Sommerferier tilbragte vi - ganske naturligt som de fleste - mest hjemme, dvs., vi kom "ud at se med DSB" med et vaskeægte damplokomotiv foran, mægtigt, prustende, sukkende, - og osende af en spændende lugt. Over til Fyn og Jylland - og nu skal man jo til at huske på "der var engang en Storebæltsfærge". Det kunne byde på mange spændende og anderledes oplevelser for en dreng i 50'erne, - udlandsture drømte man ikke om - bortset fra at jeg jo havde været med skib til England - i London, lige efter krigen, og Brasilien, Sydamerika, men ellers ikke udlands før noget senere, hvor vi var en afstikker i Skåne, men det er jo egentlig gammel dansk land. Til Tyskland og det øvrige Europa kom jeg første gang efter soldatertiden med mor og far på bilferie, da jeg var 20 år.
Men i 50-erne rejste vi ud med DSB og damplokomotiv, og tilså nationale seværdigheder og museer i det ganske land, rejste så det passede med at vi overnattede hos slægt og venner - slægten var "udflyttere" af vor københavnske familie gennem tiden, ikke omvendt, og det var lidt af en begivenhed både for dem og os, en oplevelse af mennesker og miljø noget anderledes end man var vant til, især "dybt inde" i Jylland. Det var spændende.
Men særligt glad var jeg for Sønderjylland, hvor vi kom hos en gammel dame som oprindeligt havde haft min far som feriedreng fra København, og så kom vi her sidenhen. Hun virkede meget gammel, at se til - ellers ikke, for hun var livligheden og munterheden selv. Hun var lidt svær at forstå - for en dreng, med sit klingende sønderjyske, men hendes særlige omsorg og gæstfrihed var ikke til at tage fejl af, og det virkede forfriskende anderledes. Vi havde engang været på Frilandsmuseet i Sorgenfri nord for København, og det kom jeg til at tænke på når vi var på ferie hos den gamle sønderjyske dame. Hun var "gammelfrøken", havde aldrig været gift, så der var noget særligt gammel-pigeligt over hende, hun var ikke som en mor, snarere som en gammel søster. Hun boede i "forstad" til Aabenraa ved et gammelt fiskerleje, ejede et lille hus med have, der var sirligt, rent, og fuldt af anderledes ting, nips, og en have så pillen og fin og duftende af blomster, jeg ikke kendte fra en sjællandsk landsby, hvor nyttehaver dominerede. Huset var naturligvis, ligesom vort eget og almindeligt med landhuse, uden moderne bekvemmeligheder, - men ikke engang elektrisk lys, derimod petroleumslamper. I køkkenet var brændekomfur - sådan som det endnu findes i bygder i Grønland. Og på de små sirlige og pyntelige værelser stod servánte, et møbel med porcelænsfad og -kande med vand til morgenens personlige hygiejne (badeværelse kendtes ikke, ville man bade, gik man på stranden).

Og var her ikke spændende nok for en sjællandsk dreng, så var her en nabo, et gammelt ægtepar, - han var en barked gammel sømand fra de syv have - med sejlskibe - nu fisker, hed Lorenz og talte halvtysk, endnu sværere at forstå, men heller ikke hans lune sind var til at tage fejl af, - og deres hus var som de gamle "skipperstuer" på Dragør museum. Var jeg glad for dem, var de vidst ikke mindre glad for mig, for de kredsede for mig. Han viste mig fremmedartede ting fra hele verden, og nogle sjove små forfinede, detaljerede og kolorerede porcelænsfigurer mest af "søens verden", mens han fortalte og fortalte, - og jeg forstod mere og mere.
En dag tog han mig med ned til stranden hvor han havde en jolle, og vi roede ud på Aabenraa fjord, hvor han lærte mig at ro. Duften af havet, saltvand, bådens tjære og fiskegarn, virkede forjættende, også hans fremmede duft - dels af snustobak og piberøg, der rørte sig noget. Jeg havde allerede gjort en lang sørejse med min familie, til Sydamerika, og havde mindelser herfra, især bølgerne i Biscayabugten - højere end skibet. Jeg ser stadig for mig de sortgrønne "bjerge" komme rullende ind mod skibet hvor de tordnede imod. Og så flyvefiskene i Sydatlanten, det rolige hav, og min 5-års fødselsdag ude på havet, hvor jeg fik en flot lille gardersoldat med pelsbesat bjørneskindshue, den har mine drenge nu. Jeg tilbragte mange timer sammen med "den gamle mand og havet" . . . og hans søde hustru som altid bare smilede til mig. Engang fik de besøg af deres barnebarn fra Als, en pige næsten på min alder, hun snakkede sødt og lidt mere forståeligt, og vi blev venner, brevvekslede i nogle år. Hun var så fin og lidt mere pyntelig end de bondepiger jeg var vant til. Snart roede vi to alene ud i jollen.

Webmaster Kjeld Holsting, Nærum. Velkommen til mit Grønlands Galleri

Læs / skriv i gæstebogen       mailbox