per_olof_johansson@online.pol.dk
Splints & Co ISSN 1396-867X

Splints & C0. Nr. 2 1997/1998

Per-Olof Johansson:
 Fyldt hejre

Per-Olof Johansson:
 Til dig - .

Per-Olof Johansson:
 De fem digte

Per-Olof Johansson:
 Tabet af nøgle

Per-Olof Johansson:
 Mamma

Per-Olof Johansson:
 Bartok, strygkvartet nr. 6, synopsis.

Per-Olof Johansson:
 Prinsessemorderne.

Per-Olof Johansson:
 Tidsbegrænset.

Per-Olof Johansson:
 Otte digte i februar

Robert Graves
Gaven
ON LINE
Henvendelse uden ordbog
Dagen
Som publikum, revet med -
Treenigheden
Lukker og slukker

Per-Olof Johansson:
 Til Færøernes nationaldag det år 1974

Ola Hedbäck:
 Tre dikter

Per-Olof Johansson:
 Fra Zimulator

Per-Olof Johansson:
 Vinter

Per-Olof Johansson:
 Livsvidne

Per-Olof Johansson:
 Vi går i et fremsyn -

Per-Olof Johansson:
 Doktor Humle i sin solsikre solsikke hængekøje

Per-Olof Johansson:
 Langt ude

Per-Olof Johansson:
 Pludselig hører de en stemme:

Tilbage til oversigt / Back to front

Fyldt hejre

gylp - gylp
Med en linial lagt ud over landskabet
ser jeg nedefra hejren
i luften fra stenen i søen
til reden i skovkanten
med fyldt halssæk.

Per-Olof Johansson

Til dig

Jeg kysser dig.
Hverdagssprogets naturlighed
varer et øjeblik
og forvandler sig ved nedskrift og
båndoptagelse til kunstens
hverdagsudtryk
fra dengang: en nu forladt konvention,
villigt offer for tekstproduktion og quizz,
så indholdsløs som et kærestebrev
uden afsender uden modtager.
Det er for galt.

Per-Olof Johansson

De fem digte. April 1997

Fodtrin

Fodtrin kommer,
kommer nærmere,
nøgler rasler,
en dør smækker,
hvis nogen
på vej væk.
Systemet er fundet virusfri .

Tegnet af -

Gul sol, blå skyer
dansk flag, blomst
træ med røde frugter, grøn busk
lilla hus med rød dør
to sorte vinduer
gult tag, sort skorsten

Christian.

Kontakt

Der er noget i fjernsynet.
Billederne knivskarpe.
Mord på stribe.
Sluk bare.
Jeg slukkede ikke.
Jeg tændte ikke.

Samfund

 Hegnet, vejtræer
fortov, vej.

Vejen er fejet.
Ingen kommer.

Forberedelse

 Om morgenen
under tag
7833 m2 gulvareal
hvor
jeg drikker te
alene
trængt op i et hjørne.

Per-Olof Johansson

Tabet af nøgle

Når alle metalnøgler
er afløst af elektroniske
virkemidler via kort, tale
og fingeraftryk,
savner jeg den trance
hvori jeg rammer
nøglehullet præcist.

Per-Olof Johansson

Mamma

Hvor er De heldig
fru Christiansen, at De
har fået en datter.
Først fik jeg en dreng,
så fik jeg en dreng,
så fik jeg to drenge,
og så fik jeg en dreng.

Per-Olof Johansson

Sommervind

Sidder på sengekanten
på venstre tommelfinger
med en sok i højre hånd,
sommervinden ind
gennem det åbne vindue
bevæger gardinet
og sokken.

Per-Olof Johansson

Bartok, strygkvartet nr. 6, synopsis.

