Hjemmeside for stråleramte

Radarstråling på militære arbejdspladser – i dag og dengang.

På forsvarskommandoens hovedsamarbejdsudvalg blev det forleden besluttet, at forbundet skulle indgå i en FKO følgegruppe om mulige sundhedsskader ved arbejde med og omkring militære arbejdspladser, hvor der bruges eller blev brugt radar. Der har været afholdt et enkelt møde fredag den 14. februar 2003, hvor repræsentanter fra HOD, CS, FLO, FKO og forbundet deltog.

Radar har været benyttet på flere af hærens arbejdspladser i mange år. Nike-batterier brugte radar frem til 1962, hvor de overgik til flyvevåbnet. Ligeledes har artilleriets 90 mm kanoner helt frem i nyere tid brugt radarstyret luftforsvar. Andre våbensystemer har anvendt radar, f.eks. morterpejleradarer og andet målepræcisionsudstyr monteret på f.eks. PMV. I dag bruges radar stadigt på flere af hærens arbejdspladser.

Der har i offentligheden i den senere tid været rejst tvivl om personellets sikkerhed ved arbejde med disse systemer. Der har især været omtale af Nike og HAWK-luftforsvarssystemer, som i dag udelukkende forefindes i flyvevåbnet.

Radar-anlæg udsender både ioniserende og ikke-ioniserende stråling, som i nogle rapporter er blevet sat i forbindelse med pådragelse af forskellige kræft-lidelser. Ioniserende stråling er ligesom røntgen stråling den stråling, der kommer fra de instrumenter, der producerer radar. Den ikke-ioniserende stråling, er den stråling, der kommer fra selve radarskærmen. Nationale og internationale undersøgelser har vist, at begge slags stråling, kan være sundhedsskadeligt, hvis ikke der tages særlige beskyttelsesmæssige forhold.

I Tyskland har en stor statslig undersøgelse bevirket, at 9 tidligere tyske soldater eller deres efterladte har modtaget en erstatning fra den tyske stat fordi det var sandsynliggjort, at arbejdet med de ovennævnte luftforsvarssystemer havde givet dem kræft. Flere tusinde andre har ansøgt om erstatning. En lignende undersøgelse er undervejs i Belgien.

En undersøgelse foretaget af professor, overlæge Christoffer Johansen fra Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse fra 2001 har ikke vist nogen sammenhæng mellem kræftlidelser og arbejdet med radar på militære arbejdspladser i Danmark. På den anden side konkluderede overlægen også, at det ikke kunne udelukkes. Der var behov for yderligere forskning.

I forbindelse med Danmarks Radios dækning af denne historie, har et betydeligt antal tidligere og nuværende soldater og pårørende henvendt sig til DR med symptomer på sammenhænge mellem kritiske kræftlidelser og arbejdet med forsvarets forskellige radaranlæg særligt i 60`erne og 70`erne, hvor sikkerheden formentlig ikke var så god som den er i dag.

Dette har lagt et pres på regeringen for at få foretaget yderligere undersøgelser om denne mulige sammenhæng. Derfor har FKO følgegruppen i enighed anbefalet, at informationen til berørte skal styrkes. Dette skal bl.a. ske ved at forsvarets hjemmeside oplyser om, at FSU kan kontaktes på telefon 39 77 12 00, hvor spørgsmål af sundhedsfaglig karakter kan tages op. Ligeledes anbefales det, at spørgsmål af juridisk og materiel-faglig karakter kan tages op her.

Samtidig har følgegruppen indstillet til FKO HSU, at en bredere undersøgelse iværksættes, der sætter særlig fokus på de systemer, der udsender både ioniserende og ikke-ioniserende stråling og af personellet, der har gjort tjeneste som eksempelvis operatør eller tekniker på disse.

