Mel: Pigen og søndenvinden
1’ Vers
I dag vi samlet er til fest
hvor GULDBRUDEPARRET er hædersgæst
vi MOR og FAR nu hylde vil
og håber, at alle vil hjælpe hertil.
I tiden vi tilbage ser
ja, længe før vi kom til verden,
da FAR i STRØBY var barber
og kigged' på pigernes færden.
2’ Vers
Vor MOR hos KAMMERHERREN gik
og havde med stuerne "overblik"
Vor far han var skam ikke "bleg"
han ville så inderligt giftes med dig.
I flytted til København
på Rådhuset smedes I sammen
på få sekunder skiftes navn
for jer det var fryd - ja, og gammen.
3’ Vers
En lejlighed - et sted at bo
I skifted' adresse - vist gange to
til sidst det blev så Køge sogn
I flytted på cykel og på hestevogn.
Ja, under krigen var det hårdt,
med "smøger" man eg ku' sig trøste,
men se - udi Egøje står tobak
tobak som man bare kan høste.
4’ Vers
I mange år I vugged jo
MOR hjemme - og FAR ud på "havet"
i roning FAR medaljer tog
>
og MOR travlt med børnene havde.
Når roklubben så bød til fest
Især KARNEVAL det var sagen
udklædt som Jord'mor FAR var gæst
og MOR som Hawai-pige ga' den.
5’ Vers
Så mange venner fandt I her
med korspil I sammen jer hugged'
når I sku' ud - hvad tror I sker,
ja, Christensen hun var nu lykken
JOHN hented' hende ned fra ov'n
hun kunne historier læse
og PUSSI lå ved kakkelovn'
den ville på eventyr blæse.
6’ Vers
Vor barn- og ungdomsår vi ved
var lyse og solrige dage
skønt MOR hun på "KEMIEN" sled
vi havde ej grund til at klage.
Nu MOR i huset pusler rundt
og FAR han forretningen klarer,
at arbejde er nemlig sundt
så længe som kræfterne varer.
7’ Vers
Til SPANIEN I tog afsted
for "PUS" I så gerne besøge
men stakkels FAR han kvaler led,
om morgnen han længtes til KØGE.
Han lange ture måtte gå
for "kaffehungren" at knægte.
FAR er en morgenmand som få
ja, det kan vi slet ikke nægte
8’ Vers
Om som'ren vi i haven ser
to dværghøns der har gode dage
de mades - vaskes - meget mer'
på det kan de slet ikke klage.
Men ak - så hønemor forsvandt
MOR leder i haver og hække
i skuret Bente hønen fandt
i ståltråd den æg ville lægge.
9’ Vers
Ja kære MOR og kære FAR
med sangen her vil vi jer bringe
en TAK for minderne vi har,
de glemmes af os ingensinde.
Med "GULDETS GLANS" I smykket har
jert ægteskab - og vi vil håbe,
at DIAMANTEN og I når,
for jer nu et H U R R A vi råbe.
Opdated apr-15-2002