Rødt glanspapirklip på ruden.
Korsformer, roset,
cirkel i kvadrat, landskabet
i baggrunden, græssende heste,
morgensol, drivende skyers
mørke skygger
over en grøn mark.
Det røde mønster på ruden
i forgrunden hele tiden.
Regelmæssigheden firedobling
af uregelmæssigheder og
rent tekniske løsninger
før udfoldningen.
Hovedet af en rulleskøjteløber,
en knaldgul væg på en godsbil
farer gennem mønsteret
under fem kobbertråde
over et usynligt telefonkabel
med alverdens nyheder
mens Bartok folder CD ud.

Per-Olof Johansson

Prinsessemorderne.


31. august 1997, I nat
blev Diana dræbt sammen med en ven.
Fortvivlet flygtede de gennem Paris
fra jagtende fotografer,
jagtende redaktører, hungrende billedbrugere,
millioner af bladkøbere og fjernsynsnarkomaner,
døden indhentede dem.

Døden vender ikke billedet.
De selvsamme millioner af mennesker
sender tanker og blomster,
selvsamme redaktører
jagter nu reaktioner og tårer,
og lejemorderne skifter objektiv
på vej mod nye skudvinkler.
Låg vil blive løftet af kloakken
og vi ved ikke hvilken stank som venter,
når kampen går igang
om copyright til filmen
Prinsessemorderne.

Per-Olof Johansson

Tidsbegrænset

Modtag velsignelsen
mågernes bølgende tæppe
over dit ansigt på marken
sidste dag i december.

Per-Olof Johansson

OTTE DIGTE I FEBRUAR

Robert Graves

Well Robert,
jeg ved det godt,
hun lever og lever flot,
hun skifter daglig krop og tøj
og følger sine egne veje,
og trods al tisken og senges støj,
så blir hun aldrig nogens eje,
den slubbert.

Per-Olof Johansson

Gaven

Ikke hvad jeg ser,
noget jeg hører,
noget jeg føler
på læberne, i munden, i næsen,
en vrede, som ikke ved noget
om Illiaden, ord som er født i skygge,
spejlvendt liv, er der noget at se,

da, da måske et syngende
hovede , ikke i havet men på cykel,
ikke på de skrå brædder, men på kirkegården,

da, da måske som en voksende sten
omformuleret til skulptur,
et istidsvæsen midt iblandt os,

et udenfor tid,
det samme som samme tid
og altså altid nu-tid
og selv da, da
bedrageriets gave, hesten i Troja
eller nødhjælp til Sarajevo,
med nederlaget som bevis
ved udgravninger årtusinder efter,
da, da mødes vi.

Per-Olof Johansson

ON LINE

Det sprog jeg ser med,
det sprog jeg taler,
vinker til hinanden,
søger kontakt via en film:

En sky opsluger en sky.
Efter lang tids søgen
finder vi signalets kilde:
et rullegardin i det åbne vindue
bundet til morseapparatets
knap, slår i vinden.

Per-Olof Johansson

HENVENDELSE UDEN ORDBOG

I valget mellem ord, er der kun svage tilbage,
selv de er uhørte uden penge bag.

Homer har forladt markedspladsen,
der er ingen evangelister på gadehjørnerne.
Nej vold er alles forventning.
Massernes hyldest gælder ikke et landshold af digtere.

Som dyreunger hinsides ordene
må vi kæle for hinanden.
Et større firma har til sit tv-spot
fået copyright på Højsangens linie
efter linie efter lilje.

Det er sket: et sammenbrud
af dette glashus, symbolhunde,
livstræer, de dødes have,
som en anæmisk blodbank
solvent i evigheden,
men hos os: uden sammenligning
med en god bog med god jord
i hermetisk tillukkede plasticposer
i en prøvekollektion fra anlægsgartneren.
det når os, helt udenom skiltet
nej tak til reklamer.

Per-Olof Johansson

Dagen

Jeg ser sort-hvid
af mulige farver, nuancerne tusinde.
Mellem alle ord
vælger jeg tre.
I millionbyen
et ansigt.

