Af lutter kærlighed kan man komme til at gøre sin hund handicappet!
Når man har ansvar for et dyr, må der hele tiden tænkes på dens velbefindende,
og hvem kender sit firbenede familiemedlem bedre end netop ejeren!
Der er bare det, at man måske ikke altid er sig bevidst, at man gør noget uheldigt?
Forkert fodring af en hund kan være farlig, og det vil jeg fortælle om lidt.
En hund må kun få 25% protein i sin mad, og gerne den samme mad dag ud og
dag ind. Den har ikke behov for variation af maden eller at få noget lækkert, og er
altså ikke at sammenligne med os mennesker, der ville gå til, hvis vi skulle have
f. eks. frikadeller hver eneste dag!
Det sikreste er at give hunden købt fuldfoder i den rigtige mængde for lige netop
den specielle hund, altså kun en enkelt gang eller 2 gange en ½ portion hvert døgn.
Hver hund har forskelligt behov, så det er tilrådeligt at fodre flere hunde, adskilt
fra hverandre. Lader man noget tørt fuldkost konstant stå fremme, ved man intet om,
hvad, hvor meget eller hvilken hund, der i virkeligheden får noget. Man ved heller ikke
om der drikkes nok til den spiste mængde fuldkost, som senere svulmer enormt op i
mavesækken.. Spiser en hund ikke en enkelt dag og ellers opfører sig normalt,
- så skidt være med det, den skal nok blive sulten igen på et tidspunkt!
Ønsker man iøvrigt, at hunden skal lære visse færdigheder, skal hunde-godbidderne
fratrækkes den normale fodermængde!.
Hvorfor det, siger du vel? Jo, jeg har oplevet en Chihuahua, der næsten kun
kunne vralte, medens den gispede anstrengt efter vejret. En afmagringskur klares
ikke ved at købe en anden fuldkost, heller ikke hos dyrlægen!. Det er udelukkende
størrelsen af det kun ene eller 2 gange ½ måltid, den må få i døgnet! --
Den må SLET ingen mellem-måltider eller lækkerier få, bare fordi mennesket hygger
sig og kærligt vil have hunden med i samværet. Giver man hunden ¾ af den
tidligere givne daglige portion kan det lykkes at afmagre hunden 50-70 gr. om ugen,
så det at halvere en Chihuahua ned til normalvægt kan godt tage uger og måneder!
Men heldigvis kan man altså godt få en pragtfuld, livsglad hund igen!
Siden jeg måtte tage denne 11-årige hund tilbage på grund af ejerens sygdom,
har jeg fået øje for, hvor mange overfede hunde, der findes rundt om på gade og vej.
Det kan undre én, at der er så mange, der ved misforstået kærlighed frarøver deres
egen hund dens velvære! UG.
Lille efterskrift i februar 2007!. Den tilbagetagne hund, Bequita, som jeg omtalte,
har i dag en passende vægt.
Hun er nu godt 16 år gammel, er selvfølgelig alderspræget, men virker alligevel
som en tilfreds hund!
med indehaveren af denne webadresse.