Klubben:
I begyndelsen af sidste århundrede besluttede en kreds af stereointeresserede medlemmer af Københavns Fotografiske Amatørklub at starte en speciel klub for stereofotografi. En af initiativtagerne var Peter Elfelt, og klubben blev startet i januar 1908.
Generalforsamling i Stereoskopklubben anno 1913
En vigtig aktivitet var cirkulationsmapperne, hvor medlemmerne indlagde deres billeder til bedømmelse og diskussion, en aktivitet som stadigvæk er krumtappen i vores forening. Klubbens billedmapper cirkulerer idag til stereofotografer i Danmark, Tyskland, Schweitz og New Zealand. Foruden billedmapperne cirkulerer mapper med udenlandske tidsskrifter, for at vi kan være orienterede om hvad der sker inden for stereskopi, såvel teknisk som kunstnerisk.
Klubbens arkiv rummer arkivalier om klubbens aktivitet siden 1908 samt en del litteratur om stereoskopi. Klubbens arkivar bestyrer endvidere Erik Ferslings Registrant med over 12000 danske stereoskopbilleder.
Generalforsamling i Stereoskopklubben anno 2008
Sidste nyt er, at Stereoskopklubben i 2008 har tilmeldt sig en ny international digital billedmappe som ISU (International Stereoscopic union) har oprettet. Det medfører, at vi får tilsendt 10 stereobilleder halvårligt pr.medlemsklub. I øjeblikket er der 18 klubber fra forskellige lande der har tilmeldt sig.