23. Rejsebrev: Falmouth, England den 2. juli 2000

Hej alle!

En lille hilsen fra "NETTE" fra Atlanten.

Atlanten: 45 grader 17 minutter nord, 19 grader 22 minutter vest 644 NM syd øst for Falmouth, England, den 26 juni 2000.

Lasse - Atlanten på vej til Falmouth	Jacob - Atlanten på vej til Falmouth

NETTE er stadigvaek på vej hjem til Danmark. Vi befinder os i øjeblikket ca. 344 NM nordøst for Azorerne. Ombord er vi foruden mig selv Jacob og Lasse. Vi startede fra Ponto Delgado på øen Sao. Miguel på Azorerne den 21. juni ved middagstid og har nu været i søen i 5 dage. Da vi startede turen mod Falmouth havde vi regnet med at få vestenvinden med hele vejen. Sådan er det ikke gået. Vi sejler nu for 5 dag på en nordvestlig bidevindskurs med vinden fra øst! Problemet er at det højtryk, som normalt ligger syd for Azorerne i den periode hvor vi har besøgt øerne har flyttet sig, så det nu ligger lige nord for Azorerne. Først når vi har passeret højtrykket, kan vi gøre os håb om at få vestlige vinde. Vi forsøger stadigvæk at få daglig kontakt med Herb for at for at få den daglige vejrprognose. Desværre glipper kontakten af og til pga. for megen støj på frekvensen. I stedet for har vi fået Karsten I Panama, som dagligt sender vores position til familierne, til også at give os en vejrprognose, som han henter via Internettet. Ellers har vi vores NAVTEX, som også giver os en daglig prognose.  Ja det er helt rart at få en masse vejrmeldinger fra alle mulige instanser - så slipper vi nemlig for at kigge ud :-)

Atlanten: 48 grader 33 minutter nord, 09 grader 40 minutter vest 195 NM syd øst for Falmouth, England, den 30 juni 2000.

Atlanten på vej til Falmouth - Hval! Vist nok en finhval - det må være Saly
Atlanten på vej til Falmouth - Hval- Saly!
Atlanten på vej til Falmouth - Hval! - Moby-Dick?
Atlanten på vej til Falmouth - Moby-Dick

Ja så nærmer vi os Falmouth, nu er der kun 195 NM tilbage. Vinden er stadigvæk østlig dog er den drejet mere mod syd. De sidste dage har vi haft rigtig god fart i skuden 6 til 7 knob det meste af tiden. Ja nogen vil nok mene at de lange sejlstræk kan blive en noget ensidig affære; men en dag skete der noget helt vildt - noget vi havde ventet længe på ... HVALER. Pludselig var de der lige på siden af skibet - og de var kæmpe store. Meget større end jeg havde forestillet mig. Vi opdagede dem meget hurtigt fordi at hvaler er gode til at gøre opmærksom på sig selv - de er nemlig helt pjattede med at pruste vand ud af et lille hul i nakken. Hvalerne var en kæmpe oplevelse og retfærdiggjorde alle de lange dage på havet - jeg ville ønske at alle på at eller andet tidspunkt fik mulighed for at se disse enorme og sjældne dyr. Der var 3-4, vi vil tro at det var Samson og Sally og Moby-Dick. De var større end skibet og har nok været 15 meter lange og helt sorte.

Atlanten på vej til Falmouth - Lasse ved at udskifte defekt undervant
Jacob -Atlanten på vej til Falmouth - Nødreparation af vant

