TJEKKOSLOVAKISK ULVEHUND
(Československý Vlčiak)
Standard
Klassifikation:
FCI Gruppe 1 (Hyrdehunde og kvæghunde)
Sektion 1 (Hyrdehunde).
Med brugsprøve.
FCI Standard Nr: 332
ORG: 03.09.1999
Standarden udgivet af FCI 3 MARTS 1999
Oversættelsen godkendt
af DKK’s Standard Komité,
OKTOBER 2006
Oprindelsesland: Tidl. Tjekkoslovakiet
Protektion: Slovakiet
Anvendelse: Brugshund.
Historie: I året 1955 fandt et biologisk eksperiment sted i det daværende Tjekkoslovakiet, nemlig krydsning af en tysk Schäferhund med en karpatisk ulv. Forsøget gav som resultat, at afkom efter såvel hanhund / tæveulv som hanulv / tævehund var i stand til at forplante sig videre. Det overvejende flertal af disse krydsningsprodukter besad de genetiske forudsætninger for videre avl. Efter forsøgenes afslutning i 1965 blev der udarbejdet et projekt for opdræt af den nye race, hvorved ulvens brugbare egenskaber skulle kombineres med hundens fordelagtige egenskaber. I 1982 blev racen anerkendt af bestyrelsen for opdrættersammenslutningen i det daværende Tjekkoslovakiet som en national race, Tjekkoslovakisk Ulvehund.
Helhedsindtryk: Fast af konstitution, over middelstor, med rektangulær kropsbygning. I sin skikkelse, bevægelse, pels, pelsfarve og maske ligner den ulven.
Proportioner: Forhold kropslængde / skulderhøjde som 10 til 9. Forhold næseparti- / skallelængde som 1 til 1.5.
Temperament: Temperamentsfuld, meget aktiv, udholdende, lærenem, hurtigt reagerende, frygtløs og modig. Mistroisk. Over for sin herre er den ualmindelig trofast. Den er robust over for vind og vejr og er alsidigt anvendelig.
Hoved: Symmetrisk, med god muskulatur. Set fra siden og fra oven har det form som en stump kile. Kønspræget er umiskendeligt.
Skalle: Set fra siden og forfra er panden let hvælvet og uden påfaldende fure. Nakkeknuden ses tydeligt.
Stop: Moderat.
Næse: Af oval form, sort.
Næseparti: Tørt, ikke bredt, med lige næseryg.
Læber: Stramt tilliggende, med lukket mundvig. Læberandene er sorte.
Kæber, bid: Stærke og symmetriske kæber med veludviklede tænder, især hjørnetænderne. Sakse- eller tangbid med 42 tænder i henhold til tandformlen. Regelmæssigt placerede tænder.
Kinder: Tørre, med tilstrækkelig muskulatur og ikke særlig fremtrædende.
Øjne: Smalle, skråtstillede og ravfarvede, med godt tilliggende øjenrande.
Ører: Opretstående og tynde, trekantede og korte (dvs ikke over 1/6 af skulderhøjden). Det yderste punkt af ørets basis ligger på højde med den yderste øjenkrog. En lodret linie fra ørespidsen vil forløbe tæt ned langs hovedet.
Hals: Tør, med god muskulatur. I hvilestilling danner den en vinkel mod vandret på op til 40º. Halsen skal være så lang, at næsen uden besvær kan berøre jorden.
Krop:
Overlinie: Flydende overgang fra hals til krop, let faldende bagud.
Manke: Med god muskulatur. Fremtrædende, men dog ikke så meget, at overliniens jævne forløb brydes.
Ryg: Fast og lige.
Lænd: Kort, med god muskulatur, ikke bred, let faldende.
Kryds: Kort, med god muskulatur, ikke bredt, let faldende.
Bryst: Symmetrisk, godt muskuløst, rummeligt, pæreformet og smallere mod brystbenet. Det er ikke så dybt, at det når ned til albuen. Spidsen af brystbenet rager ikke frem foran skulderleddet.
Underlinie: Stram bug, optrukken. Flankerne er let indtrukne.
Hale: Højt ansat, bæres hængende lige nedefter. Når hunden er opildnet, løftes halen som regel i seglform.
Lemmer:
Forpart: Forbenene er lige, faste, tørre og tæt stillede, med let udaddrejede poter.
