
næste billede >
Jens Poul Andersen (1844-1935) også kaldet Nellerødmanden lavede et
stort antal kameraer, heriblandt verdens måske første kamera til 35 mm
film samt nogle meget flotte stereoskopkameraer og -betragtere, som
Elfelt brugte og forhandlede.
Dette kamera er mærket I.P.A. 212 og er fremstillet ca. 1895. Det er
af mahogny, messing og læder, det har udvendig lukker og to udvendige
drejeskiveblændere med 5 trin. Objektiverne med brændvidde på 115 mm
er monteret indvendigt med bajonetfatning. Kameraet tilhører
lokalmuseet Mosegården i Værløse. Nellerødmandens værksted er nu
udstillet på museet Kongensgave i Helsinge.