På stranden
et endeligt antal sandskorn.
I kosmos et
endeligt antal stjerner.
Her dig og mig.

Børnenes stilhed dækker over
månens bagside

uden centralperspektiv.

I spejlet er klokken
fem minutter over halv fem.

Per-Olof Johansson

Som publikum, revet med -

Som publikum, revet med
af toner, minespil, gangart
vågner jeg først op uden for hegnet
af drømmen: Hvad har jeg gjort?
Hørte jeg noget? Hvad så jeg?

Sommetider kommer der ansigter,
af forlængst afdøde, men tydelige
genkaldelser og mange: utydelige.
Nogle gange et helt klasseværelse
eller hele festpladsen.
Det svier i mine øjne.
Horisonten på ruden fotografisk glasplade
synlig fra negativ til positiv.

Er du helt alene?
Før taler jeg ikke,
stritter imod publikum,
billedet kan ikke spredes,
det forsvinder mens jeg ser
dig revet med af bevaringsprocessen.

Per-Olof Johansson

Treenigheden

Genkalder for dig synet
af det gamle sølvskinnende egetræ
en aften i sneen, ja mer end det
så stærkt skinnende at det skar i øjnene -
egen forvandlede sig til et skinnende sølvneg
ikke mindre lysende, blev til
en stjernefigur med reliefkanter,
sølvhvidt med glimt af blå baggrund
stod bare der aktivt skinnende foran mig
lige i synet men ikke i rummet,

som grækeren i terazzogulvet, smilende
altid på samme sted,
fulgte med en håndværker hertil,
kun engang imellem ser jeg
den onanerende abe,

på vejen det døde egern,
som jeg lemper ind til siden med et par pinde
og som jeg ser, er slet ikke her.

Per-Olof Johansson

Lukker og slukker

Lukker radioen midt i sætningen:
børnene glemmer ikke torturen, den præger....
Lukker avisen midt i en artikel
om bøn om hjælp fra indbyggerne i Sarajevo.

Jeg prøver et Tuborg -forklæde,
mens en radio i vinduet afventer

russiske angreb på Tjetjenien.

Jeg må svare nej til spørgsmålet:
om jeg hørte de sidste nyheder, inden jeg gik i seng.

Jeg læser dagligt fem aviser
når jeg udtaler mig til meningsmålingsinstituttet.

Per-Olof Johansson

29. juli til
Færøernes
nationaldag
i det år 1974

Der var engang en mand
han gik sig over sø og land.
Vidste I det? færinger
for selv om man ikke har stået
helt fast på jeres klippegrund
så drages man af kædedans
ind i blæst, tåge og ånd langt væk.
Hvor danser I hen? tænker man så,
ind i en frihed vi har glemt var god her,
danser I: "Vi danser mod i Danmark"?
Det danske mod? Det sker
man siger det er sunket ned i støvlerne.
Danmark vil i verden frem, og bukker sig dybt
dog uden at nå bunden, for I er der jo.
I er, mellem os, færinger, gudbenådede.
det sagnomspundne Atlantis, som holdt sig oven vande.
I er ikke et par joller i Atlanten.
Selv afhængigheds sider er tvende: I er ikke bundet til os,
nix, det er vores livline I holder i, hold godt fast.
Hold nu godt fast: Dansk er smukt. Lær os at tale det,
så vi kan tale Roma midt imod.
Lær os mens dansen den går
at danse på bølgerne.

Og spørger du mig, og spørger du mig
om hvor jeg haver hjemme,
så rødmer jeg, så rødmer jeg
ved at høre din hjemlige stemme.

Og spørger du mig, og spørger du mig,
om hvor jeg haver hjemme,
så rødmer jeg, så rødmer jeg
fordi danskerne ikke er hjemme -

per-olof johansson

Folkebladet
for Farum, Birkerød og Allerød 24. juli 1974.

Tilbage til oversigt / Back to front | Tilbage til top / Back to top | per_olof_johansson@online.pol.dk