|
Har det ei grepet vort sind Har det ei grepet vort sind og varmet, glødet vor sjæl og jaget vort blod, naar vi saa mænd som uretten harmet, saa dem staa fast der de kjempende stod mot magter som syntes at være saa grundmuret faste, saa himmelhøi svære. Har det ei grepet vort sind at skue - fyldt os med længsel at være som dem naar vi saa mænd med begeistringens lue, saa dem mot uretten stormjage frem, med tanke om bare at lyde en harmglødet vilje, en attraa: at yde At yde de bedste evner de eiet, ja livet endog om livet det gjaldt. Og "borgerlig ære" slet ingenting veiet, ei hjemmets smaa glæder - de ofret alt. De hadde en glæde, en ære at samle til kamp proletarenes hære Av magten de sattes bak laas og bak lukke, av loven de stængtes fra samfundet ut, Og præsten dem vilde i svovlpølen dukke, soldaten dem kue med kuler og krudt. Men aldrig lot de sig kue, det nyttet ei kvæle den flammende lue For de var som fakler og tændte an i hjerter som før maatte fryse, en lysende flammende verdensbrand saa folkets tyranner maa gyse, men haabet saa lysende luer. i byens kaserner, i landsbygdens stuer Har det ei grepet vort sind / K.O. Thornæs - S. 15 I :Trompetskrald : agitatoriske digte / av K.O. Thornæs. - Trondhjem : Ny Tid, 1915 
framover -->(Det gror, s. 16-18)
lokalisert i: SAMBOK lokalisert i: BIBSYS |
||||
|
|
||||
