Forår igen,
et gammel fænomen i nye klæder,
et viunder som vi kender så godt,
men rammer vore hjerter med samme styrke
år efter år.
Morgensolen glitrer i det nye bøgeløv,
anemoner strækker halsen og vender sig mod solen,
glatter sine hvide ansigter ud og smiler.
Påskeliljerne bukker hovederne
og kigger forundret på det sted
hvor krokusen foldede sig ud i går.
Hvor er de blevet af de små gule og blå,
uvidende om at i nattens mørke
har rådyrene holdt en forårsgilde
med laurbær som hovedret og krokus som desert.
Havens dronning, det gamle blommetræ
har i forårsanledning iklædt sig en brudekjole,
smuk og broderet med tusinder af hvide blomster
og nu venter hun kun på bejlerne.
Det varer ikke længe
før de dukker op,
de små fyre i brun smoking
med gule striber på.
|
Nu er hun helt omsværmet og lykkelig,
mens de andre træer rundt omkring
bukker og nejer af høflighed
men er helt grønne af misundelse.
Hunden springer rundt på det bløde tæppe
som græsplænen har lagt ud
til årets første forårsbesøg.
Egern søger tilflugt i træerne
og kigger ængsteligt ned på gæsterne
der pjatter og griner,
som om det var dem og ikke ham
der ejede det hele.
Duehanen kigger lidt på den sure egern,
men forsætter ellers videre i sin kuren
og kærlighedserklæringen til duepigen
som sidder højt oppe i birketræet.
Det er forår
og naturen viser sig fra sin bedste side,
så smuk og betagende som aldrig før,
pånær måske sidste år eller var det året før?
|