Forleden fik vi ellers en forskrækkelse. Lasse var på vej op på fordækket for at bade, da han opdager at det agterste undervant i styrbord side så mærkeligt ud. Ved nærmere inspektion viste det sig at; næsten alle kordellerne ved sallinghornterninalen var sprunget og strittede ud til alle sider. For at få aflastet det defekte undervant fik vi hurtigt vendt skuden over på den anden halse. Vejret var relativt roligt med solskin og vinden var 6-10 m/sec.
Vi måtte se at få gjort noget! Jeg har medbragt nødreparationsudstyr til rig: 2 sæt stiv rigingviere på ca. 2m med på-valsede terminaler. Desuden har 2 stumper blød rigingvire på ca. 2 m. Endvidere har jeg medbragt masser af viereklemmer. På St. Martin fik jeg skiftet begge overvanter, dvs. de gamle overvanter, som tilsyneladende ikke fejlede noget kan også bruges til en nødreparationen.
Vi besluttede at bruge et gammelt overvanter og så korte det ned ved at "laske" en stiv vire med en påvalset terminal på vha. af 3 wire-klemmer.
På St Martin havde jeg heldigvis fået monteret mastetrin, så det var let ( ja jeg syntes altså ikke det var helt let. red. Lasse) for Lasse - som den mindste - at klatre op i masten til sallinghornet. Lasse klatrede op efter at være blevet sikret med 2 livliner, en omkring masten og en via et fald.  Overvantet blev så ligeledes via et fald hejset op til ham. Nu var det en relativ simpel operation for Lasse at afmontere terminalen for det defekte undervant, og skifte den ud med den tilsvarende på det gamle undervant. Da det var gjort tilpassede vi  - der var på dækket - længden af overvantet, så det kunne erstatte det defekte undervant. Operationen tog ca. en halv time indtil  vi havde lavet en reparation, som var lige så stærk, som et originalt undervant.

Azorerne

Azorerne

Vores tid på Azorerne brugte vi til at besøge følgende øer: Faial hvor Horta Ligger, Pico, Sao Jorge, Terceira og Sao Miguel.

Pico med Portugals højeste bjerg ligger lige ved siden af Faial med Horta. Så de unge mennesker dvs. mine døtre Kirsten og Annette og mine gaster Jacob og Lasse tog en dag færgen tidlig om morgenen over til Pico.

Her er Lasse's beretning om turen:

I skal høre lidt om PICO (betyder bjergtop)- navnet på en af øerne samt på vulkanen der ligger samme sted. En dag med godt vejr stod vi tidligt op og tog en færge til øen - sprang ind i en taxa og blev kørt op i 1000 meters højde - hvor vejen stoppede. For resten en meget begivenhedsrig tur: Til at starte med blev vi kørt til brandstationen hvor vi skulle indskrives som vulkanbestiger. Samme sted skulle vi udskrives når vi igen var kommet ned i sikkerhed. De gjorde meget ud af at holde styr på hvem der var deroppe af sikkerhedsmæssige grunde; I tilfælde af dårligt vejr ville de have styr på alle på bjerget hvis en eventuel redningsaktion skulle komme på tale. På vej opad i bilen så vi mange vilde kaniner med meget lange ør´ ... og mødte flere grupper af køer der stod midt på vejen og gloede dumt på os. De flyttede sig dovent efter at chaufføren havde signaleret stædigt med horn og lygter. Oppe i højden begyndte den lange travetur yderligere 1351 meter opad - ja det lyder ikke af meget (og er dog Portugal højeste punkt) - men trave er heller ikke det rigtige ord at bruge, det var nærmere klatring på skarpe lavasten. Turen opad tog 3½ intense timer, det var ekstra hårdt fordi vi på de lange sejlture er mere eller mindre fysiske inaktive. Kun i starten var der en nogenlunde acceptabel sti - størstedelen af turen gik man i den uberørte natur - det eneste vi havde at gå efter var nogle få varder der sad opad vulkansiden. Alle disse anstrengelser blev belønnet med en enormt fantastisk natur. Da vi kom op igennem skyerne kunne man se hele vulkanen - se hvordan det er løbet ned af siderne med lavastrømme der så efterhånden er størknet - som en masse årer der slanger sig nedad. Man kunne uden problemer forstille sig hvor varme disse flydende stenmasser engang har været - og nu lå der nogen steder sne ovenpå! Det mest imponerende var dog synet da vi nåede toppen - altså kraterkanten. Hele det kæmpe krater var enormt stort og ca. 20 meter dybt - ja det gik lodret nedad og nede i krateret lå endnu en vulkantop - dannet af et senere udbrud. Denne top var helt symmetrisk og spids, og ragede højere op end krateret. På toppen af denne kom der en anelse vanddamp ud så man fik virkelig en følelse af at der nedenunder en var en eller anden form for aktivitet. Her er det værd at medtage at der jævnligt er jordskælv på øerne - det sidste store i 1980 og det sidste vulkanudbrud skete i 1957-58, ja man føler sig ekstra tryg ved at have et skib der kan føre en i sikkerhed. Nedturen tog 2½ time og var måske endnu farligere - der var ikke en af os der slap for blødende hudafskrabninger. Nede igen blev vi kørt ned til byen og kunne her nyde velfortjente sodavandsis i parasolskyggen dvs. ca. 27 grader.

