Fra Thule til Tennessee, side 14

Fra Thule til Tennessee, side 14 Bo i Amerika
Har man boet her med sine børn og fulgt deres vilkår og muligheder, er der for mig ikke tvivl om hvor jeg ville være barn . .

Forældre i Amerika giver det indtryk - uanset velstand eller indkomst - at de prioriterer deres børn højere, end man har indtryk af i visse europæiske lande, især Nordeuropa og særligt Danmark - desværre !
Man ser det ikke bare på børnenes tøj og hele tilstand, men også til fællesarrangementer og forældremøder på skolen som er en familiebegivenhed som ofte indbefatter bedsteforældre eller venner, hvor man giver sig god tid. Ikke fordi man er mere velhavende, men fordi man tænker og prioriterer anderledes omkring børnene, vort kostelige "råstof" - vor virkelige rigdom !
Børn og unge i USA har ufatteligt mange fritidsmuligheder og skal ikke hænge omkring i gaderne ! Modsat myterne har man en meget mere restriktiv holdning til alkohol, ikke mindst blandt unge.
Børnene lærer også mere om religion, kommer mere i kirke, og religion er for de fleste en naturlig del af livet, på alle skoler nævnes Gud i den daglige "Pledge of Allegiance" (hyldest til flag og nation: I Pledge Allegiance to the flag of the United States of America and to the Republic for which it stands, one Nation under God, indivisible, with liberty and justice for all)
Og ingen børn skal selv tage den usikre vej alene på cykel i morgentrafikken til skole, for skolebusser henter alle børn til skole og kører dem hjem igen !
Ikke for ingenting har Amerika altid haft langt den bedste trivsel nogensinde i verden - langt foran Europa !
En af de dybere hemmeligheder er, at The United States of Amerika er det første, største og ældste demokrati med en forfatningsmæssig tydelig afsky for al den gamle verdens tyranni og skatteplyndring !
USA er frihedens sande ansigt, og der er masser af tumleplads. Enhver kan købe en fin bil til 500 $ kontant, få plader på med det samme, ingen stiller spørgsmål, - og så kan man køre ud og indtage verdens største Paradis med verdens laveste benzinpriser !
Og til minimale, basale leveomkostninger - at spise sig mæt. Enhver kan også betale en beskeden husleje og have en bolig - ingen stiller spørgsmål.
Nationens fædre overvejede sidst i 17-hundredetallet hvordan man undgik den gamle verdens fejl. Man endte med at udnævne een præsident, som udadtil havde nærmest ubegrænset magt, men indenlands skulle stå overfor kongressen. - Præsidenten står altid ansigt til ansigt med vælgerne.
Det betyder bl.a. at præsidentens forslag til lov skal godkendes af en stor forsamling, som også tæller hans modstandere. Det betyder idag også, at en ny præsident i USA udpeger alle sine embedsmænd til ministerierne. - Til forskel fra bl.a. Danmark hvor embedsmænd ansættes for livet, og skal være "neutrale" under en hvilkensomhelst regering . . men kan man det ?? Og hvis man kan, er det da den optimale styreform som borger for største trivsel ?? - Selvfølgelig ikke ! Der vil være masser af fodslæb, modstræb og rent ud benspænderi - fremfor de amerikanske embedsmænd som er ansat under præsidenten og derfor må være mere ivrige efter at få lovgivningen til at virke.
Men det betyder også - pr. amerikansk tradition - at når valgkampen er forbi står man sammen last og brast ! Her er ingen valg i utide ! Ikke så lidt imponerende med en befolkning på 250 millioner.
Meget talende, kommer megen af denne enighed fra indianerkrigene, da nybyggere overalt i de nye stater hærgedes af makabre indianeroverfald - læs om Kentucky's historie. Helte som Kentucky's Daniel Boone, og ikke mindst den senere første præsident George Washington som ikke bare sendte englænderne på flugt da de kom for at kræve nye skatter, også senere præsidenter Andrew Jackson og William H. Harrison var gamle hærdede indianerkrigere som havde reddet nybyggerområder fra indianerterror. - Andre, senere præsidenter, gik mere forsonligt til værks, som f.eks pionéren Theodore Roosevelt, en onkel til den senere præs. Franklin D. Roosevelt, som kom Europa til hjælp imod nazismen. Og endelig, ikke at forglemme, måske den største af alle amerikanske præsidenter, "Abe" Abraham Lincoln, slaveriets afskaffer og borgerkrigens forsoner, en fattig bondesøn fra Kentucky, der som bekendt desværre faldt for en galnings kugle.