Forbundet vil naturligvis løbende holde afdelingerne orienteret om forløbet. Kommer der eventuelle henvendelser til afdelingerne kan forbundet eller FSU kontaktes på ovennævnte telefonnummer.

kilde: http://www.hkkf.dk/00_Start/Pressemed%20radar.htm

S 3842 (3. juli 2003 / 11. juli 2003) - Undersøgelse af soldater for skade af radarstråling med henblik på skadeerstatning

Stillet af  Peter Skaarup (DF)

Spørgsmål S 3842

”Vil ministeren tage initiativ til at undersøge, hvilke danske soldater der kan være blevet skadet af stråling fra gamle radarskærme under deres arbejde i forsvaret med henblik på evt. skadeserstatning til de pågældende?”

Svar:

11. juli 2003

Den tyske Radarkommissions rapport er den 2. juli 2003 overgivet til det tyske forsvarsudvalg og i den forbindelse offentliggjort. Det var forventet, at rapporten kunne belyse en eventuel årsagssammenhæng mellem arbejdet med radarer og udvikling af kræft.

Efter den første umiddelbare gennemlæsning er det vurderingen, at rapporten ikke angiver en sådan eventuel årsagssammenhæng. Dog anføres i rapporten, at det ikke kan udelukkes at personel, der tidligere har arbejdet med radar kan have været udsat for ioniserende stråling, der er sundhedsskadelig. På denne baggrund afgiver kommissionen anbefaling af en procedure for håndteringen af sager om en eventuel arbejdsbetinget lidelse i Tyskland. Der er så­ledes tale om en række kriterier, der skal være opfyldt for at komme i betragtning til den af Radarkommissionen anbefalede erstatning. Overordnet lægger rapporten dog ikke op til generel anerkendelse/erstatning, men lægger op til individuel vurdering/behandling.

I det danske forsvar er der iværksat en række undersøgelser, herunder senest i juni 2003, hvor det af Forsvarskommandoen blev besluttet at iværksætte en undersøgelse i et samarbejde mellem Forsvarskommandoen, Forsvarets Sundhedstjeneste, Kræftens Bekæmpelse og Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg.

Denne undersøgelse bygger på den nyligt udgivne publikation fra Kræftens Bekæmpelse om­handlende kræfthyppighed fordelt på brancher, hvoraf det fremgår, at politiet og forsvaret har en over­hyppighed af visse kræftformer. Det er forventningen, at der med denne undersøgelse vil være mulighed for at afdække årsagssammenhæng mellem arbejdet i forsvaret og overhyp­pighed af visse kræftformer. Projektbeskrivelsen forventes færdiggjort i efteråret 2003, medens det samlede projekt efter Kræftens Bekæmpelse og Forsvarets Sundhedstjenestes umiddelbare vurdering forventes at strække sig over ca. to år.

I Danmark behandles sager om erhvervssygdomme af Arbejdsskadestyrelsen, herunder spørgsmålet om muligheden for udbetaling af erstatning. Efter den første gennemlæsning af den tyske rapport er der intet i denne, der giver anledning til at anbefale en ændring af denne praksis.

Når rapporten er oversat til dansk, og der har været mulighed for at drøfte indhold samt præ­misser for anbefalinger med relevante samarbejdspartnere, vil der være mulighed for at sige mere entydigt, i hvor høj grad rapportens præmisser er gældende for danske forhold (det vil sige i relation til radarsystemer, faggrupper, ekspositionstider mv.).

kilde: http://www.fmn.dk/index.asp?cat_id=240&doc_guid={B777DBD1-F9DF-43DB-AAB9-E5F990C966BD}

ER RADARER FARLIGE

Kræftfrygt blandt nuværende og tidligere medarbejdere i forsvaret

Af Karl Vilhelm Christiansen

En af den senere tids mere omtalte sager omkring forsvaret er spørgsmålet om, hvorvidt arbejdet med forsvarets radarer har givet en forøget kræftrisiko for de mennesker, der har været beskæftiget ved disse anlæg. Det er specielt perioden før 1986, der er kritisk.

