| Mike L. Griebel |
| mgriebel@hotmail.com |
Note: Apologies to those who do not read Danish. You can probably decipher the genealogic tree anyway, but you'll miss the gory details.
HPH var skomager. Som 10-årig kom han ud at arbejde på en gård, men ved konfirmationen blev han spurgt: vil du være skomager? Jah...det ville han da gerne. Så han kom i lære hos sin far Oluf Hansen og sin onkel, Carl Emil Hansen.
Siden kom han til kuranstalten ved Hald Ege (ved Viborg) hvor han endte med at lave specialfodtøj til folk der havde brug for det (det ville man i dag kalde en bandagist). Grethe Elise Rasmussen har fortalt at han sommetider sagde til patienterne at lægerne havde givet dem nogle forkerte råd, men han vidste heldigvis bedre. Så lavede han det de virkelig havde brug for.
HPH ville ikke tages til infanteriet, for hans egen far og brødrene var jo alle gardister. Så han kunne han ikke så godt komme hjem og fortælle at han var blevet almindelig fodtusse. Han klarede sig udenom ved at sige at han var platfodet
Oluf Hansen fik siden fire andre sønner. Hans kone døde, og han fik en husbestyrer resten af sine dage; hun fik lov at arve hele indboet.
Der må eksistere et maleri af ham, for han blev malet mens han var soldat. Han blev udvalgt til at blive malet, siger Grethe Elise Rasmussen, fordi han havde "den fineste bygning". Siden skomager. Odense og Birkene.
Hvis hun huskede ham, så glemte hun i hvert fald sit barn, Grethe Elise Rasmussens far, Hans Peter Hansen. Han voksede nemlig op hos Oluf Hansens forældre.
Skomager -- den første i en række af tre generationer af skomagere.
Familien tog sønnen Oluf Hansens søn Hans Peter Hansen hjem til sig, og som det ses er han opkaldt efter sin farfar.
I 1986 (ca.) sagde han til Mathilde Jacobine:
"Løft mig lige op så jeg kan se foråret."
Det gjorde hun,
og så fik han en blodprop og døde.
MM fik en symaskine af Viborg Kommune samt et sted
at bo, og så måtte hun klare sig selv. Det gjorde hun også.
MM blev senere gift med en Jacobsen og fik to børn med ham: Rudolf
og Christian (Christian emigrerede til USA, men vendte langt senere hjem
igen).
Jacobsen var vist noget naiv; han spurgte sin gode ven og arbejdskammerat
om han ikke ville med hjem og træffe hans dejlige kone. Det ville
han da gerne, det var Otto Joachim Hansen, og MM kunne lide ham så
meget at hun smed Jacobsen ud og levede sammen med Hansen i stedet. De
blev vist gift, men fik ikke nogen børn. MM var en flittig brevskriver,
så der må findes nogle breve rundt omkring. Hun skrev blandt
andet breve til børnene på Danner Stiftelsen. Hun endte sine
dage på plejehjemmet Solhjem i Gentofte.
Moster Mathilde og hendes mand havde et gartneri i Brabrand.
Mandens forældre købte et stykke jord, en gammel bondegård,
til gartneriet.
På et tidspunkt tiendestørste skatteyder i Brabrand.
Onkel Heinrich lavede et stamtræ
som nok kunne være interessant
at se, men det har hans ældste søn Heinrich fået,
og muligvis eksisterer det ikke mere.
Den ældste søn bor muligvis i København
hvis han lever endnu,
den yngste måske i Aalborg.
Moster Emma var "en rigtig moster" iflg.
Grethe Elise Rasmussen,
dvs. alle kunne komme til hende
hvis der var problemer.
Moster Emma var syerske.
Hun tjente lidt sort,
og fik et skattesmæk ved pengeombytningen efter krigen.
Manden hed Adolf, men skrev sig vist Adolph,
fordi Emma ikke rigtig syntes om det der
-- der var jo en anden Adolf lige syd for grænsen.
De boede i Falstersgade, Århus; lige ved knækket.
Det var gennem hende vi fandt ud af at
min morfar blev kaldt "tusindkunstneren"
i folkemunde.
Adolf og Emma fik en søn,
og da Adolf kom hjem fra mødet med kordegnen,
da var drengen altså "kommet til" at hedde Adolf...
Måske har Adolf ikke haft så meget fantasi?
I hvert fald kunne han godt lide øl.
Der er også noget med at han "glemte"
at komme til sit eget bryllup,
så de måtte ud og lede efter ham...
Onkel Heinrich
har besøgt sin bedstefar mange gange
og havde mange historier om ham.
For eksempel den om at
han ikke havde nogen tænder i munden til sidst,
så han kunne ikke holde på piben.
Så satte han gummiet fra en patentprop på piben,
og så gik det.
Til gengæld var han stadig rank,
som 93-årig kunne han gå med en bjælke på skulderen
"uden at vakle".
Det kan også være Onkel Heinrich
har pyntet lidt på historien...
Mathilde Jacobine Marie Griebel
-- Top
Efter at Rasmus Holm døde omkring 1886,
kom MM til Viborg, for det var der hun "hørte
til" -- der havde de nemlig boet i fem år. Man kan også
sige familien blev jaget væk fra hvor de nu var. Der stod hun så
med ca. seks børn, heraf to meget små.
Agnes og Jenny kom på et børnehjem.
Moster Mathilde
-- Top
Moster Mathilde og Onkel Heinrich fik fripladser
i skolen ved Viborg.
Onkel Heinrich
-- Top
Siden han blev gift og flyttede hjemmefra
og til han døde
boede onkel Heinrich på Jægersborgs Allé 6.
De havde en grøntforretning i København.
Moster Emma
-- Top
(Måske havde de glemt at de havde
en Emma i forvejen? :)
Men hun blev jo også mest kaldt Bette.
Bette troede faktisk at hun hed Emma Vilhelmine Alexandra, og det
synes hun var enormt fint fordi der var en prinsesse (også dengang)
der hed Alexandra (kom senere til England). Det gik hun og vigtede sig
med over for bl.a. Emma Bothilde. Hun blev først klogere da hun
kom i skole og fandt ud af at hun hed Elisabeth). Moster Agnes
-- Top
Da Rasmus Holm døde 1986
blev Agnes og Jenny
sendt over
til et børnehjem for piger i Jægerspris
(Fr. d. syvendes gave til Grevinde Danner)
og de kom først derfra
igen i konfirmationsalderen.
Bette og Emma
(Bothilde) besøgte Agnes og Jenny på Grevinde Danners, og
da vidste Agnes og Jenny ikke at de havde søskende! Det skete efter
at Bette var blevet gift med Hans Peter Hansen, dvs. Jenny har været
mindst otte år
før hun lærte sin familie at kende.
Moster Jenny
-- Top
Heinrich Griebel
-- Top
Han var tysker. Smed, våbensmed.
Han var med ved "slaget ved Itzehoe"
(det ligger i Nordtyskland),
men det er uvist på hvilken side (tysk/dansk).
Man kan dog formode
at det har været på dansk,
da han senere slog sig ned i Danmark.
Anna Caroline Christine Clasen
-- Top
xxx
-- Top
|
|
||
|
|