IT-kriminalitet

 I dette afsnit beskriver vi IT-kriminalitet, dette indbefatter: hacking, virusser, børneporno og piratkopiering.

Hacking

Hvordan hacking startede.
Hackingen startede en gang i 60’erne i USA, det var en mand ved navn John Draber. Han eksperimenterede med sin telefon samtidig med at han fløjtede i en fløjte. Lyden blev så høj at den kom op på 2600 Hz og han kunne derved frakoble telefonselskabets tæller. Idéen bredte  sig idet at folk man så kunne snakke i telefon ganske gratis. Da modemet blev opfundet åbnede der sig en hel ny verden for hackerne, man kunne omdanne computerens data til hørbare toner og derved sende data over telefonnettet til et andet modem. Hackerne fik en ide, de kunne nu bryde (hacke) sig ind i andre folks Edb-systemer.

Hvad vil det sige at hacke?
Det at hacke vil sige at bryde ind i andres computere, uden at gøre det på den traditionelle måde d.v.s. ikke ved at bryde ind i et hus og derefter tænde computerne. Nej, hacking betyder at bryde ind i en fremmed computer ved hjælp af et modem. De professionelle hackere bryder også ind i f.eks. militærsystemer og store internationale firmaer. For at komme ind i sådanne systemer skal hackeren have en adgangskode, men det er det som hackere er bedst til, nemlig at finde adgangskoder. Men disse store systemer som hackerne vil ind i kan afvise  hackerne. Nogle gange mødes hackere fra hele verden på messer hvor de udveksler idéer og viden. Nogle hackere kan f.eks. også kopiere simm-kort til mobiltelefoner. Til disse messer er der også politibetjente og repræsentanter fra virksomheder. Virksomhederne laver boder med nye systemer, for hackerne er jo gode til at se om man kan bryde gennem systemerne. Politiet er der ikke for at anholde hackerne, kun for at overvåge.

De forskellige hackere.
De fleste hackere er amatører, der hacker for udfordringens skyld. Charles Palmer fra IBM, har lavet en undersøgelse der viser at 0,001%  ud af 100.000 hackere der er i verden er globalt orienterede, 9,99% er professionelle virksomhedsspioner mens de sidste 90% er amatørhackere. Ifølge Charles Palmer er de sidst nævnte de værste,  fordi at de ikke går efter noget bestemt, men de hacker sig ind hvor de kan. Hackere kan deles op i tre forskellige kategorier: De gode hackere, de onde hackere og de interne hackere.

De gode hackere:
Gode hackere leder efter huller i firmaers Edb-systemer, for så at fortælle firmaet at der er et hul, så firmaet kan nå at lukke det inden hackeren måske offentliggør det. Hvis hackeren ikke kan lide firmaet, kan han finde på at offentliggøre det inden at firmaet for rettet fejlen.

Den onde hacker:
Den onde hacker tænker kun på at ødelægge og smadre andres Edb-systemer.

Den interne hacker:
Den interne hacker er ofte den farligste og sværeste at få fat i, da han hacker bag en firewall på andre bag samme firewall. Det er ofte let for hackeren fordi at han kender kodeordet. Man er bag en firewall, hvis ens computer er logget på en server, i stedet for at have et modem. De har altså fælles IP-adresse. Et firma har ofte sådan en server, så den interne hacker kender systemets svagheder. Alle bag samme firewall er beskyttet mod hackere udefra, men ikke interne hackere. De kan ofte være svære at få fat i, da det kan være svært at finde en skyldig i sit eget firma.

Arbejdsmetoder
For at komme ind på en fremmed computer må hackeren finde nogle oplysninger. Han skal først finde alle de oplysninger han kan om serveren. Når han har oplysninger nok, kan han bruge nogle forskellige værktøjer f.eks. Back Orfice, som er beskrevet senere, og NetBus. Det er mest amatørene der bruger disse værktøjer. Det næste hackeren så gør er at finde oplysninger om konfiguration, altså at kunne bryde sikkerhedshullerne i systemet. Kan hackeren finde et hul så gælder det om, for ham, at finde kodeordet, og opbygningen af det indre netværk. Hvis eller når hackeren erbrudt ind kan han foretage sig lige hvad han har lyst til, slette, udskrive osv. Man kan nu ikke spore hackeren idet at han er ”lovligt” inde i systemet. Nogle hackere fortæller det til en masse andre så de også kan logge sig ind i systemet. Der bliver normalt slettet en hel del, og måske bliver serveren ændret sådan at de ikke kan logge ind mere. De erfarne hackere, rydder derimod op efter sig, efter at de har læst nogle vigtige informationer. Så bliver hackerens hærværk slet ikke opdaget, og han kan år efter år logge sig ind igen, medmindre at adgangskoden er blevet ændret.