Skuldre: Skulderbladet er placeret temmelig langt fremme og er godt dækket af muskler. Det danner en vinkel på ca 65º mod vandret.
Overarm: Med kraftig muskulatur. Den danner en vinkel på 120 til 130º mod skulderbladet.
Albuer: Godt tilliggende, hverken ud- eller indaddrejede, vel markerede og meget bevægelige. Over- og underarm danner en vinkel på ca 150º.
Underarm: Lang, tør og lige. Længden af underarm og mellemhånd udgør 55% af skulderhøjden.
Håndrod: Kraftig, med god bevægelighed.
Mellemhånd: Lang. Danner en vinkel på mindst 75º mod vandret. Let fjedrende under bevægelsen.
Forpoter: Store, let udaddrejede, med ret lange, hvælvede tæer og stærke, mørke kløer. Veludviklede, elastiske og mørke trædepuder.
Bagpart: Kraftfuld. Bagbenene er stillet parallelt. En lodret linie fra sædebensknuden vil forløbe ned midt gennem haseleddet. Vildtkløer er uønskede og skal være fjernet. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)
Overlår: Langt og med god muskulatur. Det danner en vinkel på ca 80º mod bækkenet. Hofteleddet er stabilt og godt bevægeligt.
Knæled: Kraftigt og med god bevægelighed.
Underlår: Langt og tørt, godt muskuløst. Det danner en vinkel på ca 130º mod mellemfoden.
Haseled: Tørt og kraftigt, godt bevægeligt.
Mellemfod: Lang og tør, stillet næsten lodret mod jorden.
Bagpoter: Ret lange, hvælvede tæer med stærke, mørke kløer og veludviklede trædepuder.
Bevægelse: Harmonisk, letfodet og jordvindende trav, hvorunder benene bevæges så lavt som muligt hen over jorden. Hoved og hals holdes næsten vandret. Pasgang i skridt.
Hud: Elastisk og stram, uden folder. Upigmenteret.
Pels:
Hårlag: Lige, tæt tilliggende. Der er stor forskel på vinter- og sommerpels. Om vinteren dominerer den fyldige underuld, som sammen med dækpelsen danner en tæt behåring over hele kroppen. Hårlaget skal dække bugen, inderlårene, pungen, det indvendige af ørerne og området mellem tæerne. Halsen er godt behåret.
Farve: Gulgrå til sølvgrå med den karakteristiske, lyse maske. Lys pels på halsens underside og foran på brystet. En mørkegrå farve med lys maske er tilladt.
Størrelse:
Skulderhøjde for hanner mindst 65 cm, for tæver mindst 60 cm.
Vægt for hanner mindst 26 kg, for tæver mindst 20 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
• Tungt eller let hoved.
• Flad pande.
• Mangel på to PM1 eller begge M3 anses ikke som fejl. Det regnes dog for fejl, hvis der mangler både to PM1 og en M3, eller to M3 plus en PM1.
• Mørkebrune, sorte eller uens farvede øjne.
• Grove, højt eller lavt ansatte ører.
• Højt rejst hals i hvilestilling. Lav holdning af halsen i stand.
• Manken for lidt markeret.
• Atypisk overlinie.
• Langt kryds.
• Halen lang, lavt ansat, ikke båret korrrekt.
• Forparten stejl eller overvinklet.
• Svage håndrødder.
• Bagparten for lidt vinklet eller overvinklet, med utilstrækkelig muskulatur.
• Masken for lidt markeret.
• Bevægelsen kort og bølgende.
Diskvalificerende fejl:
• Afvigende proportioner.
• Fejl i adfærd og temperament / karakter.
• Atypisk hoved.
• Tandmangler (ud over to PM1 og M3, se ovenfor). Bidfejl (skævt bid, uregelmæssigt placerede tænder).
• Øjne med atypisk form og placering.
• Ørerne af atypisk form eller atypisk ansat.
• Udpræget løs halshud (Wamme).
• Stærkt faldende kryds.
• Atypisk brystkasse.
• Hale atypisk ansat eller båret atypisk.
• Fejlagtig og atypisk stilling af forbenene.
• Udstående og atypisk pels.
• Pels af anden farve end hvad standarden foreskriver.
• Slappe sener og bånd.
• Atypisk bevægelse.
Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt,
betragtes som en alvorlig fejl