Og amerikanere er betegnende nok også mere religiøse - der er det omvendte forhold, at hos dem er 3-fjerdedel religiøse, mens hos europæere er 3-fjerdedel ikke-religiøse . . sikken fallit for den gamle verden !
Den katolske menighed i vores county (kommune) talte små 1000 ud af 50.000 - hovedsageligt baptister. Der er kirker på "hvertandet" gadehjørne, og ude på landet er der kirker overalt, velholdte, pyntelige, og godt besøgt.
Vores kirke var stuvende fuld hver søndag, aktiviteterne var mange, bibellæsning for de mindste børn, og skiftevis musikalske indslag under Gudstjenesten, - bl.a. af en af vore venner, en 2 m høj kæmpe med stort fuldskæg, som kunne synge og spille guitar så det hørtes. - Han hørte til den slags mennesker som man næsten ikke fatter findes i vor tid - men herovre findes mange, fuldkommen ærlig og ligefrem og altid i perlehumør, stærk som en bjørn, og nøjsom så man som europæer skammer sig. Han var gift med en indianerpige af den traditionelt mere krigeriske Navaho-stamme, - men hun var nu særdeles fredelig og sød, den perfekte hustru som kunne alt i deres naturalietilværelse - samt væve tæpper som traditionelt for Navaho-stammen, og de havde fire lige så pragtfulde børn. Han havde levet som "hobo" - omstrejfende løsarbejdere der hopper på de kilometerlange godstog som snegler sig forsigtigt afsted med lav fart - og de boede ude hvor der ikke er elektricitet, han havde selv tømret huset, man gik fra "front porch"en - verandaen - lige ind i stuen, som bestod af råt tømmer, men med klaver, - og klapperslanger i krogene.
Men jeg er bange for at mennesker som han ville dø af chock, hvis de blev sat mellem europæiske gennemsnitsmennesker. Amerikanere kan virkelig været forbløffende ufordærvede, selv tiggere på gaden - "street people" - viser kultur og hilser med "God bless you".

