Improvisation

Det er stadig det mest nærliggende
at tage sig en blyant som skriver.
Jeg en dansker, trods mit svenske navn,
læser et brev fra en svensker, skrevet
på fransk, oversat til engelsk, skrevet
til en franskmand, hvor svenskeren siger nej til at skrive 
forordet til franskmandens udstillingskatalog
og franskmanden siger tak og bruger hans nej som forord,
og jeg tænker over
den mening nogen har: at al oversættelse
især af poesi, er principiel umulig.
Jeg ville for tre måneder siden skrive
et digt at komme i poesi online,
jeg skrev det aldrig.
Professoren er meget streng mod et lille vers,
som han ikke opdager bæres af en lille melodi,
han kalder det en stump havareret poesi.
Følg ruten på kortet men før kortet
var der kun vejen.
Måske er det ikke bogen og forfatteren jeg husker,
men den knap, der blev trykket på.
Måske var det ikke malerens motiv, der greb mig,
men den farve, jeg antog.
Jeg gør i dette øjeblik et brud på rationaliteten,
bureaukratiet, overlevelsesstrategien, mens
sproglegemet gemmer sig i hunkøn.
Skønt lampen blinker ringer radiatoren ikke.
 
 

Improvisation

uden at minde mig om mig selv (Krabat)
 
 

nogen har simpelthen
drysset visne blade ud på trappen
nogen har simpelthen
grebet mig om struben
nogen har simpelthen
fået mig til at indse at
kommer køn foran kærlighed
er der uorden i ordbogen
Tårerne rendte hende ned ad kinderne
mens hun løftede os
Tårernes bølge bærer hende det sidste stykke
det er oprejsning
det er en hel sommerferie
det er ikke sandt siger vi
når det er det.
I pausen vokser en fugl, et træ, en vind.
 
 

eller hyperventilere for fuld musik (Kenneth Krabat)

Improvisation

ser hende
ser kun næsten ansigtet
det skær de kaldte uskyld
igennem denne sprække
søger lyset mig
forbereder mig grundigt
lægger alt andet til side
alle lader som om
krig er langt væk
vi aftaler at mødes
og jeg læser i avisen han er død
 
 

Improvisationsteater

afsted afsted (Inge-Margrethe Madsen)

Som regel går trappen op,
måske er målet skjult om hjørnet, men op.
Hos Rudolf Tegner går den ned, med Ødipus og datter.
Ødipus er kongen, som ramt af skæbnen
stikker sine egne øjne ud.
Helt i modstrid med Freud som misbruger hans navn,
Freuds "Ødipus" går med åbne øjne til moderen,
fortrænger siden, men ved dog hvad han ved.
Ødipus hos Sofokles handler ikke som denne falske "Ødipus"
men fortæller, at ingen undgår sin skæbne.
Ramt af skæbnen følger han den op, fuldgør den,
ligner noget amorft, flyder med nødvendighed ned
og datteren (en hedder Ismene, denne Antigone)
ser vi nøgen for at fatte modsætningen -
hvad hendes liv kunne være og nu bliver,
langt fra denne skjønne ungdom: at dele nedværdigelsen, 
flygtningens kår, indadvendt liv i stedet for udfoldelsen.
Hvor skulpturen står i bronze højt i det grønne landskab
fatter jeg ikke trappens betydning som på det gamle fotografi,
de kommer ned imod mig,
trin for trin ned imod mig og videre,
ud i landskabet mod Kattegat,i Thor Langes oversættelse
"styrt mig ud i Havet, lad dets Afgrund sluge mig.
Kom før mig bort, tag mig ved Haanden ".....
Den replik er skyld i en trappe.

Det er sommeren -

Der er skrevet for meget om sommeren,
byger der går og kommer,sjæleliv på vrangen, når bladene vender sig i vinden,
flygtende danskere til sydlige himmelstrøg,
regnen der vælter ned mens vi køber nyt regntøj,
katastrofen for iskagefabrikanter og så videre:
hadet til meteorologerne tager overhånd,
posten udebliver, kun forudprogrammerede fakturaer når frem,
vindmøllerne arbejder optimalt.
Jeg prøver at finde arbejdsrytmen fra marts måned,
en klar målsætningsdebat, gang i den fra time til time,
ingen huller i det program, ingen spildtid,
interessen for årstid, temperaturer og nedbør
og behovet for billeder af sol, sommer, nøgenhed og kys
henlagt til pausen, hvor jeg småsover.
Hvornår, hvorfra mon denne markbuket i blå lerkande
med rødlilla blåhat, hundegræs, gule smørblomster, hvid vild gulerod, 
hvid aftenpragtstjerne, blå tveskægget ærenpris,
og så gule smørblomstkronblade og blomsterstøv på bordet:
der må være en anden verden.

Kære Kollega

(i Wislawa Szymborska: En kat i en tom lejlighed.)
 
 

Du som af julemanden
ikke har ønsket en Faxe-fad med væge,
to miniature lysestager,
en isske, et spaghetti-glas, et slankemiddel,
et puslespil, en pose julekonfekt,
to stykker sæbe,
en pakke servietter med to stearinlys:
du fortjener virkelig at vågne op
til en kat i en tom lejlighed.