Rig Veda  (sanskrit: den hellige viden (veda) om hymnerne) er den indiske litteraturs ældste skriftsamling - endda de ældst kendte tekster på et indoeuropæisk sprog. Den består af de tidligste mantra på sanskrit, som kan dateres tilbage til 3000 f.kr. - 1000 f.kr. Nogle videnskabsmænd mener endda, at den kan dateres helt tilbage til 12.000 f.kr. - 4000 f.kr. 

Rig Veda består af 1028 Suktas/samhitas (hymner) tilegnet 33 forskellige guder, men mest til Indra, Agni og Soma. Den består af 10.589 vers, som er inddelt i 10 mandalas (bøger), hvoraf de 2-7 er kernen i værket. 

Hymnerne er skrevet af mange - såkaldte rishis (profeter), såsom Atri, Kanwa, Vashistha, Vishwamitra, Jamadagni, Gotama og Bharadwaja. Mandalas er arrangeret efter antal hymner de har. Rig Veda refererer især til ofring, som er brahminers (præsternes) vigtigste foretagende. 

Rig Veda fortæller om flere guder med forbindelse til himlen, atmosfæren og andre naturkrafter. Mange af de vigtigste vediske guder er i dag glemt. Indra var ariernes krigsgud, men blev senere en regngud. Varuna, som var den kosmiske ordens vogter, huskes dog stadig, mens solguden Surya og ild- og offerguden Agni stadig æres i dag.

Rig Veda fortæller, at der skal være harmoni i det man stræber efter, og at der skal være godhed i hjertet og tankerne. Da alt i verden er en inkarnation af den guddommelige, er alle mennesker også lige. Alle mennesker skal følge kraftens og sandhedens sti.