Ikke overraskende er børnene også religiøse. Da mine drenge begyndte i skolen, blev de inviteret af kammerater til at køre med i kirke om søndagen. Lærere og "principal" står ved skolens indgang om morgenen og byder børnene velkommen med smil - de sidder ikke inde og gemmer sig med kaffen til 5 min. over ringetid ! - Og forresten, der var ingen mobning i skolen, ikke engang af et par nye elever som mine tvillinger, som først ikke kunne sproget men talte et underligt "russisk klingende" sprog sammen (dansk virker beslægtet i skrift, - men i tale tror amerikanere vi er russere !).
Skolerne er velholdt, de får ikke lov at forfalde, altid har man en bøtte maling parat så skolerne ser pæne ud - her er ingen skrammer og forsømte hjørner. Ikke underligt at børn føler sig trygge og glade her.
Mine mindste, som begyndte her i 1. klasse, lærte flydende engelsk på 2 mdr. - og det med den herligste sydstatsaccent, så det ikke var til at høre hvem der var hvem når de løb og legede mellem de andre.
Selv lærte jeg dem dansk i skrift og læsning så de læste både danske og amerikanske børnebøger. Og da vi senere kom til Danmark igen var de dygtigere til dansk end de andre der havde gået i dansk skole !
Men ikke nok med det. Vi fandt vores daglige øveprogram, en time hver dag hjemme efter skole ved spisebordet, og hvor de to ældste selvfølgelig selv lærte sig perfekt engelsk - de tog også kørekort og tog selv i byen om aftnen i vores bil - så fik jeg med disse mine to yngste opnået at de vandt præmier i skolen for dels deres læse- og stavefærdighed i engelsk ! Dels også deres "læse bøger" program, hvor de skulle give eksempler på de (engelsk)bøger de selv kunne læse - som gav et gratis besøg på Pizza Hut. Og som kronen på det hele - blev de begge kåret som Student of the Month - "Super-Kids" - af både skole og forældre-lærer-foreningen PTA med udnævnelse dels i klassen, ved party med skolelederen, og ved festaften på skolen. Super Kids forudsætter både dygtighed, orden og kammeratskab.
Vi øvede også dansk, både i skrift og læsning. Da vi kom tilbage til Danmark og de begyndte i 2. klasse, blev de fundet dygtigere, end deres kammerater, som havde gået i 1. klasse herhjemme.
Børnene kom på excursioner allerede i 1. klasse, lige fra en udstilling om "levende" dinosaurer i Lexington, 100 miles borte, til den lokale brandstation hvor de lærte en "fire-prevention" sang og fik et blad med hjem, men også skulle prøve deres viden om brandsikkerhed, fik en køretur med brandsprøjten, og fik præmie, en hjelm "Junior Fire Marshal".
To blade udkom på skolen hver måned, landsdækkende, med dels historiske, aktuelle emner, konkurrencer og småopgaver. Tænk hvilken virkning, hvis vi herhjemme gad at gøre så meget for børnene !! Men desværre tænker vi nok mere i politik, fagforening og kaffepauser, - skidt være med børnene, vores kosteligste resource, vores hele fremtid !!

De to ældste drenge fik dels gode karakterer i afgangsklassen på high school, og min ældste søn blev instuktør i data på Adult Learning Centre, og en plads på teknisk skole. De var begge med på tourne med det lokale baseball hold.
Da de tog kørekort foregik det ved dels teoriundervisning i sidste skoleklasse, dels en teoriprøve på domhuset til 2½ $ som gav et "permit", tilladelse til at køre med en voksen i bilen. Når de følte sig sikre nok kunne de aflægge rigtig køreprøve - man mødte op i egen bil, hvor en state-trooper, stats-politi, i stiv uniform efter tur satte sig ind og kørte en tur med, og derefter kunne man få sit færdige "drivers licence" - som 16 årig. Pris ialt 4½ $ uden ventetid !
Men hvem lavede den værste ulykke mens vi var der ? Jo, en dansk udvekslingsstudent på 18 år med dansk kørekort !

