22. Rejsebrev: Horta, Azorerne den 6. juni 2000

Hej alle!

En lille hilsen fra "NETTE" fra Atlanten.

Turen fra Bermuda til Azorerne

Atlanten: 36 grader 45 minutter nord, 35 grader 40 minutter vest 352 NM syd øst for Azorerne, den 1 juni 2000.

NETTE er stadigvæk på vej hjem til Danmark. Vi befinder os i øjeblikket ca. 352 NM sydøst for Azorerne. Ombord er vi foruden mig selv Jacob og Lasse. Vi startede fra Bermuda den 20. maj om eftermiddagen og har nu været i søen i 11 dage.

Daglig kontakt med Herb og Karsten i Panama

Fra Herb i "Southbound two", som ligger i  Omtariosøen i Canada, fik vi  daglige vejrmeldinger og waypoints.	Karsten i Panama som sende daglige  positionsmeldinger til familierne via e-mails.

Undervejs har vi haft daglig kontakt via SSB-radioen med Herb - en kendt amatørmetrolog, som sender fra Ontariosøen i Canada. Fra Herb får vi en skræddersyet vejrprognose samt råd om, hvilken rute vi skal sejle for at få det bedste vejr, dvs. undgå at komme ind i områder med for hårdt vejr eller for svag vind. 

Vi har også kontakt med Karsten i Panama, som styrer et dansk amatør radionet. Karsten får vores daglige position, som så via e-mail bliver sendt til vores familier.

Fra Bermuda startede vi med at sejle mod nordvest for at få mere vind. Da  vi nåede 35. breddegrad fulgte vi denne i godt en uge efter råd fra Herb for ikke at komme ind et område med for hård vind. Alligevel havde vi en enkelt nat op til 20-30 m/s vind, hvor vi gik med den lille fok på kun 15 m*m. Ellers har vinden det meste af tiden været fra sydvest, dvs. agten for tværs, omkring 15 m/s, hvor vi har gået med klodsrebet storsejl og den lille fok. I øjeblikket er vinden fra nordnordvest, og vi sejler med fuldt storsejl plus den store genua  og går med ca. 4,5 knob direkte mod Horta, hvor vi regner med at være på søndag den 4. juni.

Flemming på Atlanten mellem Bermuda og Azorerne	På Atlanten mellem Bermuda og Azorerne mødte vi delfiner
.
Jacob serverer havregrød til morgenmad	Så er middagen klar!
.
Træt gast hviler ud	På Atlanten mellem Bermuda og Azorerne

Vi møder ukrainsk skib

En dag mens vi sejlede mod øst mødte vi en flot gaffelrigget skonnert på 100 fod, som sejlede mod vest. Skonnerten kaldte os på VHF-radioen, og det viste sig, at det var et skoleskib "Bat'kivshchyna"  fra Ukraine med 13 mand ombord. Den var på vej fra Cadiz i Spanien til et tall-ship-race i Miami; men de havde besluttet at ændre deres kurs til Northfolk. Det eneste kommunikationsudstyr, de havde ombord, var en VHF-radio. De spurgte derfor, om vi havde udstyr ombord, så vi kunne sende en e-mail til arrangørerne i Miami om deres ændrede destination. Vi har som tidligere nævnt også SSB-radio ombord, og vi har daglig kontakt med bl.a.. Karsten i Panama. Vi lovede således at få Karsten til at sende en mail med de oplysninger de gav os. Ukrainerne talte ikke særlig godt engelsk, og de kunne ikke stave fonetisk dvs. med "alfa, bravo, charli" osv., så det var med nogen besvær, at vi fik alle informationerne.
Ukrainerne havde for øvrigt også haft et problem med deres GPS, som de ikke var sikre på viste den rigtige position. Jeg gav dem vores GPS-position, og den viste sig heldigvis at svare til den, som deres GPS viste.

Dagen efter blev Karsten kontaktet, og han lovede at sende mailen for ukrainerne straks. Den næste dag havde vi igen kontakt med Karsten, som fortalte, at mailen var blevet returneret; sandsynligvis fordi e-mail adressen var forkert. Karsten ville nu prøve at finde den rigtige adresse på arrangørerne af tall-ship-racet via Internettet og sende e-mailen igen.

