Fra BMG/Outlandmoro

Gaffa af Christian Grubert
5 ud af 5 stjerner

Presset på skuldrene… Den forbandede toer… Det er der mange grupper i alle genrer, der har knækket nakken på. Især hvis etteren var en stor succes, der fik Danmarks samlede musikskribenter på randen af en kollektiv etnisk orgasme. Outlandish gjorde det dejligt nemt at skrive noget godt om de indvandrere, der alt for ofte var i medierne på grund af noget negativt. Og dermed blev Outlandish posterboys for de "gode indvandrere", i stedet for at blive posterboys for en ulmende dansk musikrevolution. Vi har senest set det med danske rockgrupper, og nu er det så hiphoppens tur. Make no mistake ... Danmark er for lille til Outlandish, for Lenny, Waqas og Isam har international klasse!

Debutalbummet var ikke perfekt, det havde åbenlyse fejl, især hvis man spørger Outlandish selv. Derfor er Bread And Barrels Of Water noget mindre poppet end Outland's Official. Produktioner er blevet mere præcise, og der er blevet skruet mere op for Outlands trademark: etniske elementer. Det har hjulpet enormt meget, men det har stadig ikke gjort det perfekt, gudskelov. Numre som Gritty, Peelo, A Donkey Named Cheetah og især El Moro, et af pladens allerbedste numre, viser, hvor meget hårdere lyden er blevet. Et af de helt store plusser er Outlands evne til at kombinere seriøse tekster med de meget forbedrede produktioner. På If Only får vi et indblik i alle tre medlemmers meget personlige problemer over et laid back guitardrevet track, der på alle måder viser nøjagtigt, hvad det er, der gør Outlandish så gode. Men hvor der skinner en sol, er der også altid en skygge... Og Isams Wyclef-agtige serenade Aicha er absolut en skyggeside. Teksten er sød, men danner sammen med produktionen et alt for sukker-radio-kalkuleret resultat.