Og det er virkelig den lyse side. Jeg er altid blevet "beskyldt" for, at have et lyst sind, en syg form for humor og for at have let til smil og latter.

Når jeg tænker tilbage på mit liv, så kan jeg se, at selv om jeg ikke er blevet skånet for ret meget, så er det mit lyse sind der har båret mig igennem, hele vejen.

Jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg blev udstyret med en mor og en far, der kunne give mig så god en ballast, at jeg kunne komme igennem det hele. Uden at gå ned med flaget.

Min stærke mor, der kunne det hele og min bløde, kærlige far, der altid havde tid til at tale med os børn. De gjorde mig til den jeg er og for længe siden satte jeg mig det mål, at mine børn ikke skulle mangle det, jeg selv har haft så rigeligt af….. kærlighed.

I mange år har min vigtigste "mission" været, at være der for mine børn og hvor er det dejligt det bærer frugt. Skønt at høre dem sige. "Mor, måske har vi manglet penge, men din kærlighed har vi altid haft". Hvad gør en bitch så? Jo, hun får tårer i øjnene. ;.)) *S*

Jeg er udadvendt og siger altid min ærlige mening, hvis nogen spørger. Det sker nu også, at jeg siger den alligevel. *G*

Udover at få tiden til at gå med, at passe børn, hus og det derhjemme, så jobber jeg på kontor.

Jeg skriver lejlighedssange og elsker i det hele taget at skrive. Har spillet revy og skrevet en masse revytekster og revysange. Der kan jeg få lidt afløb for min humor, så den ikke går for meget ud over andre. *G*

Lokalhistorie er spændende. Vil læse mere om det og slægtsforskning er noget jeg gerne vil bruge tid på, når jeg bliver gammel og får mere tid. At male eller tegne, bliver sikkert også en af de ting, der skal dyrkes til den tid. Psykologi er også spændende. Indimellem skal der skrives noveller. DET er virkelig noget jeg brænder for. Må satse på jeg bliver 100 år, hvis jeg skal nå det hele. *S*

Jeg interesserer mig for næsten alt der sker omkring mig. Tror nok jeg lever meget i nuet, men tænker selvfølgelig også på fremtiden. Fortiden går jeg ikke og hænger mig for meget i. Det er livet for kort til. Og man skal aldrig tage sorger på forskud, så risikerer man at få sorgerne to gange. Noget der irriterer mig er, at jeg er meget længe om, at ta´ beslutninger. Der skal altid vejes for og imod, mange gange inden, men det er vist meget kendetegnende for vægte, har jeg hørt. 

Mennesker omkring mig interesserer mig også. Jeg er rimelig god til at fornemme hvordan de har det og jeg er ikke typen der går over på modsatte fortov, hvis jeg møder én hvis kone, mand eller barn lige er død af kræft. Det synes jeg helt ærligt ikke man kan være bekendt og de får det ikke bedre af, at folk ignorerer det der er sket. Det mindste man kan sige er, "at man ikke ved hvad man skal sige, fordi det er så forfærdeligt det der er sket". Fik du den?? *S* Folk har behov for at snakke om det, når der er sket noget forfærdeligt i deres liv. De trænger ikke til at blive lagt på is af alle de kender.

Tjaaaa, den har vist altid været der, men der gik ufattelig lang tid før "jeg" fandt ind til den. Allerede i min barndom, var jeg provokerende og ikke helt som andre piger. Jeg LEGEDE ikke med drenge - Jeg kørte decideret psykisk terror på dem for, at se hvor stregen var og jeg morede mig med at imponere dem. 

Drenge var mere spændende end piger. Jooo, det var da hyggeligt nok, at lege med dukker en gang imellem, men ikke alt for tit. Så var det sjovere, at imponere drengene ved, at kravle op i de højeste træer, bygge huler, med hammer og søm eller køre på cykel, som om Fanden var i hælene på én.. Rigtig vise, hvad man turde.. Arme dreng, der ikke turde det samme som jeg. Tøsedreng, var et ord jeg brugte MEGET tit.

Ikke én eneste gang, har jeg fået bank af en dreng. Jeg slog hårdest eller regnede den ud, så jeg gik ramt forbi, hver gang.

