|
 |
Brahma er skaberguden.
I Rig Veda står der, at universet blev skabt da Brahma kom ud af
det gyldne æg, Hiranyagarbha, som opstod som et uendeligt lille rum
efter den Højestes (Brahmans) ønske. Brahma lå i ægget i et år,
hvorefter han delte det i 2 dele. Den øverste del af ægget blev
til Paradiset, mens det nederste blev til universet, og mellem disse
2 dele var rummet Brahmand (ordet brahmand stammer fra ordet
"brish", som betyder "udvidelse", dvs. et rum
som altid udvider sig). Dette
viser at skabelsesberetningen i hinduismen stemmer meget overens med
"Big Bang"-teorien.
Brahma
afbildes ofte som siddende i en lotus, som har sin rod i Narayanas
navle, og som kommer frem, når Narayana ønsker at skabe verden
igen efter Maha Yuga, hvor kun Narayana er tilbage - hvilende på
slangen Adishesh som flyder på universets ocean i fuldstændig
harmoni med "Ham selv" mens alt andet er indesluttet i
"Ham".
Men når Satya/Kriti Yuga skal starte igen manifesterer Narayanas
skabende kraft sig i form af Brahma for at bringe liv igen. Brahma
afbildes ofte med 4 hoveder. Engang havde han 5 hoveder. Der er 2
forskellige fortællinger om hvorfor han har så mange
hoveder.
Den ene fortælling fortæller, at Brahma kun havde ét hoved da han
kom ud af navlen på Narayana. For at skabe behøvede han også
en kvindelig form, så han skabte en kvinde med navnet Satyaroopa ud
fra hans egen krop. |
|
|
Satyaroopa
havde hundrede former og hundrede ekspressioner, og hun var meget
smuk. Brahma forelskede sig i hende, og kunne ikke tage øjnene fra
hende. Satyaroopa blev forvirret og genert, og prøvede at flygte
fra hans stirren. Så Brahma skabte 3 hoveder mere for at kunne se
hende ligemeget hvor hun var. Men Satyaroopa steg op til himlen, så
Brahma skabte et hoved mere, som kunne se opad, men den brændte
Shiva's 3. øje væk, da Brahma engang talte nedsættende om
Shiva.
Den
anden fortælling fortæller at Brahma følte sig alene på
lotusblomsten. Han kiggede sig omkring, og opdagede at han havde 4
hoveder, som kunne se ud til alle verdenshjørner. Brahma så ikke
andet end endeløs hav omkring sig, og den eneste lyd han kunne
høre var bølgernes, som han syntes lød som "tap".
Brahma mediterede derefter i 100 år, og var opsuget i det her
"tap", hvor han tilsidst fandt det han søgte. Han så
Narayana hvilende på den mælkehvide slange Adishesh, og han fandt
ud af, at han var "Purush" (den enevældige), og hvad der
var ventet af ham mens han blve opfyldt med visdom. Han begyndte
straks at lovprise hans anden form som Narayana. Narayana sagde til
Brahma; "Jeg har givet dig opgaven med at skabe verden og alt
levende". Brahma ville gøre som Narayana bad om, så han
forlod lotusblomsten.
Af
Brahmas sind blev 4 rishis (vismænd) med navnene Sanaka, Sanada,
Sanatana og Sanat Kumar født, og Brahma beordrede dem til at
fortsætte med at skabe, men det nægtede de 4. De ville kun have
salighed, men ville ikke have noget med verdens problemer at gøre.
Det gjordet Brahma meget vred, men kunne ikke gøre noget ved det.
Han holdte sin vrede tilbage, men den kom frem i form af en
rød-blå grædende baby fra hans forhoved, men det var ikke den
slags som Brahma havde tænkt sig at skabe. Det grædende barn fik
navnet Rudra, og han skulle "bo" i hjertet, i sanserne, i
skyerne, i luften, i ilden, i vandet, i jorden, i solen, i månen
eller hvor vreden nogle gange kan tage over. "Du har frihed til
at skabe alt i dit billede", fortalte Brahma til Rudra. Rudra
er den som vi i dag opfatter som Shiva.
Brahma
skabte derfter 10 sønner ud fra ham selv. De 10 sønner hed; Atri,
Ancras, Pulustrya, Kratu, Brighu, Daksha, Marichi, Vasistha,
Narad-Dharm og Adhram. Brahmas skygge blev til Kardam. Brahmas krop
og sind blev til hele verden. Hans 4 hoveder blev til de 4 Vedaer
(de hellige skrifter/viden som Brahma holder i sin ene hånd på
billedet).
