N.L.L.- Målereglen

Formlen er:






Skrogmål: (se måleskitser)

B og største retgird kan med fordel tages mens båden står på land, man skal så lave et mærke så fribordshøjderne kan måles samme sted som G. Øvrige skrogmål må først tages efter at båden har ligget i vandet 8 dage.

Sejlmål: (se måleskitse)

Bemærkninger til J, I og Is: Hvis spilerstagen (Js) er længere end J lægges differencen til J ved beregningen af fortrekantens areal. Ønskes der målerbrev med spiler indgår Is i stedet for I i beregningen af fortrekantens areal, hvis Is er større end I

RF = Rigfaktor

SF = Spilerfaktor MF = Mastefaktor DF = Sejldugsfaktor PF = Propelfaktor
Ved propel i udskæring omgivet af dødtræ eller ror Fritsiddende propel, KF = Kølfaktor Der tillades to målebreve, hvis forskellen alene vedrører sejlmaterialet (DF) og kun såfremt det ene målebrev er baseret på brug af bomuldssejl. Ved målebrev m. bomuldsstorsejl måles forlig og underlig (B og A) på selve sejlet.

Måleskitser


L (længden)
Længden er fartøjets længde målt 3% af (B+G) over flydeplanet (vandlinien).
I fartøjets endepunkter befæstes lodliner, der hænger ned i vandet.
Længden overalt måles langs en vandret linie over dækket mellem lodlinerne (på fartøjer med udenbords ror medtages dette ikke). - Flydestokkens forskydelige træstykker indstilles, således at dets øverste kant kommer til at ligge 3% af (B+G) over vandfladen. Med den indstillede flydestok måles den vandrette afstand fra lodlinen - for og agter - til det punkt på for- og agterstævn eller hæk, hvor øverste kant af flydestokkens træstykker rører båden.
Disse afstande kaldes ovehangene og trækkes fra den målte længde overalt, hvorved det L, der skal indgå i formlen, fremkommer.



B (bredden)
Bredden er den største bredde, hvor denne findes, målt udvendig på klædningen.
Lister eller andre fremspring medtages ikke.


G (girden)
Største retgird findes ved at måle girden flere steder på skroget (en retgird er afstanden fra overkant dæk i den ene side - ned under kølen - og op til overkant dæk i modsatte side. Ligger båden i vandet findes den ved at føre et målebund ind under båden, hvorefter man prøver sig frem indtil det største mål fremkommer). Findes flere punkter med den største retgird vælges det sted med den største bredde. På dette sted måles fribordshøjden i hver side.
Summen af disse to fribordshøjder trækkes fra retgirden, hvorved målegirden G fremkommer.
Måles retgirden på land, sættes der mærker, så det er muligt at måle fribordshøjden når fartøjet er kommet i vandet.


Sejl og rig mål

Vejledning hvis Scandicap eller DH målebrev haves.

Skrogmål:

Hvis ikke gammelt NL målebrev haves skal længden (L) altid måles, (B+G) × 0,03 kan ikke bruges på grund af forskellen i måde at måle B på, og den skal udregnes på ny.

Sejlmål:

Fortrekant