Arbejdsmiljø på distancen
- en undersøgelse af hjemmebaseret telearbejdes betydning for det psykosociale arbejdsmiljø blandt offentligt ansatte.

Minikortlægning af udbredelsen af telearbejde

I denne kortlægning præsenterer vi systematisk informationerne, som vi har tilegnet os via søgningen efter cases. Informationerne kan kort beskrives som en minikortlægning af udbredelsen og forventningerne til udbredelsen af telearbejde og hjemmebaseret telearbejde i danske kommuner og amter. Årsagen til, at vores søgning efter cases kan bære en sådan minikortlægning, kan henføres til, at kontakten til de udvalgte organisationer har været meget ensartet. Vi kan derfor sammenholde svarene fra de udvalgte organisationer, dog med visse forbehold. Minikortlægningen er derfor en analyse af data fra vores eksterne kontakter i forbindelse med caseudvælgelsen. Vi har her valgt at se bort fra de kontakter, som vi har haft til private virksomheder, idet de private virksomheder ikke har været en del af den endelige kontaktrunde, hvor vi udelukkende fokuserede på kommuner og amter.

Gyldigheden

Vi har løbende gennem undersøgelsen foretaget fravalg af ressourcemæssige årsager. Dette skyldes, at vi i udgangspunktet ikke betragtede caseudvælgelsen som en selvstændig undersøgelse. For det første blev de spørgsmål, som vi rettede til organisationerne bestemt af de kriterier, som vi havde for caseudvælgelsen og ikke udfra en selvstændig problemstilling omkring udbredelsen af telearbejde. Dette forhold svækker naturligvis gyldigheden i minikortlægningen. For det andet antog vi, at ansatte der benyttede sig af telearbejde med stor sandsynlighed kunne findes i organisationer, hvor e-mail fungerer som et kommunikationsmedium. Søgningen efter disse e-mailadresser fandt sted i foråret 1999 via Statens Informations officielle webside [www.danmark.dk]. Kontakten til disse amter og kommuner blev ligeledes foretaget i foråret 1999. Anvendelsen af e-mail havde den praktiske betydning, at det reducerede vores omkostninger ved kontakten væsentligt, idet vi sparede såvel porto som telefon. Antagelse om den positive sammenhæng mellem telearbejde og e-mail skaber dog en væsentlig bias i minikortlægningen. Hvis antagelsen er korrekt vil vi få en forholdsvis større udbredelse af telearbejde, end hvis vi havde kontaktet alle amter og kommuner. Vores data kan derfor på forhånd antages at være skævvredet i en positiv retning. På denne baggrund har vi valgt ikke at betragte de udsendte mails (186 stk.) som en stikprøve. Vi udtaler os dermed ikke generelt om udbredelsen af telearbejde på baggrund af de organisationer som vi havde kontaktet uden at henvise til de absolutte tal (det faktiske antal amter eller kommuner). Hvis der ikke havde været bias ville en stikprøve på ca. 165 være repræsentativt for en population som på 289 kommuner og amter [Kruuse 1996:27]. De kommuner og amter der har ansatte med telearbejde benyttes som grundlag for at kunne sige noget generelt om telearbejde. Dette kan vi tillade os at gøre, da vi antager, at vi har været i kontakt med en stor del af disse kommuner og amter.

Pålideligheden

Der er ligeledes problematiske aspekter i forhold til minikortlægningens pålidelighed. Problemerne skyldes en kombination af, at vi har anvendt e-mail som kontaktmedium, samt at vi har formuleret spørgsmålene bredt. Valget af e-mail argumenterede vi for i det foregående afsnit. Vi valgte bevidst at formulere spørgsmålene bredt med henblik på at opnå mest muligt information om de organisationer, hvor potentielle cases kunne findes. Vi formoder, at e-mail ikke endnu bliver opfattet som en seriøs form for korrespondance på linje med for eksempel brevkorrespondance. Vi har for eksempel fået automatisk tilbagemelding på, at en e-mail er modtaget, men vi har ikke hørt fra modtagerorganisationen siden. Ligeledes er det heller ikke alle modtagere, der har svaret tilbage via e-mail. De har i stedet ringet eller skrevet et ’almindeligt’ brev.