Et par dage efter, i forbindelse med vores daglige kontakt med Herb, hørte vi, at han på vegne af US-Coastguard  udsendte en efterlysning på et Ukrainsk skoleskib. Det kunne kun være det skib, som vi havde haft kontakt med, så jeg brød ind i kommunikationen med "break break" og fik kontakt med Herb. Herb fik nu de samme informationerne om det Ukrainske skib, som vi havde modtaget. Han kontaktede straks US-Coastguard, som var meget taknemmelige, fordi de netop var ved at iværksætte en stor eftersøgning efter skibet, som havde været savnet i længere tid. Senere så vi en besked på vores NAVTEX'en om at skibet, som kun havde VHF ombord til kommunikation, var savnet og at skibe skulle rapportere til  US-Coastguard, hvis de så det. Samme dag da jeg havde kontakt med Karsten i Panama fik jeg Karsten til at sende en kopi af e-mailet til US-Coastguard. Det videre forløb af historien har vi ikke fået endnu. Men vi regner da med, at skibet kommer sikkert til Northfolk.

Historien om "Bat'kivshchyna" færd over Atlanten  blev senere bragt i "The New York Times".

Radiorummet på NETTE. Lasse snakker med mor og far i Danmark på sin fødselsdag via SSB-radioen	Ukrainsk skib: "Bat'kivshchyna" i horisonten mellem Bermuda og Azorrerne
.
Fra Herb i "Southbound two", som ligger i  Omtariosøen i Canada, fik vi  daglige vejrmeldinger og waypoints.	Karsten i Panama som sende daglige  positionsmeldinger til familierne via e-mails.

Vi fisker

Lasse ville prøve sit fisker held igen, så da vi sejlede fra Bermuda, kastede han linen ud. Efter i 4 døgn at have prøvet med forskellige typer af blink og en rigtig flyve fisk som agn - fik han endelig bid. En stor guldmakrel eller dolfin på mindst 2 m! Vi fik med stort besvær hevet bæstet ombord og fik den også slået ihjel ved at stikke den i hovedet med en dolk. Aftensmaden lød således på dejlige dolfin-filleter, som vi spiste os stok mætte i. Trods en ihærdig indsats kunne vi ikke spise op, så halvdelen blev smidt ud til hajerne.

Nu er der vist bid igen!	Nej ikke fisk igen! Vi er trætte af frisk fisk!
.
Bæstet hives om bord ...
.
	.. og slagtes!
..
.
Jacob poserer for fotografen med sin fangst
.
Jacob poserer for fotografen med sin fangst
.
På Atlanten mellem Bermuda og Azorerne	Om morgenen kunne vi samle flyvefisk op på dækket Jacob viser en
.
Om morgenen kunne vi samle flyvefisk op på dækket,  Jacob viser en
.
Lasse viser igen en af de fisk, som vi fangede på Atlanten mellem Bernuda og Azorerne

En dag, da vi sejlede 6.5 knob, blev vi overhalet af en stor flok delfiner - der var mindst 50 stk.

Møde med et stort tankskib

Vi har kun mødt enkelte store skibe på vejen til Bermuda. I går mødte vi dog hele 4, sandsynligvis fordi vi passerede en skibsrute mellem Europa og USA. En dag - da det blæste 25-30 s/m, og vi gik hele 6 knob alene for den lille fok - mødte vi en stor tanker. Vi kontaktede skibet via VHF'en for at få en frisk vejrmelding. Kaptajnen kom på broen og gav os den sidste vejrmelding og sagde så: "You are very brave people, and it is very encouraging for my crew to have met you".

Vores ophold på Bermuda

Det sidste rejsebrev sluttede med at vi ankom til Bermuda. En af dagene på Bermuda købte vi et 1-dagskort, som var gyldig til både busser og både. Vi tog til hovedstaden Hammilton og derfra med båd over fjorden til det nordvestligste punkt, hvor der ligger en gammel engelsk Flådebase "The Dockyard".  Det var meningen, at vi ville ind og se et marinemuseum der; men vi afstod - entreen var næsten 100 kr. pr næse. I stedet tog vi bussen tilbage langs med kysten. Ca. halvvejs mod Hammilton stod vi af bussen og gik ned til en privat strand for at bade. Efter at have ligget på stranden et par timer tog vi bussen tilbage til Hammilton. I Hammilton fandt vi et supermarked, hvor vi købte den sidste proviant til  turen over Atlanten til Azorerne.

