Dagbogen for i dag starter med : Det er svært at skrive om, over 24 begivenheds rige timer, senere. Tal først 79292 Km............

Vel nu hvor jeg har begivenhederne mere på afstand, vil jeg prøve at rekonstruere dagen med hjælp af fotografier og kortene, så her følger :

Op og vaske mig, over at få morgenmad. Vaske mc'en, det forbedrede udseendet en hel del, og hjalp også på kølingen af motoren, hele forenden af motoren og køleren var dækket af et 5 cm. tykt lag mudder. Kørte omkring kl. 12 mod grænsen / floden, for at tage nogle billeder og det første glimt af Bulgarien.

Kan du se det Boing passagerfly i forgrunden på den anden side (i Bulgarien) ?

Det første sted hvor jeg ser floden som et enkelt løb og den er stor, jeg vil gætte på 1 -1,5 Km. (faktisk nærmere 2 Km.) bred. Den Bulgarske by Solistra ser godt ud på denne afstand og der er en stort privat jet parkeret foran en af bygningerne derovre, måske er de bedre stiller finansielt. Tilbage til Câlârasi for at komme på vejen til Oltenija, Giurgiu, Zimnicea. Turnu-Mägurele, Gorabia, Bechet og til sidst Calafat. Jeg blev stoppet af Politiet i Giurgiu for første gang på denne ferie, han havde set mig kører frem og tilbage, imens jeg kiggede efter vejen til Zimnicea, så han spurgte mig hvor jeg skulle hen, og så tegnede han et kort over vejen som jeg skulle følge for at komme rigtigt igennem byen, virkeligt pænt af ham. Det var mit første møde med det lokale Politi, men desværre ikke det sidste.