CS-bladet kunne under overskriften ”Epokegørende beslutning” i nr. 7/2002 fortælle, at Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt et tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtelen som arbejdsskade, efter at vedkommende i en årrække (1970-86) har arbejdet med radarer i flyvevåbnet. Forsvaret har dog øjensynligt senere anket kendelsen.

For nylig rejste Danmarks Radio (DR) i TV-avisen og Søndagsmagasinet sagen omkring den mulige forøgede kræftrisiko, med megen opmærksomhed til følge.

Databank

-De seneste informationer fra DR, er, at ca. 130 af de mange henvendelser, DR har fået omkring den radioaktive bestråling ved arbejdet med radarer, sandsynligvis viser sig at være reelle sager, siger Torben Høgh.

Han har arbejdet med dette problem i flere år i forbindelse med sine aktiviteter i en arbejdsgruppe vedrørende arbejdsmiljø, som Euromil, den europæiske samarbejdsorganisation for militære fagforeninger, har nedsat.

-Det er et deprimerende stort tal, som vi her kan se på. Og vi har aftalt med DR, at CS får en kopi af henvendelserne, så vi kan lave en databank. Hvis Forsvarskommandoen ønsker at samarbejde, kan den få en kopi af os.

Sagen drejer sig kort sagt om, at meget tyder på, at mennesker, der har arbejdet med forsvarets radarer i de første årtier efter 2. Verdenskrig, har flere tilfælde af specielle kræftformer end andre grupper. Det er tilsyneladende personel, der har gjort tjeneste ved Luftværnsgruppens missilbatterier i perioden op til 1986, der er hårdest ramt.

Første gang CS hørte om disse mulige skadevirkninger på helbredet var omkring 1996, hvor Euromil informerede om hollandske, tyske og belgiske erfaringer på dette område. Disse informationer blev straks viderebragt til Forsvarskommandoen. Men samtidig har CS holdt fast ved sagen af hensyn til de berørte personer og deres familier og for at skabe klarhed over, om det nuværende radarmateriel lever op til sikkerhedskravene.

-Da  informationerne blev mere udførlige, var generalmajor Rosgaard chef for UVA (Underudvalg vedrørende arbejdsmiljø), fortsætter Torben Høgh.

-Han var selv gammel HAWK-soldat (jordbaseret missil mod fly) og vidste, hvad sagen drejede sig om. Man kunne også hos ham mærke en positiv indstilling til at få opklaret sagen. Men alligevel skete der ikke de store ting, idet man ville afvente udenlandske undersøgelser på området. Forsvaret nedsatte dog en Radargruppe med to repræsentanter fra Forsvarskommandoen og en fra henholdsvis CS og HOD. Radargruppen har da også fremsat flere forslag omkring løsningen af disse problemer.

Undersøgelser

-CS ønskede en undersøgelse af, om nogle af de ansatte havde lidt skade af arbejdet med de gamle radarer. Forsvarets ledelse var ikke helt afvisende, men man ønskede mere gods på vognen og ville afvente relevante udenlandske undersøgelser.

-Det er lidt mærkeligt, at man ikke selv hurtigt igangsatte undersøgelser. Forskeren professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse siger, at det danske forsvar ikke behøver at afvente udenlandske undersøgelser på området. Danmark har et godt grundlag for selv at lave disse undersøgelser, med Cancerregisteret, CPR.NR. m.m.. Ifølge ham er det netop Danmark, der har de bedste forudsætninger for at gennemføre en sådan undersøgelse

-Det var desuden vigtigt for CS at følge gennemførelsen af STANAG 2345, der er en NATO-standard for stråling ved radarer. Denne standard skulle være implementeret den 31.12.2002, og det er blandt andet dette, Radargruppen undersøger.

-Yderligere er det også en kendsgerning, at dansk forsvar også på arbejdsmiljøområdet skal følge dansk lovgivning og derfor oven i skal leve op til Arbejdstilsynets normer. De følger imidlertid WHO´s bestemmelser, der er en tand skrappere end STANAG 2345.

