Historie

Oprindelig er Tekno navnet på de kendte metalbyggesæt som lanceredes i trediverne af en lille virksomhed ved navn "Dansk Legetøjs Industri". Blandt forbrugerne blev Tekno-navnet dog hurtigt ensbetydende med legetøj af høj kvalitet, og snart var Tekno det foretrukne navn på alle virksomhedens produkter.

Den danske Tekno-fabrik lukkede i 1972, men eventyret lever videre. I dag er Tekno blevet et begreb og et samlerobjekt, og heldigvis var produktionen så omfattende og af en sådan kvalitet, at mange Teknobiler stadig består. I 1928 grundlagde tidligere gas- og vandmester Andreas Siegumfeldt "Dansk Legetøjs Industri" i en villakælder i Vanløse. Virksomheden producerede bliklegetøj som på daværende tidspunkt ellers udelukkende blev importeret fra Tyskland. Selvom det forekom håbløst at forsøge at tage konkurrencen op, lykkedes det i 1930 Siegumfeldt at blive tildelt Industrirådet's diplom og præmie for smukt udført bliklegetøj. Kvaliteten var nu anerkendt og i 1932 kunne man flytte til en lejet fabriksbygning. Der var nu 20 medarbejdere i firmaet, og navnet Tekno blev et indregistreret varemærke. I 1935 flyttede man atter, dennegang til et helt nyt etagebyggeri på ialt 600 m2. Der var nu omkring 60 ansatte i virksomheden. I 1940 indførtes der pga. krigen et totalt forbud mod brugen af hvidblik i legetøj, så her måtte man anvende træ som erstatning. Dette blev begyndelsen på en stor produktion af egentligt trælegetøj. Pladsen var atter blevet for trang, men da der også var indført byggestop måtte man vente med yderligere udvidelser.

Efter krigen opførte Tekno en fabrik specielt til fremstilling af trælegetøj. Fabrikken var på 600 m2 og lå i Frederikssund. Savnet af blik under krigen medførte at Tekno nu forsøgte sig med støbt legetøj. Dette var noget ganske nyt på det danske marked, men et materiale som zink var der nok af, og man gik nu igang med de mindre modeller i skala 1:43, støbt i en speciel finlegering af zink. Den første støbte Teknobil kom i handelen omkring 1946. Året efter byggede man atter ud på fabrikken, og nu var der næsten 200 ansatte. I 1950 etableredes Svenska Tekno AB i Malmø. Formålet var at øge eksporten til de øvrige lande i norden, og det lykkedes ud over al forventning. I 1956 udlejede man støbeværktøj til Norsk Lego som begyndte at fremstille biler med norske reklametekster. Det følgende årti bød på en lang, lang række nye spændende modeller. Produktionen nåede i denne tid op på 1 million biler om året, hvoraf man eksporterede ca. 2/3. De danske Teknobiler var nu kendt verden over for deres gode kvalitet, og det lykkedes den danske fabrik at hamle op med store udenlandske mærker som Corgi og Dinky. I 1967 døde fabrikant Siegumfeldt efter mere end 40 år i legetøjsbranchen. Tekno forblev på familiens hænder i en periode, men 3 år senere valgte man at afhænde virksomheden. Det nordjydske legetøjsfirmafirma Algrema overtog Tekno, men villa have virksomheden flyttet til Jylland. Man påbegyndte derfor opførelsen af en helt ny fabrik i Hjørring. Den åbnede i 1971. Desværre overlevede kvaliteten ikke flytningen. Kun få medarbejdere fra København var flyttet med til Hjørring, og den komplicerede produktion kunne ikke opretholdes ret længe. Budgetoverskridelser og lav produktion gjorde at Tekno lukkede. Det var i 1972. Navnet Tekno samt maskiner og værktøj blev solgt og flyttet til Holland. Her fortsatte man med at fabrikere flotte lastbiler med reklametekster fra mange forskellige lande. I dag produceres fortsat Tekno-lastbiler fra den hollandske fabrik.