Pico Portugal's højeste bjerg
Kirsten på vej mod topen af Pico
Kirsten Jacon og Lasse på vej til topen af Pico
Kirsten Jacon og Lasse på  topen af Pico
Annette på topen af Pico

Tiden på Horta brugte vi b.la. til at få malet et vægmaleri på havnemolen. Traditionen siger at det betyder uheld hvis man ikke får malet et maleri før man forlader Azorerne. Så vi gjorde alt for at sikre os mod uheld idet vi fik malede hele 3: Et i Horta, et i Velas på Sao Jorge og et i Ponto Delgado på Sao Miguel. Som oplæg til maleriet brugte jeg det med dragen, som min gast Rasmus lavede i Las Palmas på Gr. Canaria.

Las Palmas 2000-12-15 22:25:29 I found your address - www.move.to/nette - painted on the wall in the "Muelle Deportivo" in Las Palmas, Canary Islands !! I take photos of all the yachts´ paintings. Does anyone here speak English as my Danish is non-existent!! Just writing to say that  I enjoyed your site, signed your Guest book, wonder where you are now (I live in the Canary Islands but am a motorcyclist, not a yachtsman!) and thought that I´d wish you a Merry Christmas ! Cheers!  GOOD LUCK! Alan Quiney (restless@easyriders.com )
Nette's vægmaleri i  Las Palmas	Nette's vægmaleri i Horta
Nette's vægmaleri i Velas på Sao Jorge	Nette's vægmaleri i Ponta Delgado på Sao Miguel

I Horta var vi den 7 juni til en hyggelig Sølvbryllups reception hos Otto og Lise fra Lady of Lamanca. Receptionen foregik på borgen i Horta, der er indrettet som hotel, og vi mødte alle de kendte ARC-sejlere samt alle de andre danske sejlere, som var i Horta. Bla mødte vi Familien Øland, som vi sidste mødte på Gaudeloupe. De er også på vej hjem, de havde sejlet direkte fra St. Martin til Azorerne.

