Sirenernes sammenkogte fællessang
29.06 21:40 [Rune Skyum-Nielsen, Blender]
Den multietniske Brøndby-trio, hiphopperne Outlandish, fik attituderne i kog. Ms Makupa fremstod derimod lettere ligegyldig og farveløs.

Da hiphoptrioen Outlandish overtog Roskildes hvide scene efter R&B-tøsen Ms Makupa, var der tale om en forandring til det bedre. Frøkenen slog ikke rigtig igennem foran det ellers talstærkt fremmødte festivalfolk med sin blanding af rap og poppet powersoul. Hendes præstation virkede unaturligt bleg. Måske er ”malplaceret” det rigtige ord?

Til gengæld var der overhovedet ikke noget placeret på den forkerte krydderihylde i Outlandish' køkken. Det etniske sammenkog i det brøndbyske indvandrerprojekt smagte af rigtig meget, da gruppen først blev sat over det ovale telts store fællesblus: Pulsen steg med temperamentet og publikums attituder. Godt nok svigtede mikrofonerne i de mørklødedes drenges svedige hænder, men gestikulationerne kom alligevel hurtigt op i girafhøjde blandt publikum.

Fællessangen blev skærpet på de allerede stensikre hit,”Whereever” og ”Walou”. I førstnævntes lydbund spirer Den Gale Poses produceralias - Madness 4 Real - med en sirenesyret ogg flødefed g-funk, der ikke lader forbilleder som westcoastguden Dr. Dre særlig meget tilbage.

Introduktionen til aftenens mest sikre ørehænger, ”Walou”, blev fyret af med en bemærkning om, at festivalfolket ”nok havde hørt dén hér før, for den var blevet spillet rimelig meget i radioen”. Og ja: De tre drenges debutplade har i sandhed et melodisk - ok, poppet - aspekt at byde på, og når de oven i købet mestrer såvel det engelske sprog som det arabiske og spanske flow, bliver Outlandish’ lyd nemt meget international – endsige outlandsk. Især de viltre, spanske gloser virkede som en magnet på denne anmelders lyttepol.

I den lettere frustrerede ”Walou” formåede Isam, Lenny og Waqas desuden at signalere deres socialrealistiske historier fra Brøndby og omegn ud til festivalpublikummet. Dansk hiphop fik med den velkoreograferede udladning nærmest foræret en tiltrængt eksistensberettigelse i disse triste bro-tider, hvor svenskerne overhaler hårdt indenom: Ligegyldigt om Outlandish taler om de inaktive, visionsknækkede og forsumpede kammerater eller om den tvangsgifte Fatima, har indvandrerdrengene nemlig et relevant og velindpakket budskab. Også når der står "shit, fuck og dick" på gavepapiret.

Til forskel fra Ms Makupa, som aldrig kom til at indgå i festivalprogrammets ellers bebudede ”fællesshow” ...