to front page
to opera survey
Trubdauren i København
TRUBADUREN
i KØBENHAVN
og i OSLO
Trubaduren
Mikael Melbye iscenesætter
Verdis populære opera.
Av Louise Pedersen
Fotos: Martin Mydtskov Rønne

Premiere på Gamle Scene i København
Mandag den 3. november 2003 kl. 20


Den Kongelige Opera byder på et længe ventet gensyn med Verdis populære opera Trubaduren. Operaen, der var den første Verdi-opera, som blev opført på Det Kongelige Teater i 1865, har været ude af repertoiret i næsten 30 år.

Den er nu tilbage på Gamle Scene, og i sesongen 2004-05 på Den Norske Opera i Oslo, i en ny iscenesættelse af Mikael Melbye, som igen står for både instruktion og scenografi. Med tydelige referencer til nogle af nutidens storpolitiske emner, tager Mikael Melbye afsæt i en aktuel problematik omkring kultursammenstød:


"Trubaduren er en opera, som stiller meget store krav til iscenesætteren, fordi historien er så kulørt" siger Mikael Melbye. "Men for mig at se er der, under den farverige fortælling, et dybere lag, som fortæller, at personerne i Trubaduren næsten alle sammen tager fejl på én eller anden måde. Hvis man tænker på mange af de internationale konflikter, vi ser i øjeblikket, er det præcis det samme; hvem har ret? Og hvem er skurk? Se, dét er interessant; når karaktererne ikke er gode og onde i skarpt opdelte lejre, men derimod personer med både gode og dårlige egenskaber i deres personlighed. Og dem er der mange af i Trubaduren."

En stor del af scenografien består af lysprojektioner skabt af lysdesigneren
Jesper Kongshaug, som i samarbejde med
Bang & Olufsen har udviklet en speciel projektionsteknik til netop denne forestilling.

Dirigenten
Giordano Bellincampi dirigerer sin første Verdi-opera på Det Kongelige Teater efter de sidste sæsoners succes med Puccini-operaerne La Bohème og Manon Lescaut samt urpremieren på John Frandsens I-K-O-NÔ.

I partiet som
Leonora alternerer hele tre af Den Kongelige Operas sopraner; Anne Margrethe Dahl, Gitta-Maria Sjöberg og Irene Theorin, som alle tre debuterer i rollen.

Det krævende tenorparti som trubaduren
Manrico deles af to sangere, som før har gæstet Det Kongelige Teater. Ved premieren er det svenske Lars Cleveman med debut i rollen som Manrico - han har tidligere sunget Gustav III i Verdis Maskeballet og Des Grieux i Puccinis Manon Lescaut Gamle Scene. Til januar overtages rollen af englænderen David Rendall, der ligeledes har sunget i MaskeballetDet Kongelige Teater

Barytonen
Morten Frank Larsen, som har fast engagement på Volksoper i Wien, debuterer på Det Kongelige Teater i partiet som Grev Luna - et parti han synger for første gang. Alternerende i partiet er det den unge John Lundgren fra Den Kongelige Operas ensemble, som hermed får sin første store hovedrolle i en Verdi-opera.

Azucenas dramatiske parti bliver sunget af Susanne Resmark, som forrige sæson sang et andet af Verdis store mezzo-partier, Eboli i Don Carlos. Alternerende i partiet er Anette Bod, som tidligere på sæsonen var Maddalena i Verdis Rigoletto Det Kongelige Teater.


Handlingen i Trubaduren
Hofdamen
Leonora er forelsket i en trubadur og frihedskæmper ved navn Manrico. Hun har sat ham i stævne en nat i slotsparken. I mørket forveksler hun ham med Grev Luna, som også er forelsket i hende. Da Grev Luna opdager, at hun i virkeligheden elsker Manrico, udfordrer han trubaduren til en duel. Manrico vinder duellen, men af uforklarlige årsager, lader han greven slippe.

Manricos mor, sigøjnerkvinden Azucena, fortæller Manrico, hvordan hendes mor blev brændt på bålet af Grev Lunas far. Hun fortæller også, at hun, for at hævne moderens død, stjal den ene af grevens sønner og smed barnet på bålet. Men i fortvivlelse og desperation kom hun til at begå en katastrofal fejltagelse; hun kastede sit eget barn på bålet i stedet for grevens. Siden da har hun opdraget ham, Manrico, som sin egen søn.

Manrico indtager sammen med frihedskæmperne slottet Castellor og får reddet Leonora fra et baghold af Grev Luna og hans mænd. Manrico og Leonora sværger hinanden evig troskab, men da Manrico hører, at hans mor er taget til fange og er dømt til døden på bålet, styrter han af sted for at frelse hende.

Manricos redningsaktion slår fejl, og både han og Azucena er fanger hos greven og skal henrettes ved daggry. Leonora tilbyder sig selv i bytte for Manricos liv, men tager i hemmelighed gift.

Grev Luna, som ellers ville have frigivet Manrico, bliver rasende, da Leonora dør og beordrer straks Manrico halshugget. Azucena forsøger at stoppe ham, men bliver tvunget til at overvære henrettelsen. Hun afslører, at han netop har dræbt sin egen bror - Azucenas mor er hævnet.

Giuseppe Verdi: Trubaduren
Opera i 4 akter. Libretto af
Salvatore Cammarano.
Uropført på Teatro Apollo i Rom i 1853.


Premiere: 3. november 2003 - Gamle Scene

Dirigent:
Giordano Bellincampi
Iscenesættelse, scenografi og kostumer:
Mikael Melbye
Lysdesign:
Jesper Kongshaug

Trubaduren synges på italiensk med danske overtekster.

Medvirkende:

Grev Luna: Morten Frank Larsen (3/11, 22/11, 28/11, 2/2, 16/2, 26/2, 5/3, 17/3, 23/3)/John Lundgren/Boris Statsenko (20/11, 1/12)

Leonora: Gitta-Maria Sjöberg (3/11, 10/11, 13/11, 22/11, 28/11, 1/12)/
Anne Margrethe Dahl (8/11, 20/11, 31/1, 2/2, 5/2, 5/3, 17/3, 23/3)/
Irene Theorin (16/2, 26/2)

Ines:
Elsebeth Lund/Elisabeth Halling

Manrico: Lars Cleveman/David Rendall (fra 31/1)

Azucena: Susanne Resmark/Anette Bod (8/11, 13/11, 31/1, 2/2, 5/2, 16/2, 5/3)

Ferrando: Per Høyer/Sten Byriel (8/11, 13/11, 20/11, 22/11, 5/3, 17/3, 23/3)

Ruiz: Ernst Dalsgar/Thomas Peter Koppel

Et sendebud: Thomas Poulsen Kragh

Det Kongelige Operakor
Det Kongelige Kapel


Opføres:
3/11, 8/11, 10/11, 13/11, 20/11, 22/11, 28/11, 1/12, 31/1, 2/2, 5/2, 16/2, 26/2, 5/3, 17/3, 23/3.

Coproduktion med Den Norske Opera.

Henning Høholt, hoeholthus@c2i.net
LES KRITIKKEN AV FORSTILLINGEN
på denne link
Fra Trubaduren i København
Vi beklager at forstørrelsen av disse bilder er blitt uklare. De vil bli utskiftet, når vi får bedre fra København
Fra Trubaduren i København
Fra Trubaduren i København
Scenebilde fra Trubaduren i København
Fra Trubaduren i København. Azucena: Susanne Resmark
Fra Trubaduren i København
Fra Trubaduren i København
Fra Trubaduren i København