En dag ved middagstid lettede vi anker fra Horta for at sejle mod øen Sao Jorge, en tur på ca. 30 NM. Turen gik godt bortset fra at vi havde problem med motoren. Den gik i stå når den havde kørt ca. 10 minutter. Problemet tydede på at det måtte være noget med tilførslen af brændstoffet, så jeg skiftede brændstoffilteret det hjalp ikke... Vi fik os humpet ind i havnen Velas, der var helt vindstille.  Alle anker-bøjer var tilsyneladende optagede; men minsandten om der ikke kom en robåd ud til en motorbåd ved en bøje. De fik forklaret os at de straks ville flytte båden, så vi kunne få bøjen at ligge ved. Bøjen viste sig at være helt gratis at ligge ved, så vi følte os særdeles godt modtaget.
Vi havde en anden lille oplevelse på øen. En nat - efter at de unge mennesker havde været i byen - blev jeg vækket midt om  natten af nogen, som bankede på skibet. Det viste sig at være 2 halvfulde portugiser, som sad i vores gummibåd! De fik mig forklaret at de havde fundet vores gummibåd med motor drivende inde ved molen, og at de nu blot ville bringe den tilbage. Jeg fik de 2 fyre sejlet i land, og jeg lovede dem en flaske rom for deres hjælp.
Den næste dag lejede Kirsten, Annette, Jacob og Lasse en taxa, der kunne køre dem til den nordlige del af øen. Jeg brugte tiden på at finde fejlen på motoren og få malet et af vægmalerierne. Fejlen på motoren var hurtigt fundet. Det viste sig at slangen mellem dieseltanken og vandudskilningsfilteret var tilstoppet. Jeg løste problemet ved at puste i slangen indtil det boblede i tanken. Tanken burde nok renses ved lejlighed. Vi må have fået noget snavset diesel i tanken et eller andet sted på vores tur  -  sandsynligvis på St. Thomas. Motoren har dog kørt fint siden.
Næste dag lejede jeg så en scooter for at køre rundt på øen. Sao Jorge er lang, smal og høj på størrelse med Langeland. Overalt er der grønne marker med græssende sortbrogede køer. Rundt om  markerne er der bygget solide stengærder af den porøse lokale lavasten. Faktisk kunne landskabet minde en smule om Danmark, alt er grønt og frodigt, blot er markerne meget mindre, og terrænet er meget kuperet.
Når man kører rundt skal man hele tiden passe på løsgående køer. Især når de er på vej ud eller hjem for at blive malket. Et sted mødte jeg et kobbel af køer på vej ud til marken. Jeg ventede pænt på at alle køerne var passeret før jeg kørte videre. Da jeg kørte videre mødte jeg imidlertid en forsinket ko (ja det er ikke nemt at være ko nu om dage), som staks vendte om og galoperede den modsatte retning, da den så mig. Jeg kørte efter koen på scooteren, fik den overhalet og standset. Jeg ville nu prøve at jage den den modsatte vej; men koen hoppede sku over et hegn og ind på en anden mark med nogle ligesindede køer!
Jeg kørte nu tilbage til bondemanden for at forklare ham problemet med hans bortløbne ko. Jeg forsøgte på alle sprog og med tegn og fagter at forklare ham problemet. (dette er vi flere ombord der gerne ville have set...)
Jeg pegede på bagsædet af min scooter, for at få han til at hoppe op, så jeg kunne vise han den mark hans ko var sprunget ind på. Han kiggede imidlertid helt uforstående på mig, så til sidst måtte jeg opgive og køre videre. Hvis altså bondemanden nu mangler en ko og en en anden bondemand har en for meget, så er det altså ikke min skyld! Jeg gjorde hvad jeg kunne for at forklare ham mysteriet om den bortløbne ko.

Væhmaleri Velas på Sao Jorge	Væhmaleri Velas på Sao Jorge
Væhmaleri Velas på Sao Jorge	Havnen Velas på Sao Jorge
Havnen Velas på Sao Jorge	Jacob på vej i Dingy - Havnen Velas på Sao Jorge
På vej til Terceira	På vej til Terceira
Angro do Heroismo - Tercheira	Annette og Kirsten - Angro do Heroismo - Tercheira
Flemming -ved havnen- Angro do Heroismo - Tercheira	Annette og Kirsten - Angro do Heroismo - Tercheira
Kirsten - Angro do Heroismo - Tercheira	Kirsten - Tercheira
NETTE for anker -Angro do Heroismo - Tercheira	Kirsten og Annette - Tercheira
Rundtur på Tercheira	Kirsten og Annette - Rundtur på Tercheira
Kirsten og Annette - Rundtur på Tercheira	Kirsten og Annette - Rundtur på Tercheira
Kirsten og Annette - Rundtur på Tercheira	Rundtur på Tercheira
Rundtur på Tercheira	Badeanstalt - Rundtur på Tercheira