Kan huske, at jeg engang bankede en dreng, der var et par år ældre end mig, med en cykelpumpe, fordi han havde formastet sig til, at hive min skoletaske af cyklen, da jeg var på vej hjem fra skole. Grunden til, at han hev tasken af cyklen var, at jeg havde drillet ham først. En anden dreng flækkede jeg skjorten på, så han tudende løb hjem til sin mor. En tredje, beskyldte mig for, at jeg havde ødelagt gear (gær kaldte han det) og pære på hans cykel. 

Tjaaa... næste dag, havde jeg en pose med i skole til ham og gav ham den og sagde. "Her er der pære og gær til din cykel". Posen indeholdt selvfølgelig en halvrådden pære og to pakker gær og hvilket syn, da han havde opdaget det og rasende kylede posen ind i min klasse, hvor vi sad og ventede på læreren. Posen ramte en hasp på vinduet og gæren splintredes, så hele klasseværelset var overgjort med gær.

Lidt efter kom Lærer Hansen ind. Kiggede lidt rundt og spurgte. Hvem har dog lavet sådan et svineri?? Jeg holdt lidt lav profil, men de andre sagde, at det var Steen. 

Hansen hentede Steen og spurgte. "Hvorfor har du lavet sådan et svineri?" Steen måtte med røde ører, fortælle historien og lide den tort, at Lærer Hansen imponeret og grinende kiggede på mig, imens han sagde til Steen. "Vil du se, at få fjernet det svineri og det skal være med det samme". Lærer Hansen var altså en god lærer, fordi ham kunne jeg charmere... *GG* Tror nok, at det skyldtes, at jeg engang tegnede et meget vellignende portræt af ham, i formning.

Senere, da jeg var omkring 13, provokerede jeg stadig og jeg husker specielt en sommer, hvor jeg var i sommerhus hos min kusine. Overfor boede en dreng, der var et par år ældre og ham havde jeg tirret så meget en dag, at han løb efter mig. Han fik fat i mig og væltede mig omkuld. Jeg lå under ham og kæmpede imens han holdt mine hænder og ragede på mig. DET tændte..!! DER blev min lyst til S/m født, tror jeg selv, for jeg kan huske, at det fantaserede jeg om længe.

Hvis jeg læste noveller eller bøger, handlede de som regel om rebelske kvinder og magtfulde mænd. Var fuldstændig solgt, da jeg faldt over bøgerne Borte Med Blæsten. Jeg læste næsten 1000 sider, på en weekend og forelskede mig på stedet i dejlige Rhett Butler, som Scarlet O´Hare overhovedet ikke kunne løbe om hjørner med.

Ubevidst ledte jeg vel efter en Rhett Butler type, men uanset hvor meget jeg provokerede, så fandt jeg ham ikke. I stedet for mødte jeg en del mænd, der blev sure og ikke fattede en meter af min opførsel. Mandligt modspil kunne jeg ikke finde. Frustrerende..!!!

Det endte med, at jeg trak på skuldrene og tænkte. Det må være mig der er noget galt med og pludselig var jeg endt i et ægteskab, der egentlig fungerede meget godt de første år, men alligevel følte jeg, at der manglede noget. Det var så småt begyndt, at gå op for mig hvad det var, for når jeg legede med mig selv var mine fantasier ikke helt almindelige. Jeg kædede det bare slet ikke sammen med S/m. Kom jo fra et borgerligt hjem, hvor sex havde været tabu. Ja, jeg kendte knapt ordet S/m og vidste i hvert fald ikke hvad det indebar.  Jeg havde egentlig bildt mig ind, at mine fantasier var ret afvigende og i hvert fald ikke noget man talte højt om.

Efter 12 år, tog jeg mig sammen (stor beslutning, det tog tre år, for der var fire børn også) og sagde til ham, at jeg ville skilles. Han har aldrig fået den rigtige grund til, at jeg tog beslutningen. Jeg brugte grunden, at vi var vokset fra hinanden, for det var vi også. Jeg turde ikke fortælle ham om mine fantasier, for jeg vidste, på forhånd, at de ville blive dømt ned. 

