Skrevet af fra radioen af mig (Kirstine)
STRAX D. 25.12.2000.
Interviewer = I
I: "Velkommen til Outlandish, eller 2/3 dele af Outlandish, velkommen Isam."
Isam: "Tusind tak."
I: " Velkommen Lenny."
Lenny: "Tak, tak."
I: "Det her det handler jo om julen, og Lenny, du fejrer jul, du er katolik."
Lenny: "Ja, det er jeg."
I: "Så du har haft en masse juleaftner bag dig med en masse forskellige gaver."
Lenny: "Ja, det har jeg."
I: "Nogen af dem er sikkert bedre end andre, hvad er den bedste gave du ka' huske du har fået?"
Lenny: "Øh, den bedste gave, den bedste gave, de bedste gaver, det var dem man fik da man var lille, det var der hvor man glædede sig mest, jeg ka' huske engang fik jeg nogen plastik soldater, som jeg elskede da jeg var lille, og den eneste grund til at jeg kan huske den gave, det er fordi jeg fik den først om morgenen, jeg ku' ik' holde mig vågen til kl. 12, så jeg lagde mig til at sove, og så sagde min bedstemor at julemanden ville komme, og så da jeg vågnede der, så var soldaterne på sengen. Og så var det bare om at gå i gang med at smadre dem. Ha, ha."
I: "Så sku' krigen ellers starte. Isam, du er muslim, så du fejrer slet ikke jul, til gengæld fejrer du, det ved jeg ik' om man kan sige om ramadanen, men jeg ved i hvert fald at ramadanen slutter i morgen, når solen går ned i morgen, så fester alle der har fastet, og det gør du selvfølgelig også, og når man er lille i løbet af den der fest aften. Du vil lige rette mig der."
Isam: "Jamen, altså, det er jo ik' først når solen går ned, det er faktisk når solen går op, så faster vi ik', så vi faster ik' i morgen, det gør vi ik'."
I: "Det vil sige, faktisk når solen går ned nu her om ik' særlig længe, så er det sidste gang du har fastet i et stykke tid."
Isam: "Ja, lige præcis."
I: "Og når man er lille i den der periode, så får man gaver."
Isam: "Det gør man, jo."
I: "Og det har du selvfølgelig også
fået, fordi du har jo også været lille engang."
Isam: "Ja, selvfølgelig har jeg det."
I: "Hvad var de bedste gaver du har fået?"
Isam: "Jamen, altså for mit vedkomme, da var det pengene, når jeg fik penge, fordi når man fik sådan noget som tøj eller legetøj, det havde man så meget af, det var virkelig pengene, fordi så følte man ligesom man fik sine egne penge, man fik sin egen 20'er eller 50'er eller sådan noget, og man ku' selv bestemme hvad man ville med den, sådan til en vis grænse ik', fordi du ku' ik' gå ind og købe for 50 kr. karameller, så kommer din mor efter dig. Pengene vil jeg sige, fordi man følte ligesom nu var man stor, nu havde man lidt ansvar. Og var det en seddel, en 20 kroners seddel eller en 50 kroners seddel, så var det vildt stort, så blev jeg pisse glad."
I: "Jamen, hvad brugte du dem til?"
Isam: "Slik. Jeg købte slik."
I: "Hvordan reagerede du hvis du fik tøj?"
Isam: "Tøj? Jamen, altså tøj, det var ik' så fedt, det var jeg ik' så glad for, medmindre der var en eller anden Mickey Mouse på eller sådan noget. Sådan du ved, sjovt tøj. Men ellers så var det pengene vil jeg sige, ja."
Lenny: "Ja."
Isam: "Du er enig med mig eller hvad? Du er enig."
Alle: "Ha, ha, ha."
I: "År 2000 var året hvor jeres debut album kom på gaden, Outlandish. Det har selvfølgelig nok, vil jeg tro, været vildt for jer, men er der et øjeblik i år 2000 som sådan står klarest frem som et af de bedste? Lenny?"
