Kunsten at være FAR


Om kunsten at fastslå sit barns intelligensalder og navnligt om kunsten at undgå, at barnet også søger at kortlægge sit fædrende ophavs intelligensniveau.

fra Willy Breinholst's "Kunsten at være FAR", Branner og Korch (København 1959), p.150-159


Det begyndte en dag, Benny kom fra skole.
- Far, sagde han ivrigt og rodede nogle lapper papir frem fra sin skoletaske, jeg går ud fra, du ikke ved, hvad din IQ er?
- Min hvad?
- Din IQ. Din intelligenskvotient.
- Næe, indrømmede jeg, men den ligger antageligt nogenlunde på gennemsnittet, eller lidt derover.
Det blik, Benny sendte mig, lod mig ane, at han havde sine tvivl.
- Vi har lært om intelligensstudier og bedømmelse af intelligensalderen efter Binet-Simons system, og læreren har intelligensbedømt os efter nogle mægtig spændende test-metoder. Nu skal jeg intelligensprøve dig og mor, og så kan vi fastslå, hvem af jet der har den fineste IQ. I går begge to ud fra 100, og for hver opgave I besvarer rigtigt, får I ti points, og for hver opgave I besvarer forkert, trækkes der ti points fra. Opnår I ialt 160 points, er I mægtigt intelligente, men opnår I kun 40 points, er I komplet åndssvage.
- Der lyder indviklet, brød Mariane ind, men lad os bare prøve.
- Altså, fortsatte Benny ivrigt, jeg nævner fem ord, hvoraf de fire på en eller anden made er knyttet til hinanden, medens den femte falder helt udenfor. Her er den første opgave: Æbler, appelsiner, bananer, grapefrugt, fodbold. Hva' for et ord et forkert?
- Fodbold! kom der uden betænkning fra Mariane.
- Bananer! sagde jeg.
Mariane og Benny så uforstående på mig.
- Det mener du ikke, sagde Mariane, kan du da ikke se, at fodbold et det eneste, der ikke et en frugt.
- Mor har selvfølgelig ret, afbrød Benny, hun får 10 points. Hvordan ku' du finde på at sige bananer?
- Nåe, mumlede jeg, ærgerlig over allerede at have dummet mig, jeg tænkte bare, at bananer er jo aflange, alle de andre ting er runde.
- Vi prøver næste opgave. Men tænk dig nu bedre om denne gang, far. Altså: Løve, antilope, zebra, gråspurv, vandbøffel. Mor tier stille, til far har svaret. Jeg gned mig eftertænksomt om hagen og rynkede brynene. Denne gang ville jeg tage mig tid til at tænke sagen ordentligt igennem. Endelig mente jeg at have fundet frem til det rigtige.
- Løve! sagde jeg.
- Gråspurv! kom det hurtigt fra Mariane, gråspurv er en fugl, alle de andre er dyr!
- Mor har ret igen. Hun fører nu med 120 points. Du har kun 80.
- Løve? gentog Mariane uforstående.
- Ja, mumlede jeg uden at møde hendes blik, jeg tænkte, at løve et jo den eneste, der kan spise de andre fire! Men lad os få en opgave til, så skal jeg nok klare den.
Benny fandt en ny lap papir frem og læste op:
- Hoved, hals, stråhat, arme, ben! Far svarer først igen.
Jeg kunne se på Mariane, at hun allerede havde fundet ud af det.
- Tjae, sagde jeg, det et ikke så nemt.
- Det er det da, ivrede Mariane, tænk dig dog om, menneske!
Jeg tænkte mig om.
- Du skal svare, inden der er gået et halvt minut, kom det ubarmhjertigt fra test-lederen.
- Ben! sagde jeg.
- Stråhat! sagde Mariane, du har tabt igen, stråhat er en beklædningsgenstand, alle de andre ting er legemsdele.
- Nå, sådan, sagde jeg beskæmmet, jeg tænkte, at ben jo var det eneste, man gik med under bæltestedet.
- Bevar mig vel! sagde Mariane. jeg dukkede mig brødebetynget.
- Lad os holde op her, foreslog jeg, det et nu fastslået, at jeg har en intelligenskvotient på 70, og den prøver jeg at klare mig med herefter.
- Der et tre opgaver endnu. Nu kommer opgave fire. Hør godt efter: New York, Fåborg, London, Paris, Rom!
Jeg kunne se på Mariane, at hun brændte efter at slynge sit svar ud.
- Kom bare med det, sagde jeg.
- Først du! sagde Benny.
Jeg tændte en cigaret, rejste mig og gik et par gange frem og tilbage over gulvet. Jeg var lige ved at sige rom, fordi det jo var den eneste spiritus, medens de andre fire var bynavne, men så betænkte jeg mig. Der var sikkert en fælde, som jeg burde vise mig for snu til at falde i.
- Hvor lang tid et der igen? spurgte jeg.
- Seks sekunder, skynd dig nu!
- New York! sagde jeg.
- Fåborg, sagde Mariane, Fåborg er en provinsby, de andre fire et storbyer.
- Har hun ret? spurgte jeg spændt.
Test-lederen nikkede.
- Hvordan kunne du få dig til at sige New York? kom det bebrejdende fra Mariane, tænker du dig overhovedet ikke om, før du svarer?
- Jo, men jeg mente altså bare, at New York jo ligger i Amerika, alle de andre i Europa. Nu I siger det, kan jeg godt se, Fåborg må være rigtigt, men det er vel menneskeligt at fejle?