I St. Georg Harbour, hvor vi lå for anker mødte vi en dag Kasper og Dorte. Kasper, som er uddannet maskinmester, var hyret som skipper på en stor canadisk båd DUSCHA, som var ejet af en 70-årig dansk canadisk dame. Kasper havde lige købt en SSB-radiomodtager af mærket: "Target", som han bl.a.. ville benytte til at modtage vejrfax med. Radioen havde virket den første tid; men virkede nu ikke mere, og han havde i længere tid haft en heftig kommunikation via e-mail med leverandøren i England. Jeg lovede at komme over på båden og se på hans radio. Vi fik skilt radioen ad, og jeg fik lokaliseret fejlen: en manglende gennemplettering på printkortet. Fejlen fik vi rettet, hvorefter radioen spillede fint igen. Kasper var lykkelig. Så  lykkelig - at han fortalte vidt og bredt, at han kendte en, som havde forstand på elektronik. Næste dag da jeg var oppe på en gratis e-mail-cafe, som vi havde fundet  i sømandskirken i St. George, blev jeg overfaldet af flere, som havde et problem med deres elektroniske udstyr. Det blev dog kun til gode råd om, hvordan de kunne finde dårlige forbindelser i stik. Dette er sandsynligvis den hyppigste kilde til fejl i elektronik i både. For øvrigt måtte jeg lige fortælle dem, at jeg ikke havde arbejdet med elektronik de sidste 20 år, hvor jeg havde arbejdet med software. Nu blev de først interesseret! De havde i sømandskirken netop lavet en flot hjemmeside, som de uden held havde forsøgt at lægge op på Internettet. Kunne jeg ikke lige hjælpe dem? Efter en halv times forløb var problemet løst, og siden lagt ud på deres hjemmeside-server. Jeg tror faktisk, at jeg ville kunne leve fedt i Caribien ved at reparere elektronik og hjælpe folk med deres computerproblemer. Den gratis e-mailcafe i sømandskirken fandt jeg for øvrigt først efter at have brugt 40$ de første dage på andre e-mail cafeer i St. George.

En eftermiddag var vi ude på en lille ø "Hen Island", hvor sømandskirken havde arrangeret en hyggelig grillaften for sejlere. Vi medbragte selv pølser og pastasalat, som vi delte med de andre sejlere.

Dagen før vi sejlede videre begyndte bådene fra ARC-Europa at komme ind, bl.a.. kom Lady of Lamancha fra Humlebæk med Otto, som skipper ind.

Kontakt med andre skibe

Via SSB-radioen har vi flere gange haft kontakt med båden Victoria med Ole, som skipper. Victoria ligger nu i Horta på Azorerne efter en sejlads, hvor der havde været flere problemer. Bl.a. havde der været problem med rullegenuaen og faldet, så denne ikke havde kunne bruges i flere dage. Til sidst fandt Ole på at hejse genuaen op i et andet fald flyvende. Vi har ikke selv nogen rullegenua på NETTE i stedet har vi monteret 2 forstag. Tilsyneladende er spilere og rullegenuaer de sejltyper, som langtursejlere har de fleste problemer med. Spilere giver især problemer under de kraftige squalls, dvs. de kraftige vindbyger, som pludselig opstår. Et af problemerne med en rullegenua er, at mekanismen er meget sårbar overfor det slid, den bliver udsat for på en lang tur over Atlanten. Fejlene er alvorlige, da de ofte betyder, at genuaen ikke kan tages ned eller rulles sammen - hvilket kan være katastrofalt i hårdt vejr. Et andet problem er, at der ofte ikke medbringes reservesejl, som kan benyttes, hvis rullegenuaen svigter.

Anduvning af Horta

På Atlanten mellem Bermuda og Azorerne
.
Land forude!	Jacob ved at gøre klar til anduvning af Horta på Azorerne
.
Horta forude
.
NETTE på vej ind i havnen i Hort på Faial - billedet er taget af min datter Annette
.
Lige ankommet til Horta - kolde sodavands is og colaer gør godt!
.
Havnen i Horta	NETTE ligger som den yderste båd i havnen i Horta
.
Cafe Sport i Horta er selvfølgelig det første sted vi besøger.	NETTE ligger som den yderste båd i havnen i Horta
.
	På Cafe Sport Horta - Flemming Annette og Lasse
.
På Cafe Sport i Horta - Flemming Annette og Jacob	På Cafe Sport i Horta - Jacob, Lasse og Kirsten
.
På Cafe Sport i Horta - Jacob,Lasse og Kirsten	På Cafe Sport i Horta - Jacob,Lasse og Kirsten. Sømands historier udveksles
.
Horta - besøg ved ruinen af fyret ved vestsiden af øen
.
Strandpromenaden i Horta med vægmalerierne.	Besøg på toppen af vulkanen på Horta

Azorerne

Azorerne

Horta, Azorerne: 38 grader 31 minutter nord, 28 grader 37 minutter, den 6 juni 2000.

Ankomst til Horta på Azorerne

Vi ligger nu i Horta på øen Faial. Vi ankom den 4. juni,  en dag før det estimerede tidspunkt. Den sidste del af turen forløb uden problemer af nogen art. Vinden var først fra nordvest, hvorefter den de sidste dage drejede med uret til sydvest.

