FRA BMG/Outlandmoro

Jyllands Posten af Anders Houmøller Thomsen
4 ud af 6 stjerner

Hiphop med kølig nerve
Originalt og selvsikkert - men også humorforladt - udspil fra Outlandish.

Outlandish bragte ny mangfoldighed ind i dansk hiphop i 2000 med albummet "Outland's Official", der også blev et musikalsk vidnesbyrd om det multikulturelle Danmark.
Her mødte hjemmedrenge-beats fra Brøndby Strand musikalske impulser fra både Mellemøsten og Latinamerika, og trioens ofte begavede genre-nedsmeltning blev belønnet med en Danish Music Award-statuette for "Årets danske hiphop-udgivelse".

Isam Bachiri, Lenny Martinez og Waqas Qadri har henholdsvis marokkansk, cubansk og pakistansk baggrund, hvilket selvfølgelig i sig selv rummer en verden af inspiration, og gruppen fastholder det store global-miks fra debuten på det nye album "Bread & Barrels of Water".
Det første singleudspil og Cuba-hyldesten "Guantanamo" har høj klasse, og finder en fin balance mellem melodi, sanselig latinamerikansk guitar-hygge og dovne, solsvedne hiphop-beats. Der er endnu højere havanneser-føring på den sprødt rytmiske "Gritty", og den sangbaserede hiphop på skæringen "Aicha" er virkelig besnærende med et smukt turneret guitar-akkompagnement signeret medproducer Mintman.
Alt sammen originalt og overbevisende - og rappet og sunget med stor selvtillid, som belægger musikken med en kølig nerve.

Men netop gruppens sammenbidte alvor og brødre-solidaritet - og tendens til unødig selvh&osllash;jtidelighed - gør sangene om bl.a. religion, familie og splittet kulturel identitet noget svære at goutere. I hvert fald for denne anmelder, som lever i en ganske anden virkelighed - og som nærmest forgæves søger efter bud på humor og selvironi hos Outlandish.

Nat-tung tristesse
Den højstemt religiøse anger i hiphop-balladen "Eyes Never Dry" glider dog alligevel ned takket være de lysende vokaler, den melodiske snilde og det flotte arrangement, der skaber nat-tung tristesse for harmonika, cello og piano.

Andre steder er de musikalske skitser mere tyndt tegnede - bl.a. "Dirty Dirty East", "A Donkey Named Cheetah" og "Belly Dance" - der dog alligevel holdes nogenlunde over gennemsnittet, hvilket ikke mindst skyldes den allestedsnærværende fantasi- og smag-fulde produktion.