Brahma
delte derfter sin krop i to, og den ene blev til en mand og den
anden til en kvinde. Manden hed Soayambhu Manu (den selv-skabte -
dvs. Brahma). Kvinden hed Satapoora - også kendt som Saraswati
eller Savitri. Soayambhu og Satapoora fik 2 sønner og 3 døtre. De
2 sønner hed Puyavarte og Utanapada, og de 2 døtre hed Akruti,
Prasuti og Devahuti.
Akruti blev gift med en rishi med navnet Ruchi. Devahuti blev gift
med Kardan og Prasuti med Daksh. De børn de fik befolkede senere
hele Jorden.
Denne
teori ligner meget den, der også findes i kristendommen med Eva der
bliver skabt ud af Adam etc.
Soayambhu
Manu spurgte sin fader Brahma hvor de skulle leve, da jorden var
dækket af vand. Brahma henvendte sig til Narayana for hjælp, og
det var på det tidpunkt at Narayana tog sin 3. avatar som varah
(vildsvin) og bragte moder jord på sine 2 horn fra havets dyb. På
vej op til overfladen måtte han kæmpe mod dæmonen Hirnayaksha i
lang tid, og bragte derfter jorden til overfladen, og overbragte
administrationen af Jorden til Vishnu - opretholderen. Fra den tid
har Brahma ikke så meget med styringen af det han har skabt at
gøre, men han er der altid og er altid velvillig til at bevillige
velsignelser til dem som inderligt beder til ham og mediterer -
uanset om det er et menneske, en dæmon eller en halvgud (devta).
Dette har næsten altid ført til at Brahma bliver nødt til at bede
Vishnu om hjælp, fordi han har givet velsignelse til en ond
person/dæmon, som derfter forårsager problemer for
menneskene/halvguderne i kraft af den velsignelse som det onde har
fået. Brahma kan ikke blande sig i adminstationen af de 3
verdener/de 3 sidste 3 tidsaldre, da Vishnu har kontrol med disse,
og har domsmyndigheden.
Brahma
har 4 hænder, hvor han i den ene holder en Kamandal, en
rosenkrans/meditationskæde i den anden og de 4 vedaer i den 3.
hånd. Brahma's vahan (køretøj) er en gås. Brahmas kone er
visdommens gudinde Saraswati.
Tiden
i hinduismen regnes efter Brahma's dag og nat, hvor både dagen og
natten varer 4.320 mio. menneske-år. Det er 360 sådanne dage og
nætter som udgør ét år af Brahma's liv. 100 af sådanne år
former en Maha Yuga (cyklus). Derefter bliver ALT
"absorberet" af Narayana, hvorefter Brahma igen kommer ud
af en lotus af Narayanas navle. Vi er i dag i Brahmas 51. år.
I dag
bliver Brahma ikke tilbedt så meget, og der findes kun ét tempel
til ham i hele Indien. Dette tempel er i Pushkar i delstaten
Rajasthan. Grunden til dette skyldes denne fortælling;
En dag
var Brahma ved at gøre en stor yagna ("ofring") klar i
Pushkar (i Rajasthan), og ventede på sin kone Saraswati, som skulle
sidde ved hans side under ofringen. Men Saraswati brugte meget tid
på tøjet, håret etc., og det gjorde Brahma meget irriteret. Da
Brahma kunne se at tiden var ved at gå for ofringen, nedkaldte han
Gayathri (det helligste mantra), som tog form som en smuk kvinde.
Brahma blev gift med Gayathri (for det var kun en hustru som måtte
sidde ved hans side under ofringen), og ofringen kunne nu gå i
gang. På et tidspunkt ankom Saraswati, og hun blev meget vred, og
sagde; "Fra nu af skal ingen tilbede dig mere i de 3
verdener/tidsaldre undtagen i Pushkar, og du vil miste din glans som
Gud i menneskenes og halvgudernes øjne, selvom du er den første i
den hellige Treenighed!". Brahma prøvede derefter at berolige
Saraswati, men det kunne han ikke, og hendes ord blev ved
magt.
I dag
tilbeder de fleste hinduer Vishnu (opretholderen) og Shiva
(ødelæggeren). Man tænker ikke så meget på den, der har skabt,
men mere på dem der har betydning for vores liv. Brahma er
skaberen, og han ødelægger aldrig. Han giver også velsignelser
til dem der beder til ham - uanset hvem det er, og dette er også
grunde til at der er så meget kaos og ondskab i denne verden, da
også dæmoner får hans velsignelse, hvis de beder ham om det. Det
er derfor at Brahma altid må bede Vishnu om hjælp.
Brahma
må ikke forveksles med Brahman. Brahman er navnet for den
Umanifesterede Almægtige, som Brahma er et aspekt af som skabende
kraft.
|
|