Dette er en præsentation af min filosofiske anti-realisme vedrørende fysiske entiteter, såkaldte ikke-observerbare entiteter og tid. Den har været inspireret af George Berkeleys filosofi og af Michael Dummetts filosofi.
Resultatet er en hic-it-nunc-anti-realisme. Den fokuserer på, hvad vi nødvendigvis må antage, og hvad vi ikke behøver at antage, dvs. hvad vi højst behøver at antage. Vi kan således konsistent hævde, at der kun eksistere vor uddybende situation og dets indhold. Desuden er det fundamentalt umuligt at introducere bogstavelig eksistens af nye entitetstyper.
Spørgsmålet er, hvilke entiteter der kan hævdes at være i verden, og ikke mindst på hvilken måde disse entiteter er i verden, dvs. hvad der højst kan lægges i forskellige udsagn om eksistens. Der argumenteres for, at der er en lang række udsagn om eksistens, hvori der ikke kan lægges så meget som realisterne gør. Derfor kalder jeg denne filosofi "anti-introduktionisme".
De nævnte udsagn om eksistens handler om tid (fortid, fremtid og især nutid), fysiske entiteter, andre menneskers bevidsthed, begrebet årsag, og ikke-observerbare objekter (f.eks. elektroner og underbevidsthed),. Argumentationen for disse ideer involverer en afklaring af meningen af udsagn om disse entiteter, f.eks. nutidens karakter.
sitecenter.dk/what-is,
som ikke lukkes.
Ifølge min opfattelse er det filosofiens hovedopgave at afklare
1) hvad det vil sige at være menneske
2) hvad verden er,
3) hvad det vil sige at være menneske i verden, og
4) om dette eventuelt er ét og samme spørgsmål.
Svaret på disse spørgsmål er kilde til svaret på etiske og politiske grundspørgsmål.
Afhandling Del I.
Afhandling Del II.
Afhandling Del III.
Afhandling Del IV.
Afhandling Del V.
Dette er en præsentation af en hic et nunc anti-realisme. Min argumentation baseres på overvejelser over, hvad vi kan nøjes med at antage. Vi kan konsistent hævde, at det eneste, der eksisterer, er vor uddybende situation og dens indhold. Med udgangspunkt heri kan vi strukturere og forklare verden. Jeg eksemplificerer dette blandt andet med en redegørelse af, hvad vi højst kan lægge i begrebet krop. Desuden ser jeg på etiske modargumenter mod min hic et nunc filosofi samt på dens konsekvenser for en anti-realistisk opfattelse af realiteten af andre menneskers bevidsthed.
Afhandlingen starter med en bred oversigt over mine ideer vedrørende antirealisme, inden min egentlige redegørelse af vor erkendelsesmæssige situation begynder. De refererer til George Berkeleys filosofi og Michael Dummetts.
I Del I diskuteres emnerne:
Afhandlingens hensigt.
Vor eksistens i verden.
Minimale antagelser.
Et metafysisk verdensbillede.
Vor her og nu situation.
Tre forskellige opfattelser af begrebet fysisk genstand.
Gå til sagen selv.
Dagligsproget.
Vor erkendelsesmæssige situation.
Vor uddybende eksistens.
Vor omverden.
Den fysiske verden.
Teorier og teoretiske størrelser.
Vor krop.
Tid.
Fortid.
Fremtid.
Nutid.
Fiktioner og andre menneskers bevidsthed.
Fiktioner og tid.
Afhandling Del I.
Min redegørelse for vor erkendelsesmæssige situation er anti-introduktionistisk. Jeg argumenterer for, at det er principielt umuligt at argumentere for eksistensen af nye entitetstyper. Vi må derfor forstå virkeligheden ud fra en top down model, der stadig udlægger fænomenerne, i modsætning til en bottom up model, der tager udgangspunkt i et antaget, ikke-observerbart grundlag. Der findes ikke en given struktur, ud fra hvilken fænomenerne vokser frem. Videnskabelige måleværdier er i stedet egenskaber ved objektet plus forsøgsopstillingen.
Forskellen mellem realisme og anti-realisme er ikke først og fremmest et spørgsmål om eksistens, men om vor strukturering af verden - og forklaringsstrukturens retning. Forskellen er altså et spørgsmål om, hvilken slags verden vi lever i.