Langtids

-Når Flymaterielkommandoen og andre måler på radarerne og siger, at de overholder de nuværende grænseværdier, så er det sikkert korrekt, fortsætter Torben Høgh.

-Men hvad med langtidsvirkningerne af strålingerne? Dem kender vi ikke og kan derfor ikke nærmere bedømme risikoen ved arbejdet!

-Det er som om der er sket lidt af en holdningsændring, siden Rosgaard forlod Forsvarskommandoen. Jeg føler efter et møde i Radargruppen den 21. februar, at man næsten ønsker at lægge låg over sagen. Jeg havde regnet med, at man på mødet skulle diskutere en fællesudtalelse, vi havde lavet den 14. februar, og at det videre arbejde skulle koordineres. Men v i blev stort set informeret om, at det videre arbejde var arbejdsgiverens opgave og at organisationerne ville få besked til rette tid. Det er vi ikke tilfredse med, for vi har et hensyn at tage til medlemmerne og deres familier. Yderligere har arbejdsgiveren heller ikke hidtil vist sagen den store og positive interesse.

Politisk

-Men det er meget vigtigt for CS, at forsvarsministeren klart har meldt, at denne sag skal undersøges til bunds. Positivt er det også, at dette bakkes op af  de politiske partier.

Forsvarsministeriet udsendte den 7. februar i år i forbindelse med sagen en  pressemeddelelse, hvori der henvises til en telefonvagt, hvortil personale, der frygter at være blevet syge af arbejdet med radarer, kan henvende sig. I denne telefonvagt kan man få rådgivning og en vurdering af, om der er brug for en helbredsmæssig undersøgelse. Forsvarsminister Svend Aage Jensby opfordrede i denne presseudtalelse alle i forsvaret, som er usikker på, om arbejdet med radarer kan have forårsaget sygdom, til at kontakte forsvaret. Han slog også fast, at han ønsker at folk melder sig. (Telefonvagten er døgnbemandet og har nr. 39 77 12 00. Yderligere oplysninger kan fås på Forsvarskommandoens hjemmeside www.fko.dk)

I det hele taget har der været stor bevågenhed om sagen hos en række folketingsmedlemmer, hvilket har betydet en række relevante spørgsmål til forsvarsministeren.

-Specielt interessant er §20 spørgsmål i folketinget til ministeren om  sikkerhedsforanstaltningerne for gravide eller ammende kvinder. Forsvaret har sagt, at der ikke er overordnede regler på dette område. Det er ikke godt nok! Desuden er der heller ikke noget overblik over, hvilke regler de forskellige niveau 3 myndigheder bruger.

Euromil

-CS har fået mange positive henvendelser fra medlemmer i denne sag, fortæller Torben Høgh.

-De er glade for, at vi har holdt fast og over, at også det nye udstyr skal undersøges for både ioniseret, ikke-ioniseret og elektromagnetisk stråling.  Det er uhyre vigtigt, at vi får fuld klarhed over problemet og kan reagere ud fra et realistisk grundlag i bestræbelserne på at fremme den personlige sikkerhed.

I Tyskland kører der i øjeblikket en række undersøgelser samtidig med, at en meget stor gruppe tidligere soldater har anlagt erstatningssager mod den tyske stat. Man har hidtil vurderet, at man ikke med 100% sikkerhed kan afvise en årsagssammenhæng mellem arbejde med radar og kræft. Samtidig fastslår en rapport, at det tyske forsvarsomgang med radarstråling i 60´erne og 70´erne har været sundhedsfarlig og at teknikere derfor hyppigt har været udsat for kræftfremkaldende radarstråling.

-Uden det arbejde omkring problemer inden for det militære arbejdsmiljøområde, der foregår i Euromil, er det et stort spørgsmål, om problemet var kommet så klart frem. Vi har fået stor hjælp fra Euromil på samme måde, som vi også kan hjælpe. Det er vigtigt at fremhæve, at vi inden for Euromil arbejder beskæftiger os med mange andre vigtige arbejdsmiljøproblemer med betydning for soldaternes sikkerhed, slutter Torben Høgh.

