Skrevet af fra radioen af mig (Kirstine)

OUTLANDISH I Z-UP 2000.
De synger "Walou" og "Mano a Mano" for interviewet og "Come on" og "Wherever" efter interviewet.

Bærentz: "SÅDAN!!! Outlandish, som også har været ude og spille i går. Vi har åbenbart for vane at invitere bands ind, som absolut skal være sent ude om natten og så være her meget, meget tidligt om morgenen. Velkommen til jer 3".

Waqas: "Jo tak"

Lenny: "Tak"

Isam: "Jo taK, jo tak"

Bærentz: "Jeg bli'r nød til at sige det, I er simpelthen for stramme jer 3. Det er det sejeste band jeg nogensinde har haft besøg af, det her".

Isam: "Sagde du for stramme, eller hva'?"

Bærentz: "Ja, det er sådan et udtryk vi har i Jylland".

Isam: "Nå, okej".

Lenny: "Okej, okej".

Bærentz: "Der ligger ik' noget i det, som sådan".

Isam: "Okej".

Waqas: "Så er vi glade".

Lenny: "Okej"

Bærentz: "Velkommen til jer 3".

Lenny: "Tak"

Isam: "Tusind tak".

Bærentz: "Der var jo lidt ekstra hjælp med her. Den her formiddag, jeg blev sådan helt overasket og tænkte, jamen der er jo kun 3."

Isam: "Ja, men det er nogen af vores venner, som også er med på pladen, og vi prøver ligesom og hjælpe dem frem, ik'. Præsentere dem til hele verdenen, osv."

Bærentz: "Der er noget med at der er soloplader på vej fra nogen af dem eller der er andre pladeprojekter i gang".

Isam: "Jamen, de arbejder på det, de er godt i gang".

Bærentz: "Ja. Velkommen til jer, fordi det er jo sådan at jeg har jo været en af dem, som har ventet på en plade fra jer, nærmest i 2½ år, fordi for 2½ år siden eller 2 år siden, der udkom der en single der hed "Pacific to Pacific" til fordel for "Amnesty International", og jeg tænkte, hold da kæft, det er for vildt det der, og jeg begyndte at ringe pladeselskabet ned og sige. "Hvornår kommer det album fra, hvornår kommer den plade, hvornår kommer der noget fra Outlandish, og så gik der 2 år. Hvorfor gjorde der egentlig det?"

Waqas: "Det er noget med at vi har prioriteret uddannelserne mere end musikken, ka' man sige, på det tidspunkt. Der var et tidspunkt vi gik igennem, alle samen var i gang med en uddannelse eller et arbejde, og så var der ikke så meget tid til musik, desværre. Men der er så blevet omvendt nu, nu er der ikke så meget tid til studierne."

Bærentz: "Så det får lov at træde lidt i baggrunden?"

Waqas: "Ja".

Bærentz: "Men før vi kommer til den single i '98, så går der noget tid forud. Man ka' sige at i udlandet, der kender vi jo alt muligt til boybands osv. Herhjemme er vi ik' så gode til det, og der er ik' fordi jeg vil kategorisere jer som et boyband, overhovedet, men at være knægt og være 12 - 13 år gammel, så er det jo ikke lige sang der står øverst på skoleskemaet eller fritidsbeskæftigelserne, men det gjorde det faktisk for jer, det var noget musik ind over det næsten fra starten af. Hvordan gik det til?"

Lenny: "Gjorde der det?"

Bærentz: "Ja, det har jeg i hvert fald læst mig til".

Isam: "Jamen altså, vi hang up på diverse ungdomsklubber og så startede vi sådan stille og roligt med at danse og så begyndte vi ligesom og ta' mikrofonen og DJ pladerne osv."

Bærentz: "Og så kørte det derfra?"

Isam: "Så kørte det derfra, faktisk ja. Så det er sådan noget med at gå fra dansen ind til rappen, ik' "

Waqas: "Alle på det tidspunkt i vores omgangskreds var i gang med enten at danse eller rappe, fordi især gangster hip hoppen var fremme på det tidspunkt, og det er jo Brøndby Strand, så det ligner det der lave huse, høje huse, strand osv. Ik'."

Bærentz: "Og så var der et eller andet med at cruise ned ad gaden."

Waqas: "Ja, ja, simpelthen, simpelthen."

Isam: "Vi havde bare ik' noget at cruise i, altså."

Bærentz: "Ha, ha, ha, I gik."
Waqas: "Ja, ja, vi gik"

Bærentz: "Og forsøgte at få det til at se ud som om I cruisede samtidig med."

Waqas: "Men…. Vi er meget stædige, ka' man så sige, at vi var de eneste 3 der egentlig blev ved dem det, i Brøndby Strand i hvert fald, fordi de andre faldt så fra eller begyndte på nogen andre interesser, vi hang så fast ved musikken."

Bærentz: "Ja, fordi én ting er selvfølgelig det der med at rap, det ved man ligesom, det er cool nok, også når man er 14 - 15 år, ik'."

Waqas: "Cool".

Bærentz: "Altså det der med at synge, det er lidt sissy ik', hvis man er 15 - 16 år, er det ik'?"

Waqas: "Jo."

Bærentz: Var det ik' svært sådan at holde fast i det og sige: "Jeg synger sgu' "?"

Waqas: "Det er noget som vi altid har gjort ik', det har også noget med vores baggrund at gøre, fordi der er meget melodi i det musik vores forældre lytter til, så arabisk, sydamerikansk og pakistansk, asiatisk."

Isam: "Det er noget der ligger i kulturen."