Vi kan ikke hævde andre menneskers bevidsthed ud fra analogibetragtninger, men vi kan tolke udsagn derom på en ikke-tom måde. Heller ikke vore egne manifesterede tanker kan vi opfatte som udtryk for noget givet, som en kerne af bevidsthed.
I Del II diskuteres emnerne:
Filosofiens hovedformål.
Tre forskellige opfattelser af begrebet fysisk genstand.
A. Common sense.
B. Fænomenalisme.
C. Kognitiv anti-realisme.
Top down og bottom up forklaringer.
Et eksempel.
Fakticiteten af kognitiv anti-realisme.
Energibegrebet.
Solipsisme / andre bevidstheder.
Forskellige syn på problemstillingen.
Min og den andens oplevelse.
Yderligere afklaring af solipsismeproblemet.
Tid.
Forskelle mellem fortid og fremtid.
Fundamentet for videnskabelige forklaringer.
Årsag og virkning
Afhandling Del II.
Der indledes med et sammendrag af Del I og II.
Ved hjælp af et modeksempel argumenteres for, at vor sprogbrug ikke forpligter os til bestemte ontologiske antagelser.
Spørgsmålet om andre menneskers bevidsthed uddybes og sammenlignes med en afklaring af begrebet om vor egen bevidsthed, idet forkastelsen af ideen om en bestemt måleværdi som objekt for målinger udgør en model for diskussionen.
Argumenter for eksistensen af ikke observerbare entiteter begrundet i forestillingen om andre sansemåder diskuteres. To af Grover Maxwells argumenter for eksistensen af ikke-observerbare entiteter gennemgås og kritiseres.
Sammenhængen mellem det traditionelle begreb om tid og realisme beskrives og diskuteres.
I Del III diskuteres emnerne:
Sprogbrug og eksistens.
Mening og meningsudtryk.
Andres udsagn og mening.
Vore egne udsagn og deres mening.
Andre sansemåder.
Mennesker med defekte sanseorganer.
Væsner med andre sanseorganer.
Induktionsproblemet set i lyset af et hic et nunc synspunkt.
Ikke-observerbare entiteter.
Grover Maxwells argument for eksistensen af ikke-observerbare entiteter.
Tid og eksistens.
Maxwells kontinuerte ordning af observationstyper.
Elementarpartikler.
Afhandling Del III.
Hovedformålet med denne afhandling er at diskutere de bestanddele af Michael Dummetts sprogfilosofi og af Bas van Fraassens videnskabsfilosofi, der refereres til i mine afhandlinger Del I-IIi . Jeg vil således redegøre for, 1) hvad jeg kan tilslutte mig og på hvilken måde, 2) hvad jeg vil kritisere, og 3) hvad jeg i stedet kan argumentere for.
Først redegøres dog kort for for betydningen af det semantiske element i debatten mellem realister og anti-realister.
Der ses også på top-down-princippet som et argument for anti-realisme.
Korrespondensprincippet for sandhed kritiseres, hvilket kan tydeliggøre mit syn på anti-realisme. Jeg konkluderer således, at et udsagns overensstemmelse med sandheden er identisk med dens overensstemmelse med vor begrundelse af udsagnet. Sandhed er altså begrundelse.
Desuden kritiseres påstanden om, at realisme er en god forklaring på videnskabens fremskridt, og derfor må antages.
I Del IV diskuteres emnerne:
Den semantiske indfaldsvinkel til realismedebatten.
Dummetts anti-realisme.
Entiteter versus udsagn om entiteter.
Dummetts definitioner af realisme og anti-realisme.
Realisme.
Anti-realisme.
Berkeleys fænomenalisme.
En uddybelse af objektbegrebet.
Eksempler.
Fiktioner og mening.
Fortiden.
Korrespondensprincippet for sandhed.
Eksempler.
Top down tankegangens betydning.
Bas van Fraassens konstruktive empirisme.
Kritik af realismen som en god forklaring.
Afhandling Del IV.
I denne tekst argumenteres der for, at en række formodede ord er semantisk tomme, fordi de ikke kan tildeles semantisk mening. Det bevirker, at deres forekomst i en sætning gør den pågældende sætning semantisk meningsløs. Ords semantiske tomhed er derfor et stærkere begreb end bevistranscendens. Dette gælder bl.a. for de religiøses putative begreb om en såkaldt gud og realisternes ekstraordinære begreb om en omverden.
