Indledning til eventyret: Klokkedybet.
"Ding-Dang! Ding-Dang!?" klinger det fra Klokkedybet i Odense Aa. - Hvad er
det for en Aa? - Den kjender hvert Barn i Odense By, den løber nedenom
Haverne, fra Slusen til Vandmøllen hen under Træbroerne. I Aaen voxe gule
Aaknapper, bruunfjedrede Rør og den sorte, fløielsagtige Duun-hammer, saa
høi og saa stor; gamle revnede Piletræer, sveiede og dreiede, hænge langt ud i
Vandet paa Munkemose Side og ved Blegmandens Eng, men ligeoverfor er Have
ved Have, den ene anderledes end den anden, snart med deilige Blomster og
Lysthuse, glatte og pene, ligesom smaat Dukkestads, snart staar de kun med
Kaal eller der er slet ingen Have at se, thi de store Hyldebuske brede sig der
og hænge langt ud over det rindende Vand, som hist og her er dybere, end man
kan naa med Aaren" .
Billedbog uden billeder. Fjortende aften.
Maanen fortalte: "Der ligger to Bønderhuse ved Skovvejen; Døren er lav,
Vinduerne sidder op og ned, men rundt om dem vokser Bukketjørn og
Berberis, Taget er mosset og begroet med gule blomster og Husløg; der er
Grønkaal og Kartofler i den lille Have, men på Gærdet vokser en Hyld, og
under denne sad en lille Pige; hun fæstede sine brune Øjne paa det gamle
Egetræ mellem Husene. Dette Træ var en høj, vissen Stamme, der er savet
over foroven, og der har Storken bygger sin Rede; han stod deroppe og
knebrede med Næbbet. En lille Dreng kom ud, han stillede sig ved Pigen; det
var Broder og Søster. "Hvad ser du efter?" spurgte han. - "Jeg ser paa
Storken!" sagde hun, "Nabokonen har sagt mig, at den Aften bringer os en
lille Broder eller Søster; nu vil jeg passe paa for at se dem, naar de kommer!"
- "Storken bringer ingen!" sagde Drengen, "du kan tro, Nabokonen har ogsaa
fortalt mig det, men hun lo, da hun sagde det, og saa spurgte jeg hende,
om hun turde sige: "ved Gud" paa det! - det turde hun ikke, og saa ved jeg
nok, at det med Storken kun er noget, man bilder os Børn ind." - "Men
hvorfra skulde da det lille Barn komme?" spurgte Pigen. - "Det kommer
Vorherre med!" sagde Drengen, "Gud har det under sin Kjole, men ingen
Mennesker kan se Gud, og derfor kan vi ikke se, han bringer det!" - I det
samme luftede det i Hyldetræets Grene, Børnene foldede deres Hænder og saa
paa hinanden: det var vist Gud, som kom med den lille. - Og de holdt hinanden
i Hænderne; Døren gik op til Huset; det var Nabokonen: "Kom nu ind," sagde
hun, "se, hvad Storken har bragt; det er en lille Broder!" - Og Børnene
nikkede, de vidste jo nok, han var kommen."
efter aftale med indehaveren af denne webadresse.