Det store lager af ubrugte dele fra den danske fabriks produktion blev handlet flere gange efter lukningen. Sidst i halvfjerdserne lykkedes det en nordjydsk maskinfabrik at samle og færdiggøre nogle tusinde biler. Disse biler har ikke samme finish som originalerne og heller ikke samme handelsværdi. På billedet ses en Tekno nr. 415, Ford Taunus Transit, som er samlet efter fabrikkens ophør. Masken som har været anvendt til lakeringen af den sorte farve har siddet skævt, og modellens transfers er sat forkert på i forhold til Tekno's oprindelige version. Modellen kan også kendes ved nitningen i bunden som er anderledes end på originalen.

Ford V8 så dagens lys i 1946 og var et stort projekt for Tekno. For første gang i Danmark gav man sig til at fremstille støbt legetøj, uden nogen erfaring i hverken materialer eller teknikker. Ford V8, Triangel, Packard m.fl. markerede således et skift i fabrikkens historie, idet der var tale om mindre modeller i skala 1:43, hvilket var markant i sammenligning med den tidligere større Falck-serie som man havde fremstillet siden midten af trediverne. Da afløsningen kom i form af de mindre modeller, var resultatet imponerende. Sammenlignet med konkurrenterne fra andre lande var Tekno's første forsøg med sprøjtestøbt legetøj af meget høj kvalitet, og med meget fin detaljetegning.

For at få mest muligt ud af investeringen i forme og værktøjer skulle en ny personvognsmodel optræde i mange varierende farver og bemalinger. Specielt fremstilledes politibiler i forskellige nationalfarver, men også postbiler og taxi'er var at finde blandt flere af modellerne. Volvo 144 er et godt eksempel på hvordan én biltype blev brugt som udgangspunkt for flere forskellige modeller. Den populære Volvo blev udover standardversionen også produceret som dansk, svensk, tysk, engelsk, finsk og hollandsk politi-bil, samt som brandchefsvogn og taxi. Siden blev fronten udskiftet og ændret til Volvo 164.

Volvo Express var Tekno's udgave af den populære svenske Trygge-lastbil. Modellen blev fremstillet med en lang række forskellige reklametekster, hvoraf flere er nogle af de mest sjældne og værdifulde Tekno-biler overhovedet. En af de mere almindelige Volvo Express er Falck-Zonen slangevognen komplet med slangeruller, stige og pumpe.

Scania-Vabis er et andet betydningsfuldt bilmærke når man taler om Tekno. De første Scania-modeller fra Tekno kom frem i 1962. Den karakteristiske lastvogn blev bl.a. fremstillet som autotransport, tømmertransport, tankbil med anhænger, kranbil, ladbil, cementbil og stigebil. Da Tekno's gamle Volvo-bus skulle opdateres i 1967 valgtes den noget større og moderne Scania CR76. Den nye bus-model havde selvfølgelig døre og motorklap til at åbne, affjedring samt styring og var indvendig komplet med sæder og buschauffør. Volvo-bussen forblev dog i produktion i yderligere et par år.

Volvo FB 88 og 89 var en serie store, tunge lastvognsmodeller med tilhørende anhænger. Kort forinden Tekno's lukning udvikledes en FB 89 med lang sættevogn hvorpå var anbragt enten to containere eller en forlænget udgave af metalpresseningen fra FB 88. Projektet var så fremskredent at to prototyper på modellen var afbilledet i Tekno's 1971-72 katalog. Den blev dog aldrig færdigproduceret hos Tekno i Danmark, men derimod kom Tekno Holland til at producere den endelige model, skønt der findes en del udgaver på det danske marked som er samlet af fabrikkens efterladte reservedele.

Ford D-800 er et typisk eksempel på en lastbil som prægede det europæiske gadebillede i tresserne og halvfjerdserne. Tekno nåede at lave omkring 10 forskellige udgaver af D-800. Modellen var udstyret med førerhus som kunne tippes, oplukkelige døre samt en ikke særlig velfungerende styring på hjulene. De forskellige ladtyper havde diverse mekaniske funktioner, og specielt kendetegnende for D-800 var, at mange af delene, fælge, lad osv., var lavet af plastik. Lastbilen kunne skilles ad, helt uden brug af værktøj. Efter den danske Tekno-fabriks lukning i 1972, fortsatte Tekno Holland med at fremstille andre udgaver af Ford D-800, på basis af Tekno's støbeforme.

Historie | Kataloger | Produktion | Spørgsmål | E-mail

Tekst & foto 1997-2004 Henrik Huus Mikkelsen