- Nu et du nede på 60 points, kundgjorde Benny, og han tilføjede ubarmhjertigt: - Ti points under sinkestadiet!
- Du holder din mund med detteher overfor naboerne, sagde jeg til Mariane, hvad der foregår indenfor hjemmets fire vægge, kommer ikke andre ved. Og hvis du fortæller din mor det, kan du godt skyde en hvid pind efter den frakke, du så på i går. Og endnu en ting - lad være med at se på mig med det blik. Jeg et ikke åndssvag. Enhver har lov at dumme sig.
Benny kastede et blik på sit regnskab.
- Tallene lyver ikke, far, sagde han. Så fik vi opgave fem:
- Frederik den Syvende, Napoleon, Klods-Hans, Kejser Wilhelm, Karl den Tolvte.
- Klods-Hans! kom det sejrssikkert fra Mariane.
- Klods-Hans! gentog jeg hurtigt og tilkastede Mariane et triumferende blik. Havde hun sine 10 points hjemme, havde jeg det også. Det var simpel logik.
- Begrund der, sagde Benny.
- Hvem? Mig? sagde jeg. Benny nikkede.
- Klods-Hans var ... æh’e ... jo, Klods-Hans var den eneste, der red på gedebuk, alle de andre red på heste.
- Sikken noget nonsens sagde Mariane, du forstår ikke en klap af det hele.
- Forkert begrundet, afgjorde test-lederen, selvom Klods-Hans var rigtigt kikket ud, må jeg gå ud fra, at der skyldtes rent og skært gætteri, eftersom du ikke kan begrunde det. Men du får en chance til. Jeg stiller spørgsmålet igen med en lille ændring: Frederik den Syvende, Napoleon, Snehvide, Kejser Wilhelm, Karl den Tolvte.
Jeg vendte mig mod Mariane.
- Vil du, eller skal jeg? spurgte jeg håbefuldt.
- Kom du bare med det! lød der skadefro fra Mariane.
- Klods-Hans! busede jeg ud på må og få.
- Jamen, han et jo slet ikke med.
- Nåe, nej ... indrømmede jeg. Test-lederen og Mariane så triumferende på mig. Prøven begyndte at irritere mig.
- Man kan sgu heller ikke koncentrere sig, når I hele tiden sidder og glor på een, vrissede jeg, vend ryggen til og lad mig få et øjebliks ro til at vride hjernen, så skal jeg nok klare det.
De vendte ryggen til, og jeg vred hjernen.
- Napoleon! sagde jeg med fast stemme.
- Snehvide! sagde Mariane.
Jeg gav en dæmpet ed fra mig. Jeg havde dummet mig igen. Hvis da ikke Mariane var forkert afmarcheret.
- Begrund det, sagde jeg.
- Snehvide er en eventyrfigur, alle de andre et historiske personligheder.
- Har hun ret? forhørte jeg test-lederen.
Han nikkede.
- Det dur altså ikke, at Napoleon var den eneste af de fem, der altid gik med hånden indenfor vesten?
Test-lederen rystede på hovedet.
- Mor fører med 150 points og du ...
- Tal interesserer mig ikke. Lad os få den sidste opgave, så vi kan få det overstået.
Benny fandt den sidste seddel frem og læste op:
- Rabarbergrød, Volga, Elben, Donau, Mississippi.
Jeg sad lidt og kløede mig bag øret med en blyant, medens jeg funderede over det. Jeg var fast besluttet på, at jeg ville klare denne sidste opgave. Jeg havde allerede tabt ansigt nok.
- Jeg er klar! sagde Mariane.
- Må jeg få remsen een gang til? spurgte jeg. Nærmest for at vinde tid.
- Rabarbergrød, Volga, Elben, Donau, Mississippi.
Jeg skrev ordene ned og stirrede fortabt på dem. Så med eet stod det hele klart for mig. Opgaven var snedigt stillet op, men jeg havde løst den.
- Klar! sagde jeg.
- Nå, hvad er det så? spurgte Mariane spændt.
- Det siger jeg ikke. Ryster jeg ud med det, forsøger I bare at lave om på det, så du får ret i dit Mississippi.
- Jeg har ikke sagt Mississippi.
- Næe, men tror du ikke, jeg ved, du vil sige det.
Mississippi er det eneste af de fem ord, der er fire s'er i.
- Det har ikke noget med opgaven at gøre, sagde Benny.
- Så laver I der om til, at der er der eneste af de fem ord, der har fire i'er! Men den hopper jeg ikke på, jeg blir stående ved mit Volga, hvor meget I så end påstar, det skal være Mississippi.
- Det skal være rabarbergrød, det er et næringsmiddel, alt det andet et floder! Hvor i himlens navn kommer du på, der skal være Volga?
Mariane så nærmest lamslået ud.
- Der et jo komplet åndssvagt, sagde Benny, hvordan vil du begrunde det?
Jeg nægtede at svare. Indtil nu, hvor dette kommer offentligt frem som en manende advarsel til alle fædre mod at lade deres børn måle familieoverhovedets IQ, har jeg beholdt som en hemmelighed, at Volga et det eneste af de fem ord, der, når man fjerner forbogstavet, blir til et pigenavn.
Det scorer jeg 10 points på, antageligt lige akkurat nok til at holde mig på fri fod, til lægevidenskaben får opfundet en ufejlbarlig intelligensmikstur, der for en rimelig penge kan erhverves i håndkøb.

Tilbage til Lars' hjemmeside


This page hosted by GeoCities Get your own Free Home Page