Plot af positioner for turen fra Bermuda til Azorerne. Turen startede den 20 maj og vi ankom ca. 15 døgn til Horta  på Faial, Azorerne den 4 juni . Klik på kortet for at se det i stort format

Lady of Lamancha, som sejlede fra Bermuda 3 dage efter os, var kommet ind et par timer tidligere. Vi fik anvist en plads uden på en anden båd, som den 6. i rækken, hvor Victoria ligger inderst. Victoria er for øvrigt lige sejlet videre med Skagen som destination.  Det er Oles plan at tage strækningen uden at gå i havn undervejs. Mine døtre Kirsten og Annette var ankommet til Horta dagen før vi kom, og de havde indlogeret sig på et hotel til 100 kr. pr. person. Det første vi gjorde - efter at have fastgjort fortøjningerne - var at gå op på hotellet og få et tiltrængt bad - hundene gøede efter os hele vejen til hotellet! Om aftenen var vi ovre på Peter's berømte "Cafe Sport" her i Horta, hvor vi fik udvekslet de sidste skipperhistorier med andre sejlere. Det viste sig at de både - bl.a.. Lady of Lamancha - som straks var gået nordligere end de 35 grader, havde haft meget hårdere vind, helt op til 50 knob dvs. fuld storm! Så vi ombord på NETTE var glade for, at vi havde fulgt Herbs råd om ikke at gå nordligere end den 35. breddegrad. Den næste dag havde vi alle "ondt i håret" - men fik dog op på formiddagen lejet en bil. Eftermiddagen brugte vi så til at køre rundt og se seværdighederne på øen. Bl.a.. var vi oppe på øens højeste punkt, som er kanten af et vulkan krater. Vi var også ude på vestside af øen. Her har der for nyligt været vulkanudbrud, og et stort område var dækket af lavastøv - et rent månelandskab. Dette område kunne godt minde om Montserrat i Caribien, blot i meget mindre målestok. Vi har for øvrigt fået takkebrev fra US-Coastguad og fra arrangørerne af tall-ship-race't i Miami for vores hjælp med af lokalisere det savnede ukrainske skoleskib.

Havnen i Horta	Horta
.
Lasse	Jacob
.
Så er der gratis klipning -Lasse og Jacob	På vej til Sao Jorge - Pico i baggrunden
Vægmaleri i Horta - TESS's fra 93	Vægmaleri i Horta - NETTE's
.
Vægmaleri i Horta - NETTE's	Vægmaleri i Horta - BLIXEN fra Nivå's
.
Vægmaleri i Horta - Jense's CARITA	Vægmaleri i Horta - Svenske NORDHAV
.
Vægmaleri i Horta - Norske MAYRA	Vægmaleri i Horta - BISEN fra Nappedam
.
Vægmaleri i Horta -	Lua's vægmaliri i Horta
.
Vægmaleri i Horta	Vægmaleri i Horta - FELICIE fra Norge
.
Fortet i Horta	Frugtmarked i Horta

Mens jeg sider her og kæmper med computeren på portugisisk, er de unge mennesker: Jacob, Lasse, Annette og Kirsten taget med færgen over på naboøen Pico, hvor de vil gå op vulkanen, som også er Azorernes højeste punkt. Kirsten og Annette sejler med en uges tid til nogle af de andre øer, og de flyver hjem fra Terceira.

Turen fortsætter derefter til Porto Delgado på Sao Miguel, hvorfra det sidste lange stræk over Atlanterhavet på ca. 1200 NM går til Falmouth i England. Fra Falmouth går turen videre langs den engelske sydkyst og Nordsøen til Elben og derfra via Kielerkanalen - eller måske via Limfjorden - hjem til Danmark igen. Vi vil anduve Nivå havn lørdag den 29 juli kl 10.00. Ja, altså, hvis alt går efter planen ! De planlagte ankomst- og afgangstidspunkter kan læses på passageplanen: "Beskrivelser af passager".

Er der nogen, som er interesseret i at læse nogle af de gamle rejsebreve med billeder, så se på NETTE's hjemmeside: "www.move.to/nette"

Jeg har udbygget min hjemmeside med en oversigt over de internatcafeer, vi har besøgt, adressen er: "www.move.to/nette". Aktiver menupunktet Internet Cafeer. Jeg har endvidere udbygget hjemmesiden med kommunikationsfrekvenser, som vil blive anvendt under hjemturen til Danmark. Aktiver menupunktet Maritime frekvenser.

Hilsen Jacob, Lasse og Flemming fra det gode skiv "NETTE".

Retur til forrige side Copyright © 04 december, 2001 Flemming Bitz . Ingen af disse breve må helt, delvis eller i omskrevet form publiceres uden en skriftlig tilladelse fra forfatteren: flemming_bitz@hotmail.com!