En muslims hverdag



En muslims hverdag præges i nutiden meget af det danske samfund. Mange familie integrerer sig i Danmark, og sætter sig godt ind i det danske samfund, som f.eks. ved at både manden og kvinden tager på arbejde og børnene kommer i institutioner. Mange muslimske familier har været vant til, fra deres hjemland, at manden tjener pengene og kvinden gør det huslige og passer børnene. Men når de så kommer til Danmark, er det meget svært at have det samme livsmønster som i deres hjemland, og kunne klare sig økonomisk godt. Nogle mænd synes det er nedladende at have konen arbejdende uden for huset, det vil vise at manden ikke kan brødføde familien. Det er en af de mange traditioner, som mange dansker misforstå som at, religionen påbyder det. Der står ikke i Quranen, at kvinden kun skal arbejde indenfor hjemmets fire væge. Et af de andre problemer muslimerne tit møder i det danske samfund, specielt på institutioner og arbejdet, er at muslimerne ikke må spise svinekød eller indtage alkohol. Hvis vi tager svinekøds problemet først, forholder islam sig sådan, at man ikke må spise svinekød eller noget andet af svinet der er blevet brugt til madlavning, ifølge islam er svinet nemlig et beskidt dyr. Det betyder at mange ting i de danske supermarked er haram, f.eks. mange slags is og slik. Hvis man tager kød problemet videre har islam også sagt at dyret som kødet kommer fra skal være halal slagtet, det vil sige at man siger noget før slagtningen. I starten da muslimerne kom til Danmark, var der ikke så mange halal slagter, men i dag er der alene på Nørrebro mindst 5 halal slagter. Det vil sige at muslimerne faktisk selv har fundet løsning på en af deres store problemer i Danmark.

Alkohol problemet forholder sig således i islam. Indtagelse, berøring, servering og salg af alkohol er forbudt. Quranen siger: "I dem er der et stort onde og en gavn for menneskene. Men ondet er større en gavnen". Mange muslimske unge der bor i Danmark er ikke blevet opdraget godt nok under islam, og de har ikke fået at vide hvorfor det er dårligt og hvad straffen bliver for deres gerninger . Derfor er der mange unge 2.generations indvandrer, der sælger og drikker alkohol, og mange muslimer tager afstand fra disse unge. Men løsningen ville nok være at fortælle de unge om islam, og prøve at få dem på rette spor igen. En del af problemerne ved indvandrerne, er også mediernes skyld, der er med til at give danskerne og også 2.generationen indvandrer et dårligt billede af islam.

Næsten hver uge kan man læse noget negativt i formiddags bladene. Det værste er at der er nogen der tror på det. Man hører næsten ikke noget positivt om islam i Danmark, som eks. Vil jeg nævne to begivenheder der har haft indflydelse af at medierne skriver negative ting om islam. Den første hændelse ligger tilbage i starten af 90'erne, der en plan om bygning af en rigtig moske blev accepteret. Men planen kunne ikke gennemføres på grund af modstand. Modstanden var så kraftig, at mange danskere ikke accepterede religionsfriheden her i landet. Den anden hændelse har man altid hørt om, men somme tider opblusses debatten om muslimske kvinders brug af tørklæde. Siden jeg har læst aviser, har jeg aldrig hørt noget positivt om brug af
tørklædet. Det er selvom mange unge muslimske piger selv vælger at bære tørklædet. Det der også er problemet med tørklædet er, at pigerne ikke har været vant til at have tørklæde på i deres barndom, men når de kommer i pubertets alderen beordrer forældrene at de skal have tørklæde på. Der har forældrene begået en fejl, og nu få forældrene problemet at se med deres egen øjne. Medierne er efterhånden ved at blive positive, i det de har opdaget at muslimerne er kommet for at blive, og at deres integration er den eneste løsning for fremtiden.

Muslimerne står selv for en del af de negative holdninger, danskerne få. F.eks. hvis de unge viste bedre om islam ville de hurtigt kunne forklare problemstillingerne, og de ville være med til at give en positivt syn på islam. Der er også nogle muslimske grupper her i Danmark der syns at deres formål ved at komme til Danmark, er at det skal blive en muslimsk land. Islam siger at man skal inviterer andre mennesker til at blive muslim, og ikke presse islam ned over deres hoveder. Men når danskerne bliver ved med at spørge de samme spørgsmål. Hvorfor spiser i ikke svinekød? hvorfor drikke i ikke? Så kommer man i tvivl om de ønsker at muslimerne skal integrere sig eller blive ligesom dem, altså assimilere sig.
1.Haram Betyder at det er forbut
2.Halal betyder at det er lovligt
3.Tørklædet er en vigtig del af det feminine køns påklædning, for islam siger at håret er det mist tiltrækkende ved kvinde