Back Orfice
Back Orfice (BO) er et af de meste populære hackerprogrammer, blandt begyndere. Det er et værktøj som kan hjælpe hackeren med at bryde ind i en computer. Først skal hackeren have lagt en klient-fil ned på den computer han vil bryde ind i. Det kan nemt lade sig gøre, de små filer bl.a. strip2.exe, saddam.exe, happy99.exe og sheep.exe, bliver hver dag kørt på computere verden over. De små filer afspiller en lille animation eller ligende, men meningen er at få en klient-fil ind på computerne. Når denne fil ligger på computeren, har alle hackere med programmet `BO` adgang til computeren og kan slette, udskrive og gøre alt andet som du kan med din computer.
Nogen der bruger BO har svært ved at forstå alvoren i hacking. Bl.a. var der på et tidspunkt to unge mennesker fra USA som hackede sig ind i Pentagon ved hjælp af BO, i en udvidet udgave som de havde fundet på nettet. Da de ville afprøve programmet fandt de frem til Pentagons IP adresse. De troede ikke at det kunne lade sig gøre, men den version de havde fået fat i var der ikke noget sikkerhedsprogram i. Da de var kommet ind på Pentagons computer var det eneste de så 12 cifre på skærmen. De havde ikke meget forstand på BO og de vidste ikke at programmet ville lægge et spor efter sig og dagen efter blev de anholdt, sigtet og fængslet. Senere fik de at vide at de cifre de havde kigget på var 1 ud af 3 affyringskoder til en atomraket.

Virusser

En af de andre kriminaliteter der kan begås i forbindelse med Internettet, er virus. En virus har til hensigt at ødelægge eller delvis beskadige computeren eller computerens software. En virus er et program som gemmer sig i et andet program uden at det kan ses, derfra breder den sig til andre filer på harddisken. Det som en virus gør er meget forskelligt, nogle sletter harddisken, andre gør nogle programmer ubrugelige eller beskdiger filer, andre igen optager bare plads. Der er også nogle virusser der er helt harmløse, de viser f.eks. en lille mand der gå ind over skærmen eller en underlig lyd.
Lige meget om en virus gør skade eller ej så er det kriminelt!
Men der er heldigvis en udvej, et antivirusprogram, som navnet antyder går det ind og fjerner virusser. Men der kommer hele tiden nye virusser så programmet kan ikke fjerne alle virusser. Af antivirusprogrammer kan der nævnes: McAfee og Norton.

Børneporno

Det er desværre ikke til at lægge skjul på, at Internettet er et perfekt mødested for pædofile verden over. Det er sørgeligt at se at nettet bliver misbrugt på denne usmagelige måde. Personligt tager vi meget afstand fra pædofili, og det at kunne finde på at udbyde billeder af sine egne børn. De pædofile bruger ikke længere Internettet. De bruger nu personlige chatkanaler, også kaldet undernet, hvor de mødes og udveksler billeder og viden. Politiet går af og til ind på disse kanaler, for at finde de personer der udbyder billederne. Her har vi et eksempel på en politibetjent der har talt med en pædofil på en af disse chatkanaler:
Politimand: Hvordan gør man?
Pædofil: Hvad mener du?
Pol: Jeg vil gerne have fat i nogle billeder.
Pæd: Har du nogle at bytte med?
Pol: Nej, jeg er jo helt ny.
Pæd: Så bliver det svært.
Pol: Kan du hjælpe mig?
Pæd: Med hvad?
Pol: Har du nogle billeder?
Pæd: Ja.
Pol: Af hvad?
Pæd: Drenge.
Pol: Hvor gamle er de?
Pæd: Det er forskelligt.
Pol: Hvor mange har du?
Pæd: Mere end 1.500.
Pol: Det var mange.
Pæd: Der er mange der har flere.
Pol: Kan du ikke hjælpe mig?
Pæd: Hvordan?
Pol: Jamen, du har jo mere end 1.500 billeder.
Pæd: Jeg er ikke meget for at sende filer til personer jeg ikke kender.
Pol: Kan du ikke hjælpe en Newbie som mig?
Pæd: Ok, jeg sender et billede.
Pol: Hvordan får jeg det?
Pæd: Vælg DCC status – klik på navnet på det billede jeg sender dig og klik på knappen Get.
Pol: Ok, tak.
Lidt efter.
Pol: Tak for billedet.
Pæd: Det var så lidt, jeg ved godt at det er lidt kedelig, men man skal jo passe på.
Politimanden fik et billede af en lille nøgen dreng. I løbet af fem timer havde politiet byttet sig til i alt fem billeder.

Børnepornoloven
Straffelovens § 235
Stk. 1
Den, som erhvervsmæssigt sælger eller på anden måde udbreder eller med fortsæt  hertil fremstiller eller skaffer sig utugtige fotografier, film eller lignende af børn, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2
Den, som besidder fotografier, film eller lignende af børn, der har samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje, straffes med bøde. På samme måde straffes den, som besidder fotografier, film eller lignende af børn, der har kønslig omgang med dyr, eller som anvender genstande på groft utugtig måde.

Vi synes at disse straffe er alt for lave, 6 måneder er ikke nok, fordi børneporno jo er en forfærdelig forbrydelse.

Piratkopiering

Piratkopiering vil sige at kopiere programmer som man ikke har licens til. Piratkopiering er ikke opstået med Internettet, det er bare blevet mere udbredt med Internettet. Antallet er steget så voldsomt fordi det er meget nemmere at transportere data over Internettet. Det er ikke alle programmer som der bliver kopieret som er piratkopier. En masse af de programmer der på markedet og Internettet er freeware eller shareware.
Freeware er programmer som frit kan benyttes af alle uden at der skal betales penge for det. De må også gerne videregives og kopieres. Freeware kan være bl.a. musikafspillere, antivirusprogrammer eller små hjælpeprogrammer.
Shareware er programmer man kun må bruge i en begrænset periode. Efter den periode virker programmerne ikke længere.