Da det er et fundamentalt emne, uddybes kritikken af den videnskabelige realismes begreb om nyttig antagelse.
Eksempler på bogstavelige fortolkninger af videnskabelige teorier diskuteres. Desuden kritiseres eksempler på bogstavelige opfattelser af eksistens og fravær i grammatikken. Disse relateres til begrebet om ikke-observerbare entiteter i naturvidenskaberne Derefter gennemgås forekomster af semantisk meningsløse udsagn om eksistens og ikke-eksistens.
En leksikalsk fremstilling af fænomenalisme, omverdensproblemet og solipsisme kritiseres, hvilket danner udgangspunkt for en diskussion af selve problemstillingerne i deres egen ret.
Denne kritik foranlediger en begrundelse af, at filosofi kan praktiseres videnskabeligt i den forstand, at der kan stilles specifikke krav til filosofiske argumenter.
Nogle overvejelser om det absurde i begrebet om tidens hastighed, som har ført til disse afhandlingers anti-introduktionistiske tidsfilosofi, fremlægges.
Da Thomas Kuhns videnskabsfilosofi berører realismedebatten i forbindelse med den realistisk prægede idé om en endelig sandhed om verden, og hvorvidt Newtons fysik er et specialtilfælde af Einsteins relativitetsteori ved små hastigheder, diskuteres disse ideer. Desuden diskuteres Kuhns bogstaveligt formulerede påstand om, at videnskabsfolk forholder sig til en ny verden efter et paradigmeskift. Dette foranlediger en dyberegående belysning af forholdet mellem videnskab og verden.
Til sidst argumenteres der for, at religiøse sætninger kun låner et skin af semantisk mening fra sætninger, som de ligner, og at de faktisk er semantisk tomme. Dette resultat er et biprodukt af anti-introduktionismen.
I Del V (sidste foreløbige version) diskuteres emnerne:
1. Indledning.
Det filosofiske fundament for vor tænkning.
2. Realismedebattens begreb om nyttig antagelse.
3. Bogstavelige fortolkninger af videnskabelige teorier.
Forkert anvendelse af betegnelser for såkaldte ikke-observerbare entiteter.
Pointillismens misforståelse.
Dokumentation af ikke-observerbare entiteter.
4. Såkaldte nul-elementer i grammatikken.
Nul-elementer i morfologien.
Et datalogisk-morfologisk eksempel.
Det absurde i begrebet nul-morf.
Manglende bogstavelig mening versus kontraintuitivitet.
Nul-elementer i syntaks.
Beslægtede problemstillinger.
Analoge eksempler.
Eksemplets slægtskab med naturvidenskab.
5. Forkert brug af begrebet ellipse i grammatikken.
Eksempler.
6. Semantisk meningsløshed – semantisk tomhed.
Omverdenen.
De religiøses putative entiteter.
Ikke-observerbare entiteter i videnskaben.
Gravitationsfelter.
Elementarpartikler.
Materielle objekter.
7. Kritik af en fremstilling af fænomenalisme, omverdensproblemet og solipsisme.
Fænomenalisme.
Omverdensproblemet.
Kritik af begreberne og problemstillingen.
Kritik af bevismetoden.
Ting.
Solipsisme.
Realistens opfattelse af anti-realismen.
8. Filosofi som videnskab.
9. Tidens hastighed.
10. Videnskab og virkelighed.
Ideen om en endelig videnskabelig sandhed om verden.
Begrebet om en endelig grammatik.
Konklusioner om grammatik og naturvidenskab.
Er Newtons fysik et specialtilfælde af Einsteins relativitetsteori ved små hastigheder?
Kuhns svar.
Forholder videnskabsfolk sig til forskellige verdener før og efter et paradigmeskift?
11. Forholdet mellem videnskab og verden, især fortiden.
Teorier og stoffet.
Teorier og fortiden.
Teorier og verden.
12. Semantisk kritik af religiøse tegnfølger.
Sociologisk versus semantisk kritik af religion.
Præcision og omstændelighed.
Tegnfølgen ”gud” versus udsagn om realiteter.
Konsekvenser af den semantiske kritik.
Afhandling Del V .