Fra Sao Jorge sejlede vi en aften videre mod Terceira. Distancen var ca. 50 NM så vi ville være fremme næste morgen hvor det var Anettes fødselsdag. Derfor fik familien Bitz lov til at sove hele natten, så de kunne være friske til at fejre fødselsdag. Imens sejlede Jacob og Lasse så båden til hovedbyen Angro do Heroismo - som betyder  "Redningernes bugt" pga. den meget god naturlig havn. Vi kastede anker uden for havnemolen. Pigerne og jeg gik op i byen for at finde et hotelværelse til pigerne, mens drengene blev på skibet for at få en velfortjent søvn. Vi fandt hurtigt en privat indkvartering til 120 kr. pr person. Derefter gik vi rundt for at se byen. Senere lejede vi en taxa og kørte rundt på den sydvestlige del af øen. B.la. var vi oppe på øens højeste punkt, som var kanten af et vulkankrater. Om aftenen spiste vi fødselsdagsmiddag på byens fineste restaurant. Vi fik b.la. hummer.
Den næste dag var vi oppe og se en gammel borg, som ligger lige ved byen. Derefter tog vi en taxa ud til lufthavnen og fik sendt pigerne godt af sted med fly via. Lissabon til Danmark.

Vi blev endnu nogle dage på Terciera hvor drengene en aften var ude i en lille flække af en by for at se øens specialitet: tyrefægtning. Dette foregik ikke som ellers hvor man finder en stor og olm tyr og slipper løs i en arena med en professionel torreador. På terciera finder man stadig en stor og ol tyr - men slipper den i stedet løs i hovedgaden! Gaden var helt barikaderet - og alle vinduer, altaner og mure var proppet med lokale - alle mere eller mindre berusede. Underholdningen bestod i at de unge fyre fra omegnen løb foran tyren - med fare for at miste både liv og lemmer. Der var ingen uheld - og ingen der kom i nærkontakt med tyren. Men vi har købt en video, kun med uheld - meget makabert og yderst underholdende.

Ponta Delgada- Sao Miguel	Ponta Delgada- Sao Miguel
Ponta Delgada- Sao Miguel	Rundtur på Sao Miguel
Rundtur på Sao Miguel - på vestsiden af øen	Rundtur på Sao Miguel - på vestsiden af øen
Rundtur på Sao Miguel - på nord vestsiden af øen
Rundtur på Sao Miguel - på nord vestseden af øen
Rundtur på Sao Miguel - havn på nordsiden af øen
Rundtur på Sao Miguel - havn på nordsiden af øen	Rundtur på Sao Miguel - havn på nordsiden af øen
Rundtur på Sao Miguel -  på nordsiden af øen	Rundtur på Sao Miguel -  på nordsiden af øen
Rundtur på Sao Miguel -  på nordsiden af øen	Rundtur på Sao Miguel -  på nordsiden af øen
NETTE's Vægmaleri  på havnen Ponta Delgada, Sao Miguel
NETTE i havnen Ponta Delgada, Sao Miguel

Fra Terciera gik turen derefter til Sao Miguel til hovedbyen Ponto Delgada. Sao Miguel er Azorernes største ø og Ponto Delgada er det administrative centrum. Ponto Delgada er vel på størrelse med Lolland og der bor omkting 160.000 mennesker på øen.
En dag lejede jeg en Scooter og kørte rundt på den nordlige del af øer. Jeg kørte først op til øens største seværdighed vulkankrateret,  hvor der ligger to søer ved siden af hinanden med hver sin farve. Det viste sig imidlertid, da jeg kom op i højderne at tågen havde lagt sig over hele området, så der var absolut intet at se. Jeg kørte derfor ned igen under tågen til kysten. Jeg fulgte nu kystvejen rundt om øens vestside til nordsiden af øen. Solen skinnede nu igen og landskabet var utroligt flot, grønt og  frodigt. Med små fiskerbyer ude ved kysten og landbrug med græssende køer inde i landet. Også her, som på de andre øer, var markerne omgærdet med stenmure bygget af lavasten.

