Brugere
Kun medlemmer af Hinnerup Amatør Musiker Forening (HAMF) må benytte og opholde sig
i lokalet.
Faste ugentlige øvetider
Når et band vil booke en fast ugentlig tid sker dette ved kontakt til Thomas
Stengaard (86987159). En fast ugentlig øvetid aftales, og bandet kan begynde.
Dette indskrives på bandplanen som opdateres jævnligt. HAMF forholder sig ret til
at inddrage et orkesters øvetid hvis tiden ikke bliver benyttet fast.
Frie øvetider
Medlemmer af HAMF's øveordning kan bruge lokalet når det ikke i forvejen benyttes.
Man tjekker blot bandplanen hvem, der har den faste øvetid og ringer til dem og
spørger om de skal øve eller ej.
Opstart af øvetid
Før et band kan begynde at øve aftales et tidspunkt hvor et medlem fra HAMF's
bestyrelse kommer ned i lokalet og viser hvorledes anlægget fungerer, besvarer
spørgsmål osv., samt gør reglementet klart for brugerne. Efter at bandets medlemmer
grundigt har gennemlæst reglementet underskrives en erklæring som bekræfter at det
enkelte medlem er indforstået med regelsættet. Erklæringen underskrives også af
bestyrelsesmedlemmet og dags dato noteres.
Nøglereglement
Hvis et medlem ønsker en nøgle og en kode til øvelokalet understreges det, at
medlemmet hæfter for nøglen, dvs. at hvis nøglen bortkommer betales omkostningerne
til omlægning af lås af det nøgleansvarlige medlem.
Medlemskontingent
Kontingentet er pt på 100 kr./kvartalet for at benytte øvelokalet. Betaling gælder
for kvartalet man befinder sig i. Øvelokalet er udelukkende for medlemmer af HAMF's
øveordning. Overtrædelse af dette kan medføre eksklusion.
Brug af øvelokalet
Før brug tjekkes anlægget. I tilfælde af problemer, defekter osv. udfyld da straks
et fejlskema og læg det i postkassen. Derefter sættes en seddel på det pågældende
grej. Problemramt anlæg må under ingen omstændigheder benyttes. Ovenstående er
vigtigt da vi så finder ud af hvad anlægget fejler, hvordan det er sket, og at det
er sket. Derved kan vi hurtigere få tingene repareret. Det understreges at hærværk
o.lign. vil medføre eksklusion fra øvelokalet samt erstatningskrav! Efter endt brug
af øvelokalet ryddes alt op, askebægre tømmes, kabler rulles sammen,
mikrofon-stativer sættes i stativ-holderen, flasker sættes ind under vasken. Hvis
man har flyttet rundt på anlægget stilles det tilbage. Evt. udluftning foretages
hvis det er nødvendigt. Levende lys er ikke tilladt. Overtrædelse af dette kan
medføre eksklusion.
Madvarer i øvelokalet
Mad og drikke er tilladt i lokalet sålænge man rydder helt op efter sig selv. Hvis
et band ønsker det, kan det få et skab til opbevaring af krus osv. Værdigenstande
opbevares i skabene på eget ansvar. Evt. madspisning med lugt til følge vil kræve
en udluftning før næste band. HAMF's kaffemaskine står til fri afbenyttelse, dog
skal hvert enkelt band selv sørge for kaffe og rengøring. Ligeledes står vores
sodavandsautomat naturligvis til fri afbenyttelse.
Telefon
Må kun benyttes i nødstilfælde, hvis alarmen går.
Andre regulativer
Øvning foregår uden sko, eller i 100% rene sko.
Det er ikke tilladt at gemme editerede lyde på keyboardet.
Det er ikke tilladt at stemme trommerne om.
Ønskes to stortromme har HAMF en ekstra stortromme stående til disposition. Dog
skal den stilles tilbage efter endt brug. Medlemmer af HAMF's bestyrelse forholder
sig ret til at inspicere øvelokalet på alle tidspunkter.
Alarm
Efter endt øvetid slår man alarmen fra med sin kode. Også selvom der kommer et
andet band umiddelbart efter. Ligeledes skal man huske at slå sin kode til selvom
Fritidscentret er åbent.
Oprydning
Hvis et band ikke har ryddet op efter sig (se "Brug af øvelokalet" og "madvarer i
øvelokalet") forbeholder HAMF sig ret til at opkræve et oprydningsgebyr
størrelsesafhængigt af hvor rodet der er.
Udlejning
Ved udlejning kontakt Rasmus Henriksen 86987379. Penge skal betales forud og lejer
skal være mindst 18 år og skal underskrive lejekontrakt. Et medlem af HAMF
bestyrelsen vil være tilstede ved afhentningen. Anlægget skal være 100% opryddet
efter udlejning og klar til brug. Ellers forbeholder HAMF sig ret til at opkræve
et passende gebyr.
Toilet
I Hinnerup Fritidscenters åbningstid kan man naturligvis benytte toilettet i klubben.
Uden for åbningstid kan man enten benytte Ungdomshuset toiletfacilliteter, eller
bruge klubbens toilet indgang t.v. for Hinnerup Fritidscenters hovedindgang.
No part of this "hjemmeside" may be used by anyone for any reason without permission.
Offenders will be hunted down and shot like dogs.
|