Her beskrives kommareglerne, både de nye og de gamle (dog ikke pausekomma). Her bruges for nemheds skyld betegnelserne gammelt komma om traditionelt grammatisk komma og nyt komma om enhedskomma. Vi starter med nyt komma.
Hvis man skal lære at sætte nyt komma, er det allernemmeste at tage udgangspunkt i følgende lille fif:
|
Sæt parentes om alle sætninger,
hovedsætninger såvel som ledsætninger,
sådan at der bliver
lige mange højre- og venstreparenteser.
Så skal der komma alle steder hvor der er en eller flere slut-parenteser. |
Der kan også stå et andet tegn end komma, nemlig semikolon, spørgsmålstegn, udråbstegn eller punktum. Sommetider kan man bruge parentes eller tankestreg.
Dette er min "quick and dirty tommelfingerregel!" (faktisk har jeg hugget ideen fra et skrift af en anden datalog). Denne regel klarer det meste, vel ca. 90% af tilfældene. Lad os se et par eksempler:
I tilfælde 1 står ledsætningen sidst i hovedsætningen. Indholdet bliver mindre og mindre centralt i forhold til hovedsætningens kernebudskab, "Der skal ikke komma," jo længere man kommer hen i sætningen. Dette er på en måde den naturligste sætningsopbygning; man kan slappe af fordi det så at sige går ned ad bakke hele vejen.
I tilfælde 2 og 3 tjener kommaet til at markere at nu kommer der altså noget som er mindst lige så vigtigt som det foregående. Man kan næsten sige at jo flere højreparenteser, jo vigtigere er det at man sætter komma. Det svarer lidt til at gå op ad trappe, pas på, nu kommer der et trin op.
I eksempel 4 er der to sideordnede ledsætninger til hovedsætningen "Ind kom en mand", og der skal komma imellem dem. Men i tilfælde 5 er der kun en enkelt ledsætning selvom der er dobbelt udsagnsled (ordene "bar" og "var").
Ovenstående var min "quick and dirty tommelfingerregel!", og den holder 90%. Dvs. reglen som sådan holder 100%! men der skal også komma i et par andre tilfælde, så den kan ikke stå alene. Den kan derimod bruges til at rationalisere sprognævnets regelsæt med, dvs. reducere antallet af regler. Her følger mit reducerede regelsæt, og så ser vi på forbindelsen til sprognævnets regler bagefter.
Først sætter man parentes om alle sætninger som beskrevet ovenfor.
|
Regel 1 er behandlet ovenfor. Et eksempel på en opremsning, jvf. regel 2: "Man kan sætte komma, udråbstegn, spørgsmålstegn eller lignende." Regel 4 skulle også være indlysende!
Så kigger vi nærmere på regel 3. Egentlige parentetiske led, der for eksempel kunne se sådan her ud, er led der lige så godt kunne være sat i parentes. De kan typisk indeholde ord som 'iøvrigt' eller 'forresten', men det behøver de ikke.
Ordene "med mere" i regel 3 dækker over blandt andet apposition, tilføjelser, udråb, citater og led hentet andetsteds fra i sætningen. Dem orker jeg altså ikke give eksempler på.
Disse fire regler skulle gerne være ækvivalente med sprognævnets regler. Ellers vil jeg gerne vide om der er noget jeg har overset!
Nyt komma kan bruges til at vise om der er tale om en ledsætning i en hovedsætning eller om to hovedsætninger.
Første eksempel er det samme som "Han tror at jeg er ateist," andet eksempel det samme som "Han tror, og/men jeg er ateist." Her kunne man også have sat semikolon eller punktum.
Nyt komma kan også bruges til at skelne mellem parentetiske indskud og ledsætninger.
Man vil nok normalt fortolke det første som et parentetisk indskud ("Manden, der iøvrigt var sindssyg, trak pludselig en pistol"), og så skal der komma foran ledsætningen.
Hvis det andet eksempel ikke skal opfattes som et parentetisk indskud ("Manden, der iøvrigt skød, var sindsyg"), men som en almindelig ledsætning ("Netop den mand der skød, var sindsyg"), så skal der komma efter, men ikke før ledsætningen.
Bemærk at de to sætninger har samme grammatiske struktur, illustreret med parenteserne. Forskellen, og dermed begrundelsen for om der skal komma, er derfor semantisk.
Dette kan måske være lidt svært at gennemskue ved første gennemlæsning, men det er altså også de finere detaljer. Et par glimrende eksempler, sakset fra usenet, viser hvordan traditionelt grammatisk komma har svært ved at skelne helt så fint som nyt komma:
Claus Tondering: > > "Mine forældre havde en række unge piger i huset. Jeg kan huske den > > første hushjælp, der blev gravid med købmandens bud."
Med komma foran der: Jeg husker den første hushjælp -- der iøvrigt blev gravid (etc.). Uden komma foran der: Jeg husker den første af de hushjælper der blev gravid med købmandens bud.
Flemming Lindblad Johansen: > > "De gamle(,) der er afhængige af folkepensionen, får det > > hårdere efter lovens ikrafttræden."
Med komma foran der: De gamle, der jo allesammen er afhængige af folkepensionen, får det hårdere. Uden komma foran der: De gamle der er afhængige af folkepensionen -- ikke de andre, selvsagt -- får det hårdere.
Der er to typer af problemer forbundet med at sætte komma idet man nemlig skal afgøre to forskellige spørgsmål:
Det gælder både gammelt og nyt komma.
Med det nye komma
er der bare en hel del mindre at være i tvivl om,
især hvad angår placeringen af kommaet.
Man kunne måske også have kaldt det "ekstra komma" eller "overflødigt komma". Det skal i hvert fald ikke have stået dér, men måske et andet sted i sætningen.
Her er nogle eksempler. Venstreparenteserne angiver hvor der skulle være komma efter gammelt komma (men ikke efter nyt!).
Idiotkommerne, hvis man ønsker at bruge den betegnelse, ser sådan her ud:
Det er mange gået fejl i! Det hjalp jo heller ikke på forvirringen at det kan være umuligt at høre forskel på navnemåde og nutidsform
Men efter de nye regler skal der altså slet ikke være komma i nogen af disse sætninger -- hverken det ene eller det andet sted! Vil idiotkommaerne så helt forsvinde? Det er et åbent spørgsmål.
Vi har faktisk fået en helt ny type "idiotkommaer", nemlig komma foran ledsætninger...
Her skulle der komma efter de gamle regler, men ikke efter de nye.
|
Mike L. Griebel,
mgriebel@hotmail.com
|
|
|