Har været turistland i mange år pga. Inkaerne, som lavede en masse imponerende bygningsværker, vigtigst Machu Picchu i nærheden af Cusco. Peru er meget stort, og det kom egentlig lidt bag på os. Fra grænsen til Ecuador til Lima, ca. midt i landet er der 24 timer i bus, ligesom der er 24 fra Lima til grænsen til Chile. Altså tilbringer man en del tid i bus hvis man skal se hele landet. Landet har en storslået natur med både ørken, sneklædte bjerge og jungle, som vi dog ikke besøgte.
Det siges at peruvianske tyve er nogen af de dygtigste i verden (og det kan jeg skrive under på…) så man skal passe på… også fordi politiet mere er til yderligere besvær end til nytte.
Trujillo:
Nordperu er ikke særlig besøgt af turister, men dem der kommer tager ofte til Trujillo for at se sandruinerne Chan-Chan, bygget i ørkenen. Og de er da også meget flotte, vi hyrede en privat guide på stedet til at fortælle lidt om det. Men i forhold til turistbyerne længere sydpå synes jeg ikke Trujillo har så meget at byde på.
Lima:
Endnu en berygtet Latinamerikansk hovedstad. Vi opholdt os kun her for at skifte bus (og ved samme lejlighed aflægge politiet et af vores hyppige besøg) og for at tilbringe en enkelt dag her før vi skulle med flyet hjem. Vi boede i den gamle bydel og forlystede os med at gå rundt på et udmærket strøg og gå på McDonald’s og i biografen. Imod forventning var Lima det sted hvor vi blev generet mest når vi gik på gaden-- alle følte simpelthen at de skulle give ”las gringas” en kommentar med på vejen. Det bedste ved Lima var ubetinget vores hotel- det store og hyggelige Hotel España, som i sig selv var en attraktion. Det var kunst på væggene, skulpturer og planter overalt, også på værelserne, og tilmed en pæn samling fugle. Derudover var der så mange faciliteter at man ikke behøvede at forlade hotellet hvis man ikke havde lyst til det—der var en god, billig restaurant på taget, fjernsyn og video, en netcafé, osv.
Ica:
Denne bys primære attraktion er oasen (for det ligger midt i ørkenen) Huacachina, som ligger et lille stykke uden for Ica. Her kan man dyrke den ikke så kendte aktivitet, Sandboarding. Det foregår på samme måde som snowboarding, ned af sandbjergene som omgiver oasen. Det er meget sjovt, men der er et par ulemper; for det første er sandet rygende varmt! For det andet er det ret hårdt at slæbe sit board opad bakken igen. Udover det kan man sejle rundt i den lille sø og spise på restaurant, og bare nyde de specielle omgivelser. Der er altså noget vildt ved at være omgivet af endeløse bakker med sand og intet andet!
Ellers er Ica en typisk, hektisk mindre peruviansk by, med hoppende aktivitet i gaderne, kaotisk trafik og en hyggelig plaza i centrum, men her er ikke så meget andet end Huacachina at komme efter.
Arequipa:
Her begynder turisterne så for alvor at gøre deres indtog, men Arequipa er virkelig også en charmerende by. Den er temmelig stor, men overskuelig og pæn. Landskabet omkring byen ligner noget fra det ydre rum, ørken i 2300 meters højde, og sneklædte bjergtoppe skyder op overalt. Fra Arequipas centrale plaza kan man se vulkanen Misti tårne op over byen. Santa Catalina klosteret er værd at se, det er en hel lille by i byen, der engang husede en orden af nonner som levede et temmelig luksuriøst liv med personlige tjenere og fester i tide og utide. Nu er de blevet mere stille og rolige og bor i en moderne bygning, men man kan gå rundt i de fortidige nonners huse, og de er meget charmerende og farverige. Fra Arequipa vælger mange at tage på en organiseret tur til Colca-kløften som vist er en af de dybeste i verden. De gjorde vi også, og selvom det var meget turistet og man blev drevet rundt som kvæg var det en udmærket tur hvor man bl.a. fik en masse lamaer, alpacaer og kondorer at se.
Ayaviri:
Tag aldrig til denne by (men det havde du nok heller ikke tænkt dig alligevel). Den er både kold, kedelig og ucharmerende. Vi sad fast her under en strejke hvor bønderne havde blokeret alle vejene, og var ved at gå ud af vores gode skind. På plussiden var de lokale folk ret hjælpsomme, og de havde godt brød!
Cusco:
Her skal man selvfølgelig hen hvis man rejser til Peru, for det er udgangspunktet for at tage til Machu Picchu. Den er turistet, men på en god måde, for det betyder at der er nogle vestlige bekvemmeligheder, f.eks. mulighed for at spise på restauranter som har andet end suppe og kylling på menuen, f.eks. Jack’s Café. Det er også rart bare at kunne hænge ud på Mama Africa pub og se film. Der er en masse at se i Cusco, bl.a., viste det sig, en sten med hele 12 kanter! Wow! Af de mere interessante sights kan nævnes en masse kirker, inkaruiner, og museer, men jeg må tilstå at vores kulturelle input var stort set begrænset til en ”city tour” som mildt sagt var noget forhastet. Hvis man vil tage 4-dags trekket på Inkastien (og det vil man!) så anbefaler jeg Cusco Mountain Tours som giver rigtig god service og som ikke snyder og bedrager én. www.cuscomountaintours.com
Man kan bo godt og billigt her:
Hospedaje ”La Casa de la Abuela”, Av.Huayna Ccapac 177. Bare sig at I kender to chicas fra Danmark som hedder Mette og Vibeke. Det er drevet af en virkelig flink familie som vil gøre alt for at hjælpe én.
Aguas Calientes:
Her havner man når man har besøgt Machu Picchu. Det er en noget underlig by bygget op omkring togsporet (den eneste måde at komme til og fra byen er med det hundedyre tog.) Som navnet antyder findes der her varme kilder som efter sigende skulle være helbredende, men jeg tror nu mere man bliver syg af dem for der er ingen brusere (ok, kun nogle med iskoldt vand) og ingen udskiftning af vand i bassinet. Og så kommer der svedige turister i hobetal hver dag—ad. Ellers er der ca. en milliard restauranter og ikke særlig meget mere. Men hvis man overnatter her kan man spare penge ved at tage det lokale tog om morgenen i stedet for turisttoget om eftermiddagen.
Puno:
Ligger i næsten 4000 meters højde ved den smukke Titicacasø. Luften er ufatteligt klar, og kold. Den mest almindelige grund til at tage til Puno er at besøge forskellige øer rundt om i Titicaca, især Uros, som er flydende øer lavet af siv. Det er en ret interessant oplevelse at gå rundt på siv med en masse vand under! Der skulle vist også være mulighed for at falde igennem fordi siv rådner hurtigt, hver 6. måned. Derfor er befolkningen hele tiden beskæftiget med at flette, for også deres huse og både er lavet af siv. Meget specielt! Vi besøgte også øerne Amantaní og Taquile. Vi overnattede på førstnævnte, og det er en oplevelse! Man bor hos en lokal familie, og forholdene er primitive, men det er interessant at se hvordan disse mennesker lever og ser på verden.