De næste par år, havde jeg et par affærer der var ret korte. I frustration over, at intet gik som jeg ville, besluttede jeg, at så kunne det også være lige meget. Hellere leve alene end nøjes med en der ikke slog til. Planen holdt ca. et halvt år. Så kom der en gift mand på tværs. Jeg forelskede mig, som aldrig før, men besindede mig og holdt mig langt væk fra ham og det lykkedes helt fint, i 7 måneder, indtil vi en dag var med til det samme rejsegilde. Jeg var væk i hans øjne. Hang ved hans læber når han talte, lo og drillede. Jeg svævede når han kiggede på mig..... Jeg var solgt og det har jeg været siden.

Det var ikke kun mig der var tiltrukket af ham. Det modsatte var også tilfældet og langt ud på natten endte vi hjemme hos mig og SÅ faldt han sgu i søvn i en stol!!!! *G* Eiiiiiii, hvor jeg baksede med at vække ham. Imens han halvsov fik jeg ham styret ind i sengen, hvor han igen faldt i søvn. Jeg gav op og puttede mig i hans arme. Det var bedre end ingenting. Da vi vågnede om morgenen elskede vi inden han tog hjem, men det var nu ikke noget at skrive hjem om. Vi var trætte ovenpå en hård nat og vi kendte ikke hinandens sexuelt..

I den efterfølgende tid, mødtes vi et par gange og vi talte meget i telefon sammen. En dag, ikke ret lang tid efter vi havde været sammen første gang, sagde han til mig. "Jeg har på fornemmelsen, at du skjuler noget for mig - At du sexuelt er til andet end det vi dyrker sammen".  "Fortæl mig om dine lyster, dine tanker og dine fantasier". Jeg blev ret stille... og forsøgte at undvige svaret, men han gav sig ikke... Hvordan kunne han vide det? 

Det var svært, at få startet med at fortælle om mine inderste tanker, de havde jo været gemt væk længe, men lidt efter lidt krængede jeg de dybe afkroge af mit sind frem, og hvilken lykke, da det hele blev  blev modtaget så positivt. "Intet af det to mennesker foretager sig sammen, er perverst eller forkert, hvis begge kan lide det", sagde han og hans ihærdighed og tålmodighed fik åbnet mit sind. Uden ham, var jeg ikke den jeg er i dag. HAN åbnede døren til paradis...

 Jeg fantaserede om tvang, voldtægt, flere mænd, bind for øjnene, bondage, dominans, bløde pisk (ikke smerte) osv. Han satte mig i gang med, at skrive små noveller og ud fra dem stykkede han små seancer sammen. Han havde ikke erfaring som S´er, men hans fantasier havde også drejet sig om S/m i mange år. 

En med et ret uhyggeligt nick, syntes jeg, var logget på. Han hed Torture Fantasy og jeg tænkte tak, SKAL du ha´. Ham skal jeg sgu ikke i nærheden af, men han viste sig, at være en ret flink og humoristisk mand og da OfiR igen åbnede syntes han jeg skulle følge med derover. Tror han har fortrudt mange gange siden, at han tog den rapkæftede bitch med derover, men når jeg chattede spekulerede jeg ikke på fremtiden og ham jeg savnede.

Knapt var jeg logget på som the_bitch* før min skærm var totalt rød. Hvad er du til?? Hvor går dine grænser osv?? Jeg gloede på skærmen og følte mig lidt dum. Kunne altså heller ikke passe jeg var til S/m for smerte sagde mig ingenting. Jeg troede jo, at S/m var ensbetydende med, at det SKULLE gøre ondt og jeg brød mig ikke så meget om smerten. 

Jeg kan ikke huske hvem jeg chattede med, men han fortalte mig i hvert fald, at man sagtens kunne være til S/m uden at tænde på smerte. Jeg fik et link til hersker.dk´s hjemmeside og slugte det hele råt. Brikkerne faldt endelig på plads *S* og jeg vidste hvad det jeg og min Herre havde foretaget os sammen hed.

Det bedste havde helt sikkert været, hvis jeg havde kunnet finde en fast Herre, men forsøgene jeg gjorde, var dømt til at mislykkes på forhånd. Jeg elskede stadig HERREN over alle, min første.... og jeg ville ikke nøjes med S/m - Jeg ville ha´ følelserne skulle være med også. Det havde de jo været med ham.

