
D. 9. September 2002 udgav Outlandish sit andet album "Bread & Barrels of Water", og ligesom med debutalbummet "Outland's Official" blev Outlandish mødt med mange rosende ord. Albummet blev anmeldt i alle aviser og blade, og det var kun få der ikke brød sig om dette album, men hva' ved de om godt musik. Man kan tydelig mærke at Outlandish er vokset med dette album. Første single fra det nye album hedder "Guantanamo", og er virkelig en ørehænger. Til denne sang har de indspillet 2 videoer, den ene var til TV-programmet "Tournesol" på DR1, hvor de er ude og køre i en traktor, og sejler i deres helt egen Noah's ark. Det er en meget underholdende video. Og så er der den officielle video. I denne video medvirker alle deres familier og venner, hvilket er en helt ny side fra Outlandish, der i starten var meget beskyttende overfor deres familier, men nu kom vi alle sammen til at se dem. Cool nok.
"Bread & Barrels of Water" er også
udgivet på DVD, den kan jeg desværre ikke sige så meget
om, da jeg ikke har den.
Der har været stille omkring danske Outlandish på det sidste, men de har skam haft travlt siden de udsendte debutalbummet Outland's Official for to år siden - et af de bedste danske rapudgivelser nnogensinde!
De fik masser opmærksomhed for debutalbummet, ikke mindst fra de amerikanske selskaber Bad Boy Entertainment (P. Diddys pladeselskab) og J Records, hvor bl.a. Alicia Keys og Busta Rhymes er signet.
Og netop Busta Rhymes har personligt valgt Outlandish til at varme op på sin Europa-tour! Mon ikke det bliver noget af en oplevelse og muligheden for et internationalt gennembrud for for Outland-drengene?
Outlandish er for tiden
i studiet og arbejder på et nyt album, der kommer engang til september.
I mellemtiden ønsker SKUM drengene god tour med Busta og vi glæder
os meget til det nye album!
Outlandish aflyses af sikkerhedsmæssige grunde.
Under Outlandish´s lydprøve på Plænen her til formiddag indløb en bombetrussel mod Tivoli. Tivoli har i lyset af den nuværende spændte situation som følge af terrorangrebene i USA vurderet, at koncerten må aflyses. Det sker af sikkerhedsmæssige hensyn til bandet, Tivolis medarbejdere og ikke mindst de gæster, der måtte besøge Haven i aften.
En medarbejder i Tivoli modtog i dag kl. 10.35 pr. telefon en bombetrussel fra en dansktalende formentlig midaldrende mand med besked om, at to bomber var anbragt i Haven pga. koncerten i aften. Tivolimedarbejderen spurgte: “Hvem er du?”, hvorefter truslen blev gentaget og røret smækket på. Medarbejderen ringede umiddelbart derefter til Tivolis drift- og sikkerhedschef Søren P. Hassing, der alarmerede Politiet, som opfordrede Tivoli til at lukke Haven midlertidigt.
Haven åbnede derfor
først kl. 12.02. efter at være blevet grundigt gennemsøgt
at Politi med hunde.
Det anmelderroste band
tilbydes en Plæneoptræden til næste år i Tivoli.
Meddelse fra Burhan på Outlandmoro.com
Det var det...
Vi mødte op til
en tidlig lydprøve og alting kørte som det skulle, humøret
var der, solen skinnede og vi var friske. Ved en elleve tiden får
vi at vide at vi bliver nød til at forlade Tivoli da der har været
en bombetrussel. I starten tænkte jeg fuck det og lad os gå
ud og glæde os til i aften, men da det problemet blev større
blev politiet nød til at aflyse pga folks sikkerhed.
Vi ér meget kede af ikke at kunne spille for jer, havde det været op til os havde vi gået på scenen lige meget hvad. En person der har så mange penge at han har to bomber, ringer ikke og advarer os. Han ville bare ha sprunget den. Jeg er ikke bange for sådan noget lort, for jeg har oplevet det gang på gang med Outlandish, men hvad fanden.. vi går ingen steder hen, vi er her stadig, bare ikke i aften, i Tivoli..
Til den synes at bombetrusler
er sjove vil jeg bare sige, må Gud forbande ham resten af hans fucking
liv!
Ked af det..
Burhan Genc Koc , d. 14. September 2001
08/06-2001
Det danske sommervejr
(eller mangel på samme!) er ved at varme op til dette års musik-
og kulturfestival i Roskilde som afholdes fra den 28. juni - 1. juli. Og
der er rigtig meget festivalsdeltagerne kan glæde sig til! Med et
musikprogram der sjældent er set bedre, en ny Orange scene og masser
af god stemning er der lagt op til endnu et brag af en festival, som ikke
går på kompromis efter sidste års tragedie på selv
samme Orange scene.
Der er mange hip-hop kunstnere på dette års Roskilde program, og hvor trioen Outlandish leverer et multietnisk samsurium af musikalske udtryk og instrumenter, lægger Danmarks nye soul diva Karen soul og hiphop folket ned med sin charme. Fra Sverige kommer den kvindelige rapper Feven som har vagt stor opsigt i hjemlandet med sine profeministiske tekster og rene og rå hip hop.