Waqas: "Ja, hvis vi ikke brugte vores sang i vores rap, så ville det ik' være naturligt, så ville vi ikke repræsentere hip hop, for os som er at repræsentere sit miljø, oh hvor man kommer fra."

Bærentz: "Ja, i forhold til "Pacific to Pacific", så var der så også noget med at I som sagt gik videre med jeres uddannelser, Isam, du var i Kuwait i forbindelse med uddannelsen."

Isam: "Ja."

Bærentz: "Og der var det sådan noget med at du ligesom genopdagede nogen rødder, hvilket kom til at smitte af på pladen, har du sagt."

Isam: "Ja".

Bærentz: "Sådan så der kom nogen flere etniske toner ind i pladen, ville det ik' ha' været Outlandish, hvis I havde indspillet pladen for 2 år siden? Altså ville dem ik' ha' lydt sådan?"

Isam: "Nej, det ville den nok ik', tror jeg. Derovre fandt man en hel ny verden, en hel ny musikverden sådan set. "Pacific to Pacific" indeholdt faktisk også en arabisk sampling, så vi ville gerne ta' den her over sådan, som vi har lavet pladen nu, men vi havde lidt svært ved at komme helt derover, vi manglede mulighederne, men også det med rødderne, vi ikke helt vidste hvem vi var, og hvad det var der lå i vores rødder."
Bærentz: "Og I er mere sikre på det nu?"

Isam: "Ja, det må man sige, vi har ligesom formået at illustrere vores identitet gennem musikken, og det er ligesom også målet med det ik. "

Bærentz: "Der er en ting som jeg har lagt mærke til, og det er at med det samme pladen udkom, så var der interesse for Pakistan, ved jeg, for at få lov til at udsende den der, og lige så langsomt så er det begyndt at sprede sig som ringe i vandet, der kommer flere og flere lande til, der gerne vil udsende den her plade, hvad er målet for jer? Er det, det store break i udlandet eller er det….?"

Lenny: "Ja, det må man nok sige det er, vi arbejder på at lave en video nu, så arbejder vi med pladeselskabet med hensyn til at lave en plan, hvordan det skal foregå i udlandet, men det er helt sikkert vi skal, derud og prøve og se hvad det ka' blive til."

Isam: "Altså vi vil selvfølgelig gerne etablere i udlandet, og så hele verdenen ved hvem Outlandish er."

Bærentz: "Allerede nu, da ka' udlandet gå ind og f.eks. se på jeres hjemmeside, jeg var inde her forleden dag, og jeg lagde mærke til at store debatter på jeres hjemmeside, om alt muligt mellem himmel og jord, det er sådan at I har et spørge forum, hvor man ka' få lov at stille jer alle de spørgsmål man overhovedet vil, og man må altså side at det ta'r fansene altså imod, de spørg om ALT, der er lykønskninger med børn, der er simpelthen spørgsmål om kærester, der er kommentarer til hår, alt muligt på dem der hjemmeside. Kan fansene komme for tæt på? Kan det være sådan at de spørgsmål bli'r lidt for nærgående?"

Alle: "Ja, det ka' de."

Bærentz: "Nå, okej, det lyder som om vi har et konkret eksempel. Hvad har du trådt for tæt på nu? Hvad er debatten? Hvad er det der sker?"

Isam: "Jamen, folk er bare interesserede, altså."

Waqas: "I alt".

Isam: "Ja, lige præcis. De vil gerne vide hvem man er, vi er sgu' ik' de eneste kunstnere der har oplevet det, det gør alle, altså fra Richard Ragnvald til Backstreet Boys, altså."

Bærentz: "Men derfra og til, jeg ved ikke om Richard Ragnvald får nok så meget fanmail, så han ik' selv besvarer dem, men.. det var en joke."

Lenny: "Ha, ha."

Bærentz: "Men for jeres vedkomme, så går I selv ind og besvarer selv alle spørgsmålene."

Lenny: "Ja, vi svarer det meste af det, med hensyn til relevante."

 Waqas: "I og med det er så personlige spørgsmål, så bli'r man nød til at svare selv på dem, og det er fra, som du selv siger fra hårstil til religion, altså."

Bærentz: "Ja, for jeres vedkomme, så har I jeres officielle hjemmeside, outlandmoro.com"

Lenny: "Den duer ik' "

Bærentz: "Nå, den duede her den anden dag, da jeg var inde, så ved jeg ikke om I har været inde og ødelægge den. Men der er et stort punkt på den side der hedder "Hvordan man punkterer er Nike sko."

Lenny: "Ha, ha, ha."

Bærentz: Hvad går det ud på?"

Lenny: "Jeg tror det var mig der kom til at punktere Isam's sko engang, det var ik' med vilje, det var det ik' "

Bærentz: "Ha, ha. Ser helt undskyldende ud allerede nu."

Lenny: "Det var det ik', men han hævnede sig, så punkterede han min, med vilje."

Isam: "Han tog bare en skruetrækker og stak den ind i min Nike sko, det var ik' med vilje, altså."

Lenny: "Det var ik' med vilje."

Bærentz: "Og så går man rundt med en flad Nike sko?"

Isam & Lenny: "Ja."

Waqas: "Vi er ik' helt normale."

Lenny: "Det er vi ik'."

Isam: "Ha, ha, ha, ha."

Bærentz: "Ha, ha, ha, jeg tror interviewet ska' ha' lov til at ende her, med den bemærkning: "Vi er ik' helt normale" ha, ha, ha. Jeg synes I ska' få lov til at gå op og præsentere noget mere fra Outland's Official, som er debut albummet, så spring bare op på scenen.