Lenny: "Jeg vil sige for mig var det nok, da vi var i studiet sammen med Jeppe Bisgaard, sidste dag, tror jeg. Da vi havde indspillet den sidste sang, hvor vi tænkte, "okej, nu har vi den, nu er den mixed, nu ska' den bare ud". Det synes jeg ligesom var sådan okej, fedt."
I: "Hvorfor var det sådan noget af det bedste du ka' huske?"
Lenny: "Det ved jeg ik', det også at vi har arbejdet eller snakket, eller vidst at vi ville komme ud med det her album i så lang tid, det tog 3 år, ligesom at komme til det punkt hvor det var færdigt. Af forskellige grunde selvfølgelig, skolen osv. , så det vare bare mærkeligt at nu var vi færdige med det vi gik i gang med for 3 år siden. Det var totalt fedt."
I: "Hvad med dig Isam? Hvis du sku' sige et tidspunkt eller et øjeblik?"
Isam: "Øh, det må ha' været noget af det feedback man har fået fra folk, et feedback, som er udover det normale, som man ik' ligefrem havde forventet at høre fra folk. Såsom til koncerter hvor der måske har været proppet fuldstændig, og folk har været helt vilde, men så er der også det at nogen folk der efter koncerten kommer op og siger til én, at det ligesom er første gang de ka' relatere sig til noget dansk musik, fordi de så har den samme baggrund som vi har, men det var ik' ligefrem noget man havde forventet, og det har nok været noget af det største jeg har oplevet indtil videre."
I: "Ka' du huske et eksempel på hvornår du har oplevet det?"
Isam: "Øh, jeg tror vores første koncert inde i Pumpehuset, der ka' jeg huske der kom én op, han begyndte bare at rose os op til skyerne, og jeg var bare sådan, yo, slap lige lidt af. Ha, ha, ha. Men så fyrer han så den at det ligesom var første gang han ku' relatere sig til noget dansk musik, det kom sgu' som en overraskelse. Jeg troede bare ik' man ville ramme folk på den måde, men det ka' man så til gengæld godt med musik, men jeg havde bare ik' forventet det ville ramme så hårdt, absolut ik' ."
I: "Hvordan føles det at vide at det rammer så hårdt?"
Isam: "Jamen, det føles ligesom at, nu har man et eller andet sted, jeg vil ikke sige et ansvar, men…, jo, et lille ansvar, fordi du har nogen folk derude som ligesom forventer at Outlandish vil fortsætte som de har gjort. Man er ligesom begyndt at tænke lidt bredt og ik' kun på sig selv, om hva' man selv har lyst til. Selvfølgelig det med at være forbilleder osv. Det har vi stadig ikke vænnet os til, det er stadig meget nyt for os.
I: "Nu har I altså mange fans der ligesom forventer si'r du at Outlandish bli'r ved med at være som I er. Hvordan ser jeres år 2001 ud?"
Lenny: "Rimelig travl, i januar og februar er der en del arrangementer vi ska' være med til, så fortsætter vi vores tourne rundt i landet, vi har allerede booket en del her til foråret, og så er der udlandet. Pladen ska' udgi's i udlandet, her midt i februar, regner vi med, den er ude i Skandinavien i hvert fald, og med det følger der jo meget arbejde, så det ser ud til vi får rimelig travlt, ja."
I: "Hva' med en ny plade? Hvornår ku' man få sådan én at se?"
Isam: "Lige nu har vi en masse ideer, og vi er stille og rolig i gang med at skrive ned og producere lidt, men jeg ved sgu' ik' hvornår. Jeg håber på at man kan smide noget ud, sidst i år 2001 ik' , men det er svært at sige, men vi er i gang med at få ideer og inspirationer til den nye plade, fordi jeg har det sådan, det er altid inspirationerne der er sværest at finde, jeg ved ik' om det er fordi vi er heroppe i Danmark eller sådan noget. Jeg har det sådan at når man er ude at rejse, så er det meget lettere at skrive sange, men når man er herhjemme er det lidt hårdere."
Lenny: "Man mister perspektivet."
I: "I ska' ha' tusind tak fordi I kom og besøgte os i dag og var med til at jule lidt, og held og lykke med både ansvar, plade, tourneer og det hele."
Isam: "Tusind tak."