Fra BMG/Outlandmoro

Berlingske Tidende af Per Reinholdt Nielsen
5 ud af 6 stjerner

Multikulturelt mesterværk
H.C. Andersen og den islamiske mesterbokser Prince Naseem nævnes i samme åndedrag. Hiphop hurra for Outlandish og deres grænseløse musik, der overskrider raceskel og musikalske genrer og har øre både for en god melodi og et fuldfedt swingende beat.

De flyder på beatet og rapper med deres egne stemmer. Outlandish fra Brøndby Strand er for anden gang den gode nyhed fra hiphop-miljøet og en vigtig stemme fra mødet mellem indvandrerkulturer og den danskhed, vi vist alle har mere end svært ved at definere.

Midt i en multikulturel tid har Outlandish en forbløffende evne til først og fremmest at fremstå som musikere og som sig selv. Trods deres standpunkt som tre indvandrere med pakistansk, arabisk og latinamerikansk baggrund holder trioen sig fri af alle pseudo-politiske betragtninger, og med et frugtbart gadekryds af musikalske mødesteder balancerer Outlandish forbløffende behændigt mellem pop og hiphop-undergrund, hvor en række ikke uvæsentlige eksotiske elementer giver gruppen et markant særkende - også hørt i internationall sammenhæng.

Musikalsk flydende
Gruppens særlige tæft for små iørefaldende rytmiske melodier slår igennem med lige så stor kraft på "Bread & Barrels Of Water" som på det fremragende debutalbum, "Outland's Official", der udkom for to år siden. Outlandishs' integration af indisk filmmusik, arabisk pop og latin i et toptunet, spartansk produceret R&B, pop og gangstarap synes nu endnu mere smertefri og musikalsk flydende.

Singleuddraget "Guantanamo" om et fri- og hjemsted, der giver livskraft, arbejdsro og selvtillid, er en smækker latin-hiphop med et lille kildrende funky tema og gruppens karakteristiske flersporede vokaler som omkvæd mellem de tre karakterfulde stemmer. Lenny Martinez smækker ordene ud med en skarp timing, Isam Bachiri flyder elegant på beatet, Waqas Qadri har mest drama og muskel, og alle tre lægger hjertet og tanken i ordene. I mellem linjerne på de ordrige tekster tegner Outlandish et billede af tre unge mænd, der rummer så meget mere end en overfladisk popstar-kvalitet og faktisk evner at skrive reflekterende tekster om berømmelse, familie, kulturelle møder, identitet, tro, venskaber, had og kærlighed fra et personligt, uanstrengt og troværdigt plan.

Rytmerne banker en smule hårdere end på debutalbummet, men melodierne er ikke blevet mindre iørefaldende. "Guantanamo" roterer allerede sikkert på popradioen. Den R&B-prægede kopiversion af raï-sangeren Cheb Khaleds "Aicha" skal nok lægge pigerne ned i koncertsalen med Isam som en forbløffende sikker vokalist. Brugen af fransk musette og trillende piano på "Eyes Never Dry", der holder sig lige på den rigtige side af det sentimentale, er med til at udvide gruppens i forvejen vidtspændende musikalske palet. Men ikke kun her åbner Outlandish hiphoppen for andre end de i forvejen interesserede ører. Albummets to bedste numre, "El Moro" og "Peelo", har begge et dramatisk strygerparti, der er som klippet ud af en Bollywood-film og et lille hidsigt tema som afsæt for en pumpende rytmik og rap i ren opvisningsstil.

Outlandish er et sjældent originalt og nudansk bud på hiphop. Som gruppen selv rapper: "Ain't got no L.A., N.Y. dirty type of sound". Der er masser af personlighed, spændstighed, tæft, timing, sjæl og stemning på et album, som både kan spille med musklerne og på følelserne og har et forførende gearskifte mellem mindeværdige melodier og sikkert og tørt bankende rap og rytmer. Hvis hiphoppen hovedsagelig har været for drengerøve og poptøser, så er der med Outlandish nu også adgang for voksne mænd og kvinder.