|
 |
Vishnu er den ene af
guderne i Treenigheden. Han er opretholderen, og har derfor en vis
status blandt de andre guder i Treenigheden. Grunden til at Vishnu
har en særstilling er, at han repræsenterer den opretholdende
aspekt af Brahman, og at han derfor er selveste Brahman.
Navnet
Vishnu stammer fra ordet "Vish", som betyder "at
spredes i alle retninger" , og derfor indbefatter han hele
universet, da universet hele tiden udvider sig i alle
retninger. Vishnu
bliver også kaldt for Narayana, som betyder "den som dvæler i
vandet". Ordet "nara" betyder "vand" og
"ayan" betyder "bolig". Man mener i dag, at
livet opstod i urhavet, og til dette var vand jo en nødvendighed.
Derfor er Narayana også en vigtig gud i Treenigheden. Vishnu
har taget forskellige avatarer på Jorden. Dem kan du læse mere om
under "Vishnu's 10 avatarer". Vishnu
afbildes ofte i en lidt blålig farve (universets farve) liggende
på den mangehovede slange Sheshnag/Ananta, der hviler på
ur-oceanets bølger. Vishnu har 4 arme, hvilket generelt er et
symbol på, at Gud har mange funktioner på samme
tid. |
|
|
I den
ene hånd holder han et konkylie. Denne tillægges flere symbolske
betydninger, men i Upanishaderne fortæller Vishnu selv, hvilken
mening den har. Han fortæller, at konkylien er et symbol på den
skabende energi. Man mener også at konkylien er et symbol på
forbindelsen mellem Vishnu og urhavet, og konkyliens brug som
musik-instrument som skal minde om urhavet. På den anden side
symboliserer konkylien også de 5 elementer og konsekvent kilden til
manifestationen.
I en
anden hånd holder han en lotus. Denne symboliserer den maya
(illusion)-verden vi lever i. Den er også et symbol på den
spirituelle udvikling og den kosmiske harmoni. Den symboliserer
også livets opståen fra urhavets uendelighed.
Det at lotus-knoppen åbner sig repræsenterer erkendelsen af de
muligheder der findes i menneskets "frø".
I en
anden hånd holder han en diskus (Sudarshan Chakra). Denne
symboliserer sindet og dets spredning og frihed. Den er også et
symbol på solsystemet, og et klassisk billede på Vishnu som den
overlegne, den forenende og den intellektuelle tendens hos
mennesket. Den repræsenterer også kraften som ødelægger
uvidenhed og mørke, og er samtidig et symbol på solen og et
dræbende våben, som dræber det onde ved oplysning.
I den
sidste hånd holder Vishnu et scepter, som symboliserer styrke og
myndighed.
Vishnu
har tusinder af navne, som symboliserer de mange aspekter han har.
Blomsterkransen omkring Vishnu's hals er et symbol på gudsdyrkelse.
De værdifulde sten omkring hans hals er et symbol på at han
opfylder sine troendes ønsker, og hans krone er et symbol på den
guddommelige kraft og den Højstes myndighed. Vishnu's 2 øreringe
er et symbol på den skabende krafts dobbeltnatur.
Vishnu
ses i gult tøj. Den gule farve er associeret med det jordiske liv,
og symboliserer derfor hans inkarnationer som en mand, der kæmper
for retfærdighed og ødelægger af det onde.
|
Vishnu,
the Preserver, sustains the whole creation and has the power
of manifesting himself under numerous forms. In the great
Cosmic Ocean, He sustains both the sun of the infinite and the
eternal spirit of existence, which is the master of the
universe.
-
Vishnu Purana |
|
Vishnu
er gift med Laksmi - gudinden for rigdom og velstand. De bor på
bjerget Meru, og de har i modsætning til de andre guder (Brahma og
Shiva) ikke nogle børn, da alt det skabte er deres børn. Historien
om hvordan Laksmi blev Vishnu's hustru, kan du læse mere om under
beskrivelsen af Laksmi.
Vishnu bruger som transport gennem himmelrigerne Garuda, en
menneske-fugl, der er udstyret med udsædvanlig kraft, og som
spreder mod og vedisk viden.
Vishnu
er menneskehedens og dharma's vogter. Hver gang menneskeheden
forfalder og adharm (uretfærdighed) og ondskab tager overhånd på
Jorden, tager Vishnu ned på Jorden i form af en avatar, der passer
til den tidsalder, for at redde verden, og for at bringe
menneskeheden tilbage til retfærdighedens vej (dharma) og pligt.
Den Almægtige menes at have 16 "Kalas", og Vishnu kan
komme i så mange avatarer i den enkelte periode. Hele den Højeste
Sjæl tager ikke ned på Jorden, men en lille del, der er fuldkommen
i sig selv, tager ned på
Jorden.
Bhagwat Puran taler om 22-39 avatarer af Vishnu, hvor han har mødt
menneskeheden ansigt til ansigt. De fleste af hans avatarer skyldes
Brahma og Shiva, der er meget tilbøjelige til at give velsignelse
til alle, der beder til dem - uanset om det er mennesker, halvguder
eller dæmoner. Når Brahma eller Shiva kommer til at give
velsignelse til dæmoner, som dermed kommer til at plage menneskene
og halvguderne, bliver Brahma/Shiva nødt til at bede Vishnu om
hjælp. I dag accepterer man kun Vishnu's 10 avatarer, hvor de 9
allerede har fundet sted. Vishnu's 10. avatar i form af Kalki kommer
når Jordens sidste tidsalder, Kali Yuga, får en ende. Det kan man
læse mere om under "Kali Yuga - den sidste
tidsalder".
Her er
en kort oversigt over Vishnu's 10 avatarer;
Nr.
|
Avatar-navn
|
Form
|
1
|
Matsaya
|
Fisk
|
2
|
Kurma
|
Skildpadde
|
3
|
Varaha
|
Vildsvin
|
4
|
Narsimha/Narsingh
|
Løve
|
5
|
Varmana
|
Dværg
|
6
|
Parasurama
|
Kriger
|
7
|
Ram/Rama
|
Helt/den
perfekte mand
|
8
|
Krishna
|
Fortalte
om livets sandhed i Bhagavad Gita.
|
9
|
Buddha
|
Lærte
menneskeheden om askese og ahimsa.
|
10
|
Kalki
|
Den
kosmiske ridder af åbenbaringen. Er endnu ikke kommet.
|
Du
kan læse mere om Vishnu og hans 10 avatarer under "Vishnu's 10
avatarer".
|
|