Kilde: http://www.cs.dk/csblad/2003/avis%2002/02.htm#okms

Radarstråling

Hyppighet av hjernesvulst bekreftes i Vollersode (1997)

I de tyske landsbyene Vollersode og Wallhöfen ved Bremen hadde den almenpraktiserende legen Igbert Kutz funnet en opphopning av tilfeller med hjernekreft mellom 1981 og 1994. Etter en analyse fra helsemyndighetene i delstaten Niedersachsen

Kilde: Erhöhtes Hirntumor-Risiko durch Radarstrahlung. EMF-Monitor 3 (3), S. 1-2 (1997).

kilde: http://www.juraindex.dk/select/newsshow.asp?NyhedsID=4108

klide: http://nyheder.ofir.dk/artikel97394.asp

Forsvaret vil undersøge radar-anlæg

Sammenhængen mellem arbejde i forsvaret og risikoen for at få kræft, skal afdækkes.

Af Per Mathiessen
Onsdag, 02.07.2003 11:05

En arbejdsgruppe under Forsvarskommandoen anbefaler, at Forsvaret undersøger sammenhængen mellem arbejde i forsvaret og kræftrisiko.

Anbefalingen fra den såkaldte "Radar-gruppe", der rummer folk fra Forsvarskommandoen og fra personaleforeningerne, bliver nu overvejet af Forsvarskommandoen. Her oplyser man, at kommandoen allerede har taget kontakt til Kræftens Bekæmpelse for at fastlægge metoder for undersøgelsen, som skal fokusere på radar-anlæg der er i brug i dag, skriver DR Nyheder Online.

Den store opmærksomhed på kræftrisici i forsvaret kommer efter, at DR Nyheder i februar kunne afsløre, at personel, der arbejdede med forsvarets tidligste radaranlæg, blev udsat for risikabelt høje strålingsniveauer.

Dengang afviste forsvaret i første omgang enhver sammenhæng, men efterfølgende kunne Ingeniøren afsløre, at de målinger af røntgenstråling, som Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) havde lavet for det danske forsvar, var forkerte.

Efter en ny granskning nåede SIS i slutningen af marts frem til, at danske soldater muligvis har været udsat for langt højere doser af røntgenstråling end hidtil antaget i forbindelse med deres arbejde på forsvarets radaranlæg.

Det forventes, at en tysk undersøgelse af følgevirkninger på tyske soldater, der har arbejdet med de samme radarer som de danske, bliver offentliggjort i dag.

Det er forsvarsminister Svend Aage Jensby, som skal tage stilling til, om der skal gennemføres en tilsvarende dansk undersøgelse.

kilde: http://www.ing.dk/

Tema om røntgenstråling fra radaranlæg

Målinger fra Tyskland peger på langt højere doser af røntgenstråling i de militære radaranlæg end tilsvarende danske målinger. Ingeniøren ser på teknikken og måleresultaterne

Af Henrik Jensen

Fredag, 28.02.2003 16:08

Forsvaret er mistænkt for at have udsat titusindvis af soldater for farlig røntgenstråling i forbindelse med deres arbejde på forsvarets radaranlæg.

Det er ikke selve de elektromagnetiske radarsignaler, der er under mistanke. Bekymringen drejer sig primært om nogle kraftige sende- og modulator-radiorør - thyratroner, magnetroner, klystroner ogg stabilotroner - i radaranlæggenes kabinetter, der har vist sig at udsende ioniserende røntgenstråling.

Både forsvarsledelsen og forsvarsminister Svend Erik Jensby (V) har nu har lovet, at sagen skal undersøges til bunds. Det sker efter, at forsvaret i årevis har afvist enhver fare ved røntgenstråling fra radaranlæg som en myte.

Nedenstående er samlet Ingeniørens artikler om radar-sagen, samt links til bl.a. danske og tyske undersøgelser.

Flere artikler kan findes her:

http://www.ing.dk/