Jeg kom til Calafat kl. 19²⁵, og spurgte en velklædt mand om vejen til nærmest hotel, han signalerede at jeg skulle fortsætte ned af vejen og dreje til venstre. Jeg prøvede nogle få af dem til venstre, og en af dem førte ned til havnen så jeg vende om og på vej tilbage til hovedvejen / -gaden så jeg et par teenagepiger som jeg spurgte om de talte Engelsk. Ja det gjorde de, så jeg spurgte efter hotellet, og den ene startede på at fortælle mig vejen, men hendes veninde stoppede hende og sagde til hende at de skulle have penge for at hjælpe mig. Jeg havde absolut ingen lyst til at stå ude midt på gaden og grave muldvarpen frem fra læderdragten, og mens jeg prøvede at fortælle dem at det kunne de godt glemme, opdagede jeg pludseligt at jeg var omringet af unge mennesker, der prøvede at stjæle min bagage. Ingen plads til høflige afskedsscener ; første gear, gas og droppe koblingen. Historien gentog sig det næste sted, hvor jeg stoppede for at orientere mig, så jeg besluttede mig for at forlade byen kl.19⁵⁵. 5 Km. efter byen blev jeg enig med mig selv at det var omkring det tidspunkt hvor jeg normalt ringede hjem, så jeg stoppede og fandt mobilen frem, ringede til mor og far, mens jeg talte med dem, kørte der en bil ind foran mig og stoppede, en kvinde steg ud og gik tilbage mod mig. Hun sagde : er du også Dansker ?, og jeg svarede : Yes I am how did you guess that ? Det stoppede hende et øjeblik (jeg svarede hende på Engelsk, fordi at jeg ikke kunne forestille mig nogen der ville tale Dansk til mig her), så spurgte hun mig hvorfor jeg talte Engelsk, og jeg indså at hun var Dansker. Sagde til mor at mine problemer med at finde et sted at sove var løst, og hvis det ikke blev for sent ville jeg måske ringe senere. Parret i Range-Roveren (noget nær det eneste rigtige køretøj til de Rumænske veje), Kim og Syss og deres 3 årige søn, havde lige krydset grænsen fra Bulgarien til Rumænien i Calafat (det tog kun 4 timers papir arbejde). De var på vej til camping pladsen i Baile-Herculane, og spurgte om jeg havde lyst til at følge med. Det passede mig fint at kører bag ved dem med alle disse løse køer, biler, hestevogne og mennesker på vejen uden lys eller reflektorer på, hellere at de ramte bilen end mig. Vi blev stoppet af en Politibil 55 Km. senere i Turnu-Severin, han tog vores pas og beordrede os til at køre 5 Km. tilbage til en kontrol post. Da vi ankom der, tog han den international færdselslov frem (bogen er på Fransk), han kunne tale nogle få ord på Engelsk og Fransk + naturligvis Rumænsk, og ved at bruge bogens illustrationer, fortalte han at vi 10 Km. tidligere havde kørt mere end de 30 Km/t. som der var skiltet på den 4 sporede vej. Vi blev hurtigt enige om (på Dansk naturligvis) at dette her var svindel, vejen havde ikke på noget tidspunkt været 4 sporet, kun 2 hele vejen, og 30 Km/t. er kun noget som de bruger hvor der er fodgænger felter eller vejarbejde og vi havde ikke set nogen de sidste 20 Km.. Det var definitivt svindel, men panserne var den ægte vare, biler, radioer o.s.v. hans kollegaer var ikke involveret, de kiggede kun på vores køretøjer. Han fortalte os at normalt ville vi miste vores kørekort i 3 måneder, få et stempel i vores kørekort og så skulle vi sendes ind til hovedstaden og på den Danske ambassade for at få en tilladelse til at rejse hjem, men han var sådan en rar mand i godt humør, så hvis vi betalte bøden nu, i kontanter, kunne vi forlade landet uden problemer hvis vi kørte den direkte vej ud, uden anmærkninger i passet og med kørekortet intakt. Prisen var desværre lige steget p.g.a. den sidste devaluering af den Rumænske Lei (dårligt argument, en Rumænsk statsborger ville aldrig kunne / skulle betale mere fordi at hans penge havde tabt i værdi), så prisen var nu 1.600.000 Lei, ikke Dm. ikke $$$, kun Lei. Vel der var bare den lille hage at jeg havde kun 500.000 Lei, og Kim & Syss havde ingen, så vi fortalte ham at vi havde et problem, han svarede at det ikke var noget problem, der var et vekselkontor der hvor han havde stoppet os først og de havde åbent fra 06³⁰ til 22⁰⁰, så opdagede han at klokken var 23³⁰. Han indvilger da i at tage Dm. p.g.a. tidspunktet, så vi tømmer tegnebøgerne, pengebælterne og resten af gemmestederne foran ham, så han kan se at det er alle vore penge han får. Midt i det hele vågner Kim & Syss søn og kalder på sine forældre, Kim henter ham mens Syss diskuterer med politimanden om de manglende sidste 20 Dm.. Da han opdager, at de har et barn med dem, beslutter han sig for at give Kim & Syss 50.000 Lei tilbage så de kan købe en Cola til sønnen, og siden at vi ikke har flere penge beslutter, han sig for at lade os køre. Før vi kører beslutter han sig for at fortælle os hvor alle kontrol posterne (Radar) er i Rumænien, flink mand Bøv, ikke. Han adviserer alle hans kollegaer over radioen at vi kommer, for at vi ikke skulle få flere problemer, jeg vil nu ikke sige at det hjalp os, vi blev stoppet af alle posterne de næste 50 Km. (de checkede kun vores pas og kørekort). Vi ankom til camping pladsen kl. 02³⁰ (efter at have ledt efter den rigtige "indkørsel" i mindst en ½ time), snuppede en bid brød før vi gik til ro (04⁰⁰). Vi følte os nu mere sikre på at det var svindel : Ingen ordentlig / rigtig dokumentation, intet skriftligt og det faktum at Syss kunne tinge om prisen (bøden). Jeg sov fint i bagenden af Roveren. 79963 Km. => 655 Km., alt for meget på disse veje, jeg var totalt flad.

Kim & Syss bagved deres Landrover hvor jeg sov den nat.

 Næste side