USA er omspundet af myter, som ikke passer med virkeligheden. Diplomatisk sagt tror jeg det kniber med at forstå hinanden, og da USA gerne er foran, er man naturligvis genstand for ransagelser. Men ingen er mere kritiske mod USA end - amerikanere selv, hudflettende nådeløse !
Europærere har travlt med mytedannelse om Amerika, vi ynder at bruge engelsksprogede eller negativt ladede slang som "amerikanske tilstande" - udtalt af folk som aldrig har været der selv, men bare "har hørt" eller "alle ved jo" . . . Eller vi taler om "big brother" (centralstyring, overvågning), men udtryk som disse burde snarere være på russisk der står for andre traditioner end USA, hvor der netop ikke er noget "big brother" problem !
Er det måske det velkendte bibeludtryk at "se splinten i andres øjne men ikke bjælken i sit eget", som behersker mange europæreres forhold til USA, vi vil jo gerne være så verdenskloge - men vores udvikling går ofte den forkerte vej, alle taler om det, men ingen gør noget ved det, vi skændes dagligt i nyhedsmedierne, men når der er valg er det som en idiotisk folkefest - uden at man mener en døjt med det og skaber resultater bagefter. Amerikanerne gider ikke snakke politik eller myter, skænker ikke engang regeringsbyen Washington mange ord, og New York vil man ikke kendes ved for det er en kosmopolitisk anarkistisk smeltedigel hvor alt kan ske, men Europa - det er så fjernt og småt og uinteressant - Danmark er en undtagelse, for næsten alle kender Hans Christian Andersen og The Little Mermaid, men man ved ikke rigtigt hvad "Denmark" er - en by i Sverige?
Visse historieinteresserede vil da gerne se de gamle steder i Europa, men generelt hører man ikke Europa omtalt.
Børn sendes ikke alene ud i trafikken på deres skolevej, nej, alle børn køres til og fra skole i specielle skolebusser - man ser meget få cyklister i byen, udenfor byen ingen, og al trafik skal standse og vente mens bussen holder og børnene går til og fra, og det koster kørekortet hvis man kører udenom !
Forældre - lærer foreningen PTA giver den rigtige uformelle kontakt, med nogle hyggelige og afslappende møder på skolen hvor man ser søskende, onkler og tanter og bedsteforældre deltage ! Og det til trods for TV's 100-vis af kanaler, og man kunne se TV altid og være ligeglad. Men amerikanere er ikke nødvendigvis TV-slaver. TV-et er tændt næsten altid, men man sidder sjældent og ser på det længe ad gangen. Naboer eller venner dropper ind for en sludder. Børnene skal køres til deres mange gøremål i fritiden. Man lever i Amerika et meget socialt liv, bruger ordet "socialize" og kommer hinanden ved på en mere ægte måde end det er almindeligt hos os.
Men mange har en bror, far eller bedstefar, som er faldet i verdenskrigene, for at rage kastanierne ud af ilden for os europærere. Man taler ikke om det, men der er store mindesmærker for de faldne, som f.eks. Battery Park monumentet på Manhattans sydspids, med fornemste udsigt over til Miss Liberty - som de faldne soldater, udskibede herfra, aldrig kom tilbage til. USA ærer sine faldne - som vi ærer vore faldne og andre ofre i Mindelunden i Ryvangen, og ingen kan stedes til hvile mere ærefuldt og smukt end på den store parklignende Arlington Cemetary i udkanten af Washington DC., med æresvagt i stiveste puds ved den hvide marmorsarkofag med "The Unknown Soldier", og hvor Kennedyfamilien hviler, under den evige flamme, - begge steder med direkte kig over trækronerne og Potomac floden, til plænen "The Mall" med Capitol og kæmpe-obelisken "George Washington Monument".
De faldne i Vietnam har deres eget monument Vietnam Veterans Memorial på The Mall, sort granit med alle 58.169 navne fra de ca 16 års junglekrig indhugget, anbragt som en åben vinkel, gradvist forsænket ned i plænen som et sort "hug", hvor den ene fløj viser hen mod det nærliggende Lincoln Memorial, og den anden mod 150 m høje Washington Monument obelisk - omkranset af 50 U.S. flag, på en bakke på den 3 km lange plæne.
På tværs ud for obelisken er udsigt til Jefferson Memorial rotundaen til den ene side, og til den anden, The Elipse, den store runde plæne foran The White House. Alt anlagt som et mægtigt rekreativt "kryds" af plæner, kirsebær- og tjørnelunde, søer og "reflecting ponds". Her samles til visse lejligheder millioner af mennesker, ikke mindst til 4th-of-July-paraden på uafhængighedsdagen, men også gigant-country/rockkoncerter.

Det er nemt at få venner i USA, blandt alle grupper. Vi har kendt flere indianere, og de er noget for sig, intet kan få dem ud af fatning og det karakteristiske "pokeransigt". Og det selv "halv- eller kvart"indianere. Det er ligesom med grønlændere, afstamningen smitter af i generationer, og de er meget trofaste venner man kan stole på.

En spændende fremtid som Skibsofficer, der rejser over de store have. Prøv at se hvordan mine drenge begyndte

Her kan du prøve at SE DIG SELV i denne flotte uniform som Skibsofficer

Webmaster Kjeld Holsting, Nærum. Velkommen til mit Grønlands Galleri

Læs / skriv i gæstebogen mailbox