Mine sexuelle tanker drejede sig kun om S/m selvom jeg indimellem forbandede det hele langt væk og ønskede jeg var "normal" igen.  I forsøg på, at komme videre med mit liv og S/m kastede jeg mig indimellem ud i ting, der rent faktisk kunne ha´ været halvfarligt.

Jeg har mødt nogle stykker fra chatten og det har aldrig været det helt store. Man tror man møder en man kender og det gør man ikke alligevel. En vildt fremmed står foran én og når man så håber på, at det er en der kan løfte arven fra den højt elskede, så kan man kun blive skuffet. Derfor har jeg opgivet. Jeg gider ikke lede mere, for der er kun en jeg elsker og ham kan ingen hamle op med. Han ejer mig og han ejer mit hjerte.

EN oplevelse fik mig til at indse, at jeg var nødt til at passe bedre på mig selv.

Jeg havde chattet en del med en fra Hobro og det der var drivkraften i det for mig, var egentlig, at han boede meget tæt på.. Vi talte i tlf. og allerede der havde jeg bad feelings fordi han ikke gad snakke sammen så længe og bare sagde, at jeg skulle komme ned til ham, så kunne vil tale sammen. Alligevel tog jeg bussen til Hobro. Vi havde jo aftalt, at vi bare skulle drikke en kop kaffe og tale sammen, hjemme hos ham og INTET andet.

Da vi kom op i hans lejlighed, lå alt hans S/m udstyr linet op. Det fyldte hele spisebordet og det lå på stole og stolerygge. Så meget var der. Det første jeg hæftede mig ved var, at det HELE var nyt. Manchetterne havde aldrig været brugt, selvom han påstod han havde været S´er i 8 år.

Jeg tænkte, nå ja… vi skal jo bare snakke sammen, såeh…. Han virkede ret urolig og svedende og jeg var helt sikker på, at ham skulle jeg ikke dyrke noget som helst med. Efter 5 minutter sagde han, "Du kan godt stille dig ud på gulvet og smide tøjet".

Jeg fortalte ham, at jeg aldrig kunne finde på, at dyrke S/m før der var aftalt spilleregler og grænser og at jeg egentlig var mere stemt for at ta´ hjem. "Rolig nu", sagde han og spurgte så… "Hvad er dine grænser da??". Jeg fortalte ham så hvor de lå og at en af grænserne var, at jeg ikke dyrkede S/m den første gang jeg var sammen med nogen.

Jeg talte simpelthen for døve øren. Han hev mig ned på sofaen, smed sig ovenpå mig og kyssede og gramsede. Jeg masede mig op at sidde igen. Skulle lige ryge……Han fandt udstyr frem og jeg forsøgte at bevare hovedet koldt. Vidste jeg ikke måtte gå i panik og kæmpe mod ham. Jeg måtte narre ham til at tro, at han havde en chance for, at jeg kom igen.

Han pressede mig til at ta´ manchetter på både hænder og fødder, selvom jeg protesterede længe.  Jeg sad med vidst spredte arme, af skræk for, at han skulle hægte manchetterne sammen. Så skulle han lige prøve hvordan jeg så ud med hætte over hovedet… Og han kunne da også godt tænke sig at prøve sine håndjern på mig. NIX… Ingen håndjern og korset kunne han også godt glemme, hvis jeg skulle komme igen.

Roligt, i totalt mørke, sad jeg lidt med hætten over hovedet. selvom jeg var sikker på mine hjerteslag kunne høres milevidt omkring. Langsomt krængede jeg hætten over hovedet og ligeså langsomt tog jeg manchetterne af igen. Kiggede på ham og sagde kærligt og smilende, at jeg syntes han var en sød fyr og at jeg MEGET gerne ville komme igen weekenden efter. BRÆK..!!!! 

Der gik tre timer, inden jeg kom derfra og det er tre af de længste timer jeg har haft i mit liv, men jeg kom derfra uden der skete noget. Et held… Så kære tøs der læser dette. Lad være med at gøre noget SÅ dumt. Du kan ødelægge dig selv for livet, med en dårlig oplevelse.

