Navnet Kehlet stammer fra det gammelt herresæde "Keldet", der også blev kaldet "Kellet" eller"Kehlet" på tysk. Keldet ligger i Fjelstrup sogn - mellem Haderslev, Christiansfeld og Hejlsminde.
Keldet nævnes første gang i 1388 da den sønderjydske stormand Johannes Stangenberg gav den til Haderslev kirke. Senere tilhørte Keldet Breide og Lange-Munk slægterne. Anne Hansdatter Lange fik i slutningen af 1500 tallet Keldet som hovedgård. Hun blev gift med Hans Rastrup til Skovgård, der i januar 1584 mageskiftede sin hustrus gods i Sønderjylland med kongen mod gods i Framløv herred. Kong Frederik II modtog "udi Harsløffherred i Fjelstrup sogn Killwid". 1604 nævnes en Knud Jebsen Søgardt på Keldet. Han er muligvis oldefar til nedennævnte Mette.
Om Keldets historie kan læses nærmere i en artikel af J.C. Christensen, "Keldet i Fjelstrup sogn. Et gammelt Herresædes Historie." i Sønderjydsk månedsskrift, årgang 18, 1942 s. 141-151.
Kehlet navnet (i min familie) kan med sikkerhed føres tilbage til Mette Pedersdatter af Kellet, der den 23/6-1705 i Bjert kirke blev "copuleret" d.v.s. viet til Hans Nissen af Aitrup. Fra 1669-94 var det en Peter Hansen som havde fæstet Keldet/Kellet. Han havde bl.a. en datter Mette (hun omtales i broderen Jes' skifte 1745) men om de to Metter er én og samme person kan vist desværre ikke bevises 100 %.
Herunder ses "min" linie af Kehlet familien :Karen Marie KEHLET (7) (min mormor) I Peter Hansen Petersen KEHLET (14)* 1889 I Peter Hansen KEHLET(28)* 1855 I Peter Hansen KEHLET (56)* 1820 I Hans Nissen Hansen KEHLET (112)* 1781 I Hans Jepsen (224) * 1739 I Jep Hansen (448)* 1694 ~ Anna Hansdatter (449)* 1706 I I Hans Jepsen (896) * 1676 Hans Nissen (898) ~ Mette Pedersdatter Kehlet (899) ?I? Peter Hansen ~ N.N. Jepsdatter ?I? Jep Knudsen ~ N.N. I Knud Jepsen Søgaard
Den herover viste Kehlet slægt var koncentreret omkring Agtrup og Sønder Bjert lidt
syd for Kolding.
Der findes mindst en anden Kehlet linie. Denne anden linie synes at begynder på Ærø med en Jeppe Hansen Kehlet, gift der i 1704 med Sidsel Christiansdatter. Han synes ikke at stamme fra Keldet-gården ? men hvorfra han så kommer vides ikke. Fra denne linie stammer de fleste Kehlet'er i København.
Denne Københavnske gren kender jeg kun gennem kontakt med Torben Kehlet fra Kalvehave.
Grenen kan som sagt føres tilbage til Ærø men en forbindelse tilbage til gården må dog anses som sandsynlig navnets "sjældenhed" taget i betragtning (også når man tager i betragtning at Ærø i gamle dage administrativt hørte til det Sønderjydske ! - eller i hvertfald hørte under Hertug Hans' den Yngres besiddelser i 1622 og senere var del af Hertugdømmerne Glücksburg og Holsten-Gottorp).
Her kan du downloade en zip-fil med en liste (på html-format) over alle 166 Kehlet'er i telefonbogen (taget fra Jubii's nummeroplysning, februar 1999).
Under min eftersøgning af Kehlet navnet er jeg nogle gange stødt på nogle "løse" Kehlet'er,
som jeg ikke kan relatere til en af de overnævnte grene.
Disse er :
Matthias Kehlet : 1714 skriver, 1722 fuldmægtig på amtsstuerne i Haderslev, Flensborg og Tønder, 3/6 1735 (beskikket ?) amtsforvalter i Flensborg, 1/6-1741 virkelig Kancelliråd, død 26/8-1746 i Flensborg. Gift 21/9 1736 med Friderica Amalia Køpke. De fik en datter Cæcilie Dorothea Kehlet* 28/10-1737 i Flensborg, død i Sønderborg 25/3-1768, gift 4/8-1758 i Frue Kirke, Flensborg med amtsforvalter for Sønderborg amt Christian Prehn (* 19/8-1723 i Flensborg, søn af rådmand Johan Henrik P.). (Kilde: Smith, J. : Slesvigske Amtsforvaltere. Kbh. 1954)
Dorothea Christina Kehlet, gift (omkring 1764) med Matthias Fries (* 28/3-1721, Botslot, præst i Flensborg 1757-1774, provst 1767, Dr. Theol. 1773, død 20/4-1774).
(Kilde: Arends, Otto Fr. : Geistligheden i Slesvig-Holsten)
Anna Dor. Marie Kehlet ~ Lars Christoph. Krogh (gårdejer i Sneslev, Sorø Amt) fik en søn 27/9-1867 Otto Christian Krogh.
Bogholder Kehlet fra Hobro, der i 1864, sammen med købmændene Brasch, Bie, Morell og Friis, blev taget som gidsler af Preusserne (afpresning for krigsskat).
Er han søn af farver Erich Kehlet i Hobro ?
Jens Johan Christian Schröder Kehlet, i Sæby, * ca. 1745 (hvor ?)
Folketælling i Sæby 1801
Ovenstående er sikkert den samme som Johan Christian Kehlet
Kancelliråd samt stempel- og papirforhandler i Sæby, † 7/10/1830
Birte Jørgensdatter Kellet † 19/08/1736 i Fjellerup
Gift med Nikolaus Iversen Ravn * 1671, † 1742, præst i Fjellerup-Glæsborg (Djursland)
Er der nogen der kender noget til disse personer ? (oplysninger modtages med glæde).