Falmouth:  50 grader 09 minutter nord, 05 grader 03 minutter vest, England, den 2 juli 2000.

Anduvning af  Falmouth
Anduvning af  Falmouth
Anduvning af  Falmouth	NETTE kaj Falmouth
NETTE kaj Falmouth	NETTE kaj Falmouth
	Udsigt over Falmouth Harbour
Udsigt over Falmouth Harbour	Udsigt over Falmouth Harbour
NETTE ved kaj i Falmouth Harbour	NETTE ved kaj i Falmouth Harbour
Udsigt over den vestligste del af  Falmouth Harbour
Udsigt over den vestligste del af  Falmouth Harbour
Udsigt over den vestligste del af  Falmouth Harbour

Falmouth

Plot af daglige positioner på turen fra Azorerne til Falmouth. Klik på kortet for at få det i stort format

Ja så ligge vi i Falmouth. Vi ankom i morges og fandt hurtigt en ledig havneplads ved en ponton bro. Prisen er 12.25 £ dvs. ca. 150 kr. pr. nat.
Jeg har netop været ovre på en anden dansk båd Kia og spise aftensmad. Kia med Karl som skipper kommer også fra Nivå og er på vej sydpå til Caribien. Mens jeg afslutter mit rejsebrev ser drengene EM-finalen i fodbold mellem Frankrig og Italien ovre hos Karl.
Den sidste del at turen forløb uden de store problemer med god vind fra syd. Lige inden Falmouth måtte vi dog sejle parallelt med trafiksepareringen et stykke, indtil vi kunne krydse ind mod havnen under en næsten ret vinkel.
Falmouth er en rigtig havneby hvor alt ånder af hav, havn og sejlskibe. I baggrunden kan man altid høre måger, som skriger. Ved lavvande kan man se at mange af bådene ligger på bunden og venter på højvande og de ca. ti meter vand som det indebærer.

Vi har måske et problem med vores motor, som kan bevirke at vi bliver nødt til at ændre vores planer for hjemturen.
Problemet med motoren er at den nogle gange - især når den har stået stille i længere tid - ikke straks starter. Når den så endelig starter kører den den første tid ofte kun på een cylinder. Det er svært at vurdere; men jeg synes ikke at er er megen kompresion tilbage på motoren, når jeg drejer den med startsvinget. Måske er der brændt en eller 2 ventiler. Hvis det er tilfældet vil det kræve at jeg får afmonteret topstykket og sender det til renovation os en cylinderservice, og det vil let kunne forsinke os 14 dage.
Foreløbig vil vi sejle videre, og hvis motoren bliver endnu dårligere til at starte, så vil vi ændre vores planer til at gå nord om Skagen ned gennem Kattegat. I stedet for at gå gennem Kielerkanalen, som er var vores oprindelige plan. Skal vi igennem Kielerkanalen kræves det at motoren virker rimeligt for ikke at få problemer i det kraftige tidevands strøm på Elben og på den den 100 km lange kanal.

Vi vil anduve Nivå havn lørdag den 29 juli kl 10.00. Ja, altså, hvis alt går efter planen !

Er der nogen, som er interesseret i at læse nogle af de gamle rejsebreve med billeder, så se på NETTE's hjemmeside: "www.move.to/nette"

Jeg har udbygget min hjemmeside med en oversigt over de internet-cafeer, vi har besøgt, adressen er: "www.move.to/nette". Aktiver menupunktet Internet Cafeer. Jeg har endvidere udbygget hjemmesiden med kommunikationsfrekvenser, som vil blive anvendt under hjemturen til Danmark. Aktiver menupunktet Maritime frekvenser.

Hilsen Jacob, Lasse og Flemming fra det gode skiv "NETTE".

PS: Rejsebrevsredaktionen er blevet fordoblet i antal og tæller nu Både skipper og Gast Lasse.