Oprindelsen
Wicca eller Heksetro er baseret på hvad vi ved, eller prøver på at genskabe, af den tro som de hedenske mennesker havde i vores verden før Kristendommen. Der er nogle der studerer arkæologiske tekster for at finde en nøgle til deres tro, mens andre hævder at de er blevet indviet til visdommen som er del af en familiehistorie som kan spores helt tilbage til middelalderen. Der er nogle der erindre nogle relationer til det guddommelige som de måske har haft i et forrige liv, mens andre finder disse erindringer i poesi og lyrik. Og så er der dem som har hørt fra nogen at det bare er den rette sti at følge.

Guddommeligheden befinder sig i vores indre, ligesom vores skygger. Det giver os styrken til at forske, vide og reflektere på og heale vores skygger, fremfor at vi prøver at begrave dem i vores underbevidsthed, og lade dem herske på måder som er gemt fra os. De tidligere kristne troede at vi tilbed deres antigud, Satan. IOg af den grund frygtede de os, og det er i denne frygt at de havde forsøgt at dræbe mange af vores forfædre. Efter statistikkerne er der blevet dræbt ca. 9 millioner mennesker i heksejagter verdenen over i middelalderen.
Mange af disse var slet ikke hekse, men almindelige kvinder der måske boede alene, var healere og jordemødre, og måske havde et godt kendskab til urter osv. Og af den grund synes jeg det er lidt forkert at bruge det som en del af wicca's historie.

Vi, som wiccans, ser vores tid på jorden som en tid til at vokse, heale, lære, gøre godt for gamle fejl og tillade vores sjæle at gro. I denne proces meditere vi, beder og synger vi, vi laver kunst, musik, poesi og lyrik. Vi elsker vores familier og venner, og det gælder os at kunne se skønheden i verdenen omkring os. Vi viser vores taknemmelige til det guddommelige ved at arbejde som havearbejdere, læger, mødre, vejledere og fagfolk. Det er for os et mål at arbejde sammen med vores verden på en kærlig og ærebodig måde, hvor vi er i stand til at tilgive os selv når vores handlinger ikke er tilstrækkelige nok. Vi hjælper hinanden mens vi gror.

Der er skrevet mange bøger der omhandler historien af wicca/heksetro. mange af disse er ikke blevet modtaget godt, mens andre har fortalt historien på en mere troværdig måde. Dr. Margaret Murray havde sporet Wicca helt tilbage til dens spæde begyndelse for ca. 25000 år siden. hun beskriver den som en mere eller mindre udklækket linie igennem tiderne til vores tid som vi har nu, og så at det var en organiseret religion som spredte sig over hele den vestlige del af Europa før kristendommen. Hendes synspunkter er stadig respekteret, selvom hun havde præsenteret nogle meget tankevækkende teorier. Følgende er en beskrivelse af hvad hun fandt ud af:

For ca. 25000 år siden var mennesket afhængig af jagten for at overleve. Og kun igennem en succesfuld jagt ville der være mad til mennesket at spise, skind og pels for at varme og beskytte, og knogler til at forvandle til redskaber og våben. på det værende tidspunkt troede mennesket på mange forskellige guder. Naturen var rå og voldsom, og ud af respekt for den tildelte mennesket med en ånd til hver af elementerne som fandtes i vejret, en til vinden, en til regn, en til sol osv. Dette kaldes animisme. De havde derfor en gud som herskede over himlen, en som herskede over vinden, og en som herskede over vandet. Men vigtigst af alt havde de en gud som herskede over jagten. De fleste af de dyr som mennesket jagede havde horn og derfor gav mennesket jagtguden horn, fordi han skulle repræsentere dyrene. Det var på samme tidspunkt at man begyndte at bruge magi af den sympatiske slags.

Mennesket troede at hvis man lavede en lermodel af en okse og slog den ihjel, så ville jagten af en levende okse lykkedes. Religionmagiske ritualer blev skabt da man udpegede en mand i stammen til at forklæde sig som jagtguden, som så skulle slå oksen ihjel. der eksistere til dags dato stadig hulemalerier som beviser at disse ritualer har eksisteret. samtidig med guden var der også en gudinde, men hvilke af disse to der så kom først det er ikke helt klart, og er som sådan også ligegyldigt. Verdenen for mennesket var meget firkantet, og derfor jages dyr, skulle der også være frugtbarhed blandt dem, og hvis en stamme skulle vokse skulle der ligeledes være frugtbarhed blandt mennesket. Endnu engang kom den sympatiske magi på spil, idet mennesket lavede lerfigurer af dyrene der formerede sig, og i en sammenhængende rutual havde mennesket i stammen samleje. Efterhånden fokuserede mennesket mere og mere på gudinden da hun havde magt over frugbarheden både blandt dyrene og mennesket, og da man så begyndte at dyrke afgrøder blev fokus på gudinden endnu større.