammel Kollega en del derangeret med Lommelærke. Jeg husker, han laante 10 øre af mig til Skraatobak, men dem fik jeg snart igen, altid reel. Vi fulgtes saa til Strib og Fredericia, hvor jeg husker, at en Betjent, som skulde se vore Papirer, skammede ham ud for hans Paaklædning. Jeg traf ham senere i Jylland, og han havde da faaet smukseret sig en Del.
Fredericia Svendehjem var dengang det bedste i hele Landet. Vi rejsende spiste sammen med en Del Pensjonærer, saa det var flot. Videre til Vejle og Horsens, ogsaa gode Svendehjem. I Skanderborg Penge til Logi, 3 splitternøgne i en Seng, blandt andre omtalte Frelsermand, som var saa forbidt af Væggelus, saa han lignede en stor flot rød-hvid Buket Blomster, og saa den gamle Kollega. Han laa alene i en Seng i den bare Sengehalm. Men videre til Aarhus, ogsaa godt Svendehjem. Traf der min Faders Fætter [Hvem er han?], som var Skræddermester, og hvor jeg havde et Par fornøjelige Dage med Udflugt til Marselisborg og mere.
Min daværende Rejsekammerat, en ung Typograf, vilde til København, og vi fulgtes saa dertil, og jeg var der nogle Dage og saa mig om.
Saa videre til Roskilde, Ringsted, Sorø, Slagelse, hvor vi var 5 rejsende Skræddersvende, saa vi maatte dele os i 2 Hold at gaa paa Værkstederne. I Korsør traf jeg en Fætter [Hvem er han?], som var Bagersvend og var der et Par Dage hos ham og hans Mester, og saa videre til Skelskør, Næstved, Vordingborg og saa Hjem igen. Alt i alt en herlig Sommertur. Prægtige Kammerater overalt, slev de gamle, med Flasken, var gode. De kunde godt bruge deres Snaps selv, saa der var ingen som fristede os yngre.
Efter min lille Sommertur, hjalp jeg min tilkommende Svigerfar [Gårdfæster Hans Peder Pedersen (Johnsen)] at høste. Han havde en gammel Fæstegaard fra 1698, som nu ikke er mere. Han fik Skyld for at kunne hexe. Han lærte mig at fordrive Rotter ved Hexeri, hvilket jeg dog aldrig har prøvet og heller ikke tror paa.
Saa rejste jeg til København og fik Arbejde hos en ældre dygtig Svend, hvor jeg lærte en hel Del. Lønnen, jeg fik hos ham, var efter Tiden ret god: 19 Kroner om Ugen med Arbejdstid fra 7 Morgen til 9 Aften samt Søndag Formiddag. Pengene slog godt til, 2 Kr om Ugen for Logi, hold mig selv med Kost, spiste til Middag paa Spisehus 2 Retter 35 Øre. Om Søndagen gerne i Dampkøkkenet i Borgergade, kun Formad Oksesteg 20 Øre + gl. Carlsberg 12 Øre. Til Aften i Pariserhallen 1 stor Bøf 75 Øre, saa det var jo lidt billigere end nu for Tiden.
Imidlertid slap Arbejdet op, og da det var mod Vinter, tog jeg tilbudt Arbejde i Græsted for ikke at gaa ledig om Vinteren. Det var kun en lille Løn 7 Kr. + Kost og Logi, men efterhaanden blev jeg glad for at være der og blev der et Par Aar. Lærte der at skære til. Mester var Bornholmer, var en flink Mand, havde mange Børn og var som andre Skræddere fattig.
Saa kom jeg tilbage til min gamle Plads i Stubbekøbing, var der nogle Aar, blev saa gift [i 1898] og begyndte selv en lille Forretning paa Landet, som jeg drev ved egen Hjælp nogle Aar [Ved folketællingen 1901 bor familien i Vejringe, som de flyttede til i 1898, sammen med en skræddersvend, Hans Peter Hansen. Min farfar Jens Peter Emil fødes i 1900 i Vejringe, Aastrup Sogn. I 1904 fødes Karen og i 1909 Anna]. Men da jeg manglede Kapital, blev jeg ked af det. Det var ikke gode Tider i de Aar. Man fik ikke ret meget for Arbejdet, men naar man kom ud hos Bønderne med det færdige Tøj, vankede der et godt Snavergilde, som det kaldtes dengang.
Foraaret 1916 fik jeg [som 39-årig] saa Arbejde som Svend i Haslev, hvor jeg har været siden i forskellige Forretninger. Arbejdet var dengang meget sæsonpræget. Naar vi var vel over Pinse og Jul, kunde vi spasere den meste Tid, og der var dengang ikke noget, der hed Arbejdsløshedskasse, saa den var jo noget smal. Vi var almindelig 4 Svende paa Værkstedet, saa maatte vi tit laane en 10 Øre af hinanden til lidt Tobak og lignende. Min daværende Chef fik saa et Bo med nogle Penge, saa det hjalp lidt paa det efterhaanden. Imidlertid kom Krigen, og saa skulde Folk jo sikre sig med Tøj, saa var der bedre med Arbejde, men vi var daarlig betalt indtil 1919, da hjalp det noget, men alt var jo ogsaa steget i Pris og meget kunne slet ikke købes.
Min Kone døde under Krigen [af den spanske syge, vel omkring 1916], saa sad jeg med 3 mindreaarige Børn 7-11-15 Aar, saa man var jo ikke saa godt stillet; men det er da gaaet. Jeg arbejdede saa, indtil jeg var 75 [dvs. til omkring 1950], kunde ikke mer. Faar nu Aldersrente, men er ikke rask. Der er ikke forekommet Ting i alle disse Aar, som jeg mener har Interesse, saa jeg vil ikke skrive mer om dette Emne.
Der dukker jo lidt flere Barndomsminder op i mit gamle Hoved, som jeg synes skal med. Det er særlig om Overtro. Min gamle Farbror [Det må være Niels Peder Larsen født 1845], som troede en hel Del af det, ham var forøvrigt Svigerfar til H.P.Hansen, [Kulturhistoriker og folkemindesamler (1879-1961)] Herning Museum, som har skrevet noget desangaaende i en af sine Bøger angaaende min Farbror.
Naar det ikke kunde faa kærnet Smør, var det jo Hexeri, der var Skyld i det, og Farbror rejste saa til den kloge Kone i Tjørnebrænde ved Præstø og fik Raad derfor, blandt andet Kirkegaardsjord, som Køerne skulde æde. Om det hjalp ved jeg ikke.
Ogsaa for mig havde han Bud til den kloge. Jeg havde nemlig altid Kløe i min Ryg. Saa fik han nogle Bændler, som skulde bindes om mine Ben, og nogle Ender Garn, som skulde syes i min Skjorte. Det hjalp ikke, vel fordi jeg ikke troede tilstrækkeligt paa det.
[Laurits døde i en alder af 79 år 2. august 1955 i Haslev.]
Opdated mar-17-2002