De bredt formulerede spørgsmål har resulteret i, at det ikke er alle organisationerne, der har svaret fyldestgørende på alle spørgsmålene. Derfor har vi undervejs rekodet nogle af svarene i nye kategorier med henblik på at sammenligne svarene mellem organisationerne. De ufyldestgørende svar giver dog anledning til forholdsvis store andele af ’ubesvarede’ eller ’uklart’, som er to kategorier vi har opstillet. Der bliver i løbet af denne minikortlægning gjort opmærksom på, hvis antallet af ubesvarede er signifikant. Vi henviser til bilag 3, hvor ordlyden på den udsendte e-mail til amterne og kommunerne findes. E-mailen indeholdt både spørgsmålene og den tilhørende beskrivelse af vores undersøgelse og vores definition på hjemmebaseret telearbejde. Derigennem sikrede vi, at de forskellige modtagerorganisationer havde den samme forståelse af spørgsmålene, da de fik de samme spørgsmål samt en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor vi rettede henvendelse til dem.

Repræsentativiteten

Med baggrund i vores antagelse om, at telearbejdere med størst sandsynlighed findes i amter eller kommuner med e-mail, har vi ikke under kontakten taget hensyn til hvordan de udsendte e-mails fordeler sig på geografiske områder eller type af organisation.

Nedenstående tabel 1 viser fordelingen af udsendte e-mails og returnerede svar fordelt på geografiske områder.

I tabel 1 er fremgår det, at vi har at gøre med en population på 289 amter og kommuner. Ud af denne population har vi kontaktet 64% af organisationerne. Når vi ser på fordelingen af udsendte e-mails på områder fremgår det, at der er tale om en jævn fordeling. For de fleste områders vedkommende har vi kontaktet over 50% af kommunerne. Den procentvise andel ses med en stor margin, idet der i nogle områder er forholdsvis få organisationer. Det er kun Nordjyllands Amt og Ribe Amt, der skiller sig ud med en lav andel. Dette betyder, at en ekstra e-mail til disse to områder vil give et stort udslag. Alle amtskommunerne er blevet kontaktet, da de alle havde e-mail. Udfra tabel 1 kan vi også konstatere, hvor udbredt ekstern e-mail er hos kommunerne fordelt på områderne. De udsendte e-mail er naturligvis også et udtryk for at kommunerne har e-mail. I de fleste områder har mere end 50% af kommunerne ekstern e-mail. Der er dog tre områder, der skiller sig ud ved at have en større andel. Disse områder er; Københavns Amt, Storstrøms Amt og Sønderjyllands Amt, hvor over 80 kommuner havde ekstern e-mail i foråret 1999.

I tabel 1 fremgår det, at vi samlet har fået svar på 60% af de udsendte e-mails. Når vi ser på svarprocenten for de enkelte områder, da ligger den hovedsageligt imellem 50% og 80%. Det er kun Københavns Amt, der skiller sig ud med kun 33%. Vi skal her gøre opmærksom på, at disse procenttal kun er i forhold til antal udsendte e-mails i området. I den sidste kolonne fremgår antallet af returnerede e-mails udregnet som den andel, de udgør af populationen på 289 amter og kommuner. Samlet har vi fået svar fra 39% af populationen. For de fleste af områderne har vi fået svar fra mellem 28% og 50% af organisationerne. Det er kun Frederiksborg Amt, Nordjyllands Amt og Ribe Amt, der skiller sig ud med en lav svarprocent.

Sammenfattende kan vi konkludere, at vi har en acceptabel svarprocent på de udsendte e-mails. Dette betyder, at vi har fået svar fra 39% af populationen uden, at alle organisationer har været kontaktet. I forhold til, at vi ikke har kontaktet organisationerne to gange for at få svar fra de sidste, må dette betragtes som en acceptabel svarprocent. De ubesvarede e-mails kan betegnes som bortfald. Når bortfaldet er over 50% betragtes det som kritisk [Andersen 1997:216].

Udbredelsen af telearbejde og hjemmebaseret telearbejde

Udbredelsen af telearbejde har vi undersøgt gennem det første spørgsmål i e-mailen (se bilag 3), der omhandlede hvor mange af organisationens medarbejdere, der telearbejdede fra hjemmet. Udbredelsen af hjemmebaseret telearbejde har vi undersøgt gennem spørgsmål 2 i e-mailen (se bilag 3), der omhandlede hvor mange af medarbejderne i organisationen, der telearbejdede i mere end 20% af arbejdstiden. Nedenfor i tabel 2 er udbredelse af telearbejde og hjemmebaseret telearbejde vist.

Af tabel 2 fremgår det, at der samlet er 54% af de kontaktede kommuner og amter, der har telearbejde. Ligeledes fremgår det, at der er 10% af de kontaktede kommuner og amter, der har hjemmebaseret telearbejde. Det vil sige, at ca. 1/5 af de organisationer, der har telearbejde også har medarbejdere der har hjemmebaseret telearbejde. Ser vi på antallet af kommuner og amter med telearbejde i forhold til hele populationen, kan vi se, at 21% af de danske amter og kommuner har telearbejde og kun 4% har hjemmebaseret telearbejde ifølge vores definition. Ligeledes fremgår det, at halvdelen af de danske amter har telearbejde.

