Familien ja det er min mand og barn i første række og så derefter den familie der ellers er tilbage på min side det er ikke meget og det er det heller ikke på min mands.

Men min Familie mener jeg mest er min mand og min datter.

De er de to der betyder alt for mig.

Det er simpelt hen pragtfuldt at have en mand der  ikke tænke længe over det at jeg har et handicap der gør jeg  nogle dage ikke får lavet det jeg burde og lige så ikke  kan  nogle ting.

HAN  er der bare fuldt ud for mig, jeg lider også af dårlige nerver, og er ofte Meget urimelig, du kan nu en gang ikke gøre for det selv, du er som du er og vi må få det bedste ud af det.

Vores datter Marianne har også accepteret at hendes mor ikke er som de andres mødre.

Jeg havde en tid jeg glemte vi var mor og datter og der var en alders forskel så jeg snakkede med hende som om  vi var veninder.
Men med hjælp udefra, ja´ så lykkes det os at komme på ret køl igen.

Hun prøvede at tage magten fra mig og det var ved at lykkes ganske godt, men nu har jeg fundet min plads som mor og hun kan ikke længere tage magten.

Vi har simpelt hen det bare supert sammen.

Min svigermor som jo også er en del af familien er der også når jeg har brug for hende, man får aldrig et nej hvis man beder om hjælp til noget.

Lige så er der Oles bror og kone også utrolig hjælpsomme.
Uden John var vi aldrig kommet så langt med vores computer som vi er og han er utrolig flik til at hjælpe os hvis vi ringer og spørger om noget.

Forsiden