Fra Levnedsbogen. (Udkom 1832).
"Saa godt som aldrig kom jeg sammen med de andre Drenge; selv i
Skolen tog jeg ikke Deel i deres Lege, men blev siddende inde; hjemme
havde jeg nok af Legetøi, som min Fader havde gjort til mig; jeg havde
Billeder, som kunde forvandle sig, naar man trak i en Traad, en
Stampemølle, der, naar den sattes i Bevægelse, lod Mølleren dandse
rundt; jeg havde Perspectiv og pudseerlige Nikkedukker. Iøvrigt var det
min store Glæde at sye Dukketøj eller at sidde i Gaarden ved den eneste
Stikkelsbærbusk, der stod og at have udspændt fra Muren, ved Hjelp af
et Kosteskaft, min Moders Forklæde. Det var mit Telt i Skylregn og
Solskin, der sad jeg og saae ind i Stikkelsbærbuskens Blade, hvilke jeg
hver Dag fulgte i deres Udvikling fra de vare smaa, grønne Knopper, til
de som store, gule Blade løsnede sig; jeg var et underligt drømmende
Barn, og naar jeg gik omkring, brugte jeg som oftest at lukke øjnene,
saa at man tilsidst troede, at jeg havde et daarligt Syn, uagtet just dette
var og er mærkeligt skarpt hos mig."
Den første tid i København.
Fra Levnedsbogen. (Udkom 1832).
"Mad. Henkel var mere godmodig, havde en Deel Børn og stod sig ikke
saa godt; Jeg fløttede ind til hende og vi kom til at bo, i den Gaard hvor
nu "Bombebøssen" er, hvor jeg igjen fik et værelse uden Vinduer, men
frit Ophold i Familiens Dagligstue mellem de mange Børn. Guldberg
raadede mig imidlertid, ikke at tage Middagsmaden men kun Frokost,
Aftensmad og Logie, hos min nye Værtinde og da faae det billigere, jeg
kunde da spise hos en Spisevært, og hvad der især gjorde dette nødvendt,
var mine faa Penge. Jeg gik saaledes ned i "Høvlen" en Kjælder ved
Holmens Kanal, hvor den simplere Klasse kommer, Følte mig underlig
fremmed mellem de ofte vilde Mennesker, og trak mig altid hurtig bort;
ofte havde jeg slet ingen Penge til at spise for, men skammede mig da for
at lade Madam Henckel mærke det, eller bringe hende i den Frygt, at jeg
gjemte min Appetit til Aftensmaden, (skjønt den var nogle visse
Stykker), sneeg mig da hen i Kongens Have, sadte mig ved Springvandet,
eller gik omkring i Gangene, hvor jeg i den kolde Vintertid frøs stærkt,
da jeg intet Vintertøi havde. - Gik saa hjem naar en Time var forløben
og sultede til det blev Aften, men mere end det bestemte Smørrebrød
forlangte jeg aldrig. - Mit Humeur var ellers ypperligt, jeg tog alt saa let
og betragtede den hele Verden fra en lykkelig Side; havde Tillid til Alle,
og kjendte ikke et Menneske, der kunde være min Uven; men havde
heller ingen Ven! Ingen Jevnaldrende, jeg fortrolig klyngede mig til,
- min Phantasie erstattede mig Alt, jeg levede i en Drømmeverden,
men lærte ingen Ting!"
Fra Mit Livs Eventyr. (Udkom 1855).
"Ja, jeg var dengang endnu ganske Barn og dog sexten Aar, at jeg
ligesom hjemme i Odense, endnu legede med Dukker og Dukketheater,
som jeg selv gjorde; Daglig sad jeg og syede Dukkeklæder, og for at faa
brogede Lapper dertil, gik jeg ind i Butikkerne paa Østergade og
Kjøbmagergade, og bad om, de vilde forære mig Prøver paa Tøier og
Silkebaand, Min Phantasie bevægede sig saa ganske i det Dukkestads,
at jeg ofte stod stille paa Gaden og betragtede de rige Damer i Silke og
Fløjel, og i Tankerne forestillede mig alle de Kongekaaber, Slæb og
Ridderdragter, jeg kunne lave af deres Klæder. Med Phantasien saa jeg
al deres Pynt og Stads under min Sax, det var hele Timers Tanke-
Øvelse."
Til lykke
med de 203 år
og
verdensberømtheden!