I nedenstående tabel 3 er udbredelsen af telearbejde og hjemmebaseret telearbejde fordelt på geografiske områder.

I tabel 3 fremgår det umiddelbart, at der findes organisationer med telearbejde i alle de udvalgte geografiske områder. Andelen af de kontaktede organisationer, der har medarbejdere som telearbejder, indenfor de enkelte områder svinger mellem 29% og 80%. Ses det i forhold til den samlede population er der mellem 10% og 33% af kommunerne der har telearbejde i de enkelte områder. I forhold til den store margin må dette betragtes som en jævn fordeling. Det fremgår ligeledes af tabel 3, at der ikke findes hjemmebaseret telearbejde blandt de kontaktede organisationer i alle områder. Da antallet af organisationer med hjemmebaseret telearbejde er meget lavt, er der vanskeligt at udtale sig om fordelingen af hjemmebaseret telearbejde i forhold til populationen.

Forudsigelse om udbredelsen af telearbejde

Vi har i spørgsmål 1 i e-mailen (se bilag 3) også spurgt til, hvor mange medarbejdere som organisationen forventede ville telearbejde om 1-2 år. Svaret på dette spørgsmål har vi vurderet i forhold til organisationernes svar på deres nuværende antal medarbejdere, der telearbejder. Der er dog mange, der ikke har besvaret dette spørgsmål, og således skal andelene tages med forbehold.

Fordelingen af forventninger om stigningen i brugen af telearbejde er vist i nedenstående tabel 4.

I tabel 4 fremgår det, at godt 27% af de kontaktede kommuner og amter indenfor 1-2 år vil forøge antallet af medarbejdere, der telearbejder. Det betyder, at 10% af de danske kommuner og amter forventer at øge antallet af telearbejdere indenfor de næste 1-2 år. Ved en nærmere analyse af de bagvedliggende tal viser det sig, at 2/3 af de organisationer, som vil forøge antallet af telearbejdere har telearbejde i forvejen.

Sammenfattende kan vi konstatere, at der vil ske en forøgelse i antallet af telearbejdere samt en forøgelse i antallet af kommuner og amter, der har ansatte som telearbejder. Skønnet på 10% af kommunerne og amterne der vil indføre telearbejde eller forøge antallet af telearbejdere, er meget forsigtigt, da der som tidligere nævnt er mange, der ikke har svaret på spørgsmålet.

Telearbejde i grupper af ansatte

Vi har i spørgsmål 3 i e-mailen spurgt til, hvilke afdelinger og faggrupper, der har telearbejdere. Spørgsmålet var formuleret åbent. Vi har derfor rekategoriseret spørgsmålet til følgende tre kategorier: Ledere, IT-medarbejdere og andre. Under kategorien, Ledere, hører for eksempel kommunaldirektører, forvaltningschefer og afdelingsledere. I nedenstående tabel 5 fremgår det, hvilke grupper af ansatte, der telearbejder i de kontaktede kommuner og amter.

I tabel 5 fremgår det, at telearbejde er mest udbredt blandt lederne i de kommuner og amter, der har medarbejdere der telearbejder. Desuden fremgår det, at telearbejde er næsten lige udbredt blandt IT-medarbejdere og andre ansatte. Men da vi antager, at andelen af IT-medarbejdere i kommuner og amter må være væsentlig mindre end andelen af andre ansatte kan vi konkludere, at IT-medarbejdere er gruppen, hvor telearbejde er mest udbredt næst efter lederne. Gennem en analyse af de bagvedliggende tal har vi fundet ud af, at i 25% af organisationerne, der har telearbejdere, er det kun lederne, der telearbejder. Ligeledes har vi fundet ud af, at der kun er 10% af organisationerne med telearbejdere, der har telearbejdere i alle tre grupper. Vi kan derfor konstatere, at telearbejde i de danske kommuner og amter er mest udbredt blandt lederne.

En gennemlæsning af de tilbagekomne mails viser, at størsteparten af de ansatte, der telearbejder har de tekniske forudsætninger for at udføre deres arbejde i hjemmet. Over 80% af telearbejderne har ISDN-opkobling, hvor de har adgang til kommunens eller amtets server. Ligeledes har de adgang til e-mail samt Internet.

• Minikortlægning af telearbejdes udbredelse

• Anvendt litteratur i undersøgelsen

• Download den samlede undersøgelse

Siderne er oprettet januar 2000 og sidst opdateret d. 18/2-2002 af Kristian Alstrup Baden (mail kab@mail.dk)