På vej hjem i bussen, savnede jeg min gamle Herre ubeskriveligt og det har jeg egentlig gjort hver gang jeg har mødt nogen. Det der skulle få mig til, at glemme ham, fik mig til at savne ham endnu mere.

Behøver jeg sige, at Hobro manden ikke fattede en disse, da jeg på chatten bad ham gå af Helvede til?? Han mente at M´tøser gerne ville tvinges… og at jeg helt sikkert havde nydt hans væremåde. Han truede med at ringe til mit job. Havde heldigvis ikke fortalt ham eksakt hvor jeg arbejdede.

Hver gang jeg var på chatten var han der igen og generede mig. En dag var han logget på med et andet nick og forsøgte at finde ud af hvor jeg arbejdede. Jeg lugtede lunten og så rødt..!!!! Fortalte ham, at HVIS han nogensinde generede mig på nogen måde igen, så ville jeg kaste hans navn, hans adresse og hans telefonnummer i sort.. Så måtte han selv om det.. !! Så var der fred…..

Min Herre blev skilt

Endelig lykkedes det for min store kærlighed, som jeg stadig savnede, at blive skilt. Vi mødte hinanden igen. Følelserne var ikke væk og vi græd af lykke, da vi endelig kunne røre, kysse og kærtegne igen.

En dag ringede han til mig og sagde. I aften skal du komme op til mig og spise, så har jeg en gave til dig. Jeg pressede ham, men fik ikke at vide hvad det var. 

Da jeg kom ind, var der tændt stearinlys og stereoanlægget spillede dæmpet, romantisk musik Der var dækket smukt op til to, med servietter og vinglas. Vi spiste, nippede til vinen og nød stemningen af romantik. Endelig rejste han sig og fandt gaven til mig. Manchetter...??  Jeg studerede dem lidt og glædede mig over gaven. "Skal du ikke prøve dem på?", spurgte han smilende. "Jooo".. Jeg nikkede og tog dem på. 

Han sad i et stykke tid og studerede mig intenst. "Hmm.... der mangler noget", sagde han blidt, rejste sig, kyssede mig og lagde et halsbånd om min hals. Mine øjne fyldtes af tårer.. og min stemme nægtede at lystre.. Det var et af de største øjeblikke i mit liv....Jeg følte mig SÅ hel for hvis man var tøs, og tilhørte en Herre, så burde man også bære hans halsbånd. Et halsbånd betyder næsten mere for mig, end en vielsesring.

Desværre forstod vi ikke, at holde fast i lykken. Chatten og jeg selv, har en stor del af skylden for, at det gik som det gik. Misforståelser og jalousi trængte sig på. I dag forstår jeg godt, hvorfor min Herre blev jaloux, når jeg sad og chattede med andre Herrer. Han var lisså bange for at miste, som jeg var og han følte ikke jeg engagerede mig 100%.. Det gjorde jeg heller ikke. 

Jeg havde været alene så længe, at jeg måtte lære det hele forfra. Lære at være til for den jeg elsker og ikke bare køre mit eget løb, som jeg havde gjort i syv år. Kigger man chatten efter i sømmene, så er der ikke ret mange tøser der, som har halsbånd på i længere tid af gangen og logger man på med falsk nick, så hænder det tit, at man pludseligt har en Herre i rødt, som allerede har tøs. Det taler for sig selv - Det er ikke der man finder lykken, hvis man allerede har den. 

Min Herre og jeg har stadig kontakt til hinanden og vi ved begge, at vi aldrig finder noget der bare ligner det vi havde sammen. Vi var ET og vi elsker stadig hinanden. Det var/er kærlighed for livet og måske.... finder vi ud af det en dag. Man kan aldrig vide.... kun håbe.

Hvis ikke..?? Så vil jeg håbe der findes et liv efter dette, for han er MIN Rhett Butler og som Scarlett altid siger. I morgen er der atter en dag. *S* og så må jeg på en eller anden måde, finde ud af, at vinde ham tilbage.

DET arbejder jeg på NU..... og jeg vil satse ALT det, der skal til.