Prøverne i Fysik/kemi
Indledning
Fysik/kemi er både et praktisk og teoretisk fag, hvor kemi og fysik er ligestillede områder.
En undervisning i fysik/kemi, der skal leve op til fagets formål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og følge den kommunale læseplan, som bygger på den vejledende læseplan fra 1995, må nødvendigvis indeholde en betydelig del af eksperimentelt arbejde, hvor elevernes egne iagttagelser, undersøgelser, eksperimenter og forsøg er centrale.
Prøven skal give eleverne mulighed for at få en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har tilegnet sig de kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der er opstillet som mål for undervisningen og som krav ved prøven.
Det slås derfor allerede i stk. 1 fast, at prøven både er praktisk og mundtlig, samt i stk. 5, at eleven prøves i såvel viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold samt i at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter. Opgaven som eleven trækker skal være formuleret så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Det betyder at eleven prøves i FAGET; ikke i et snævert område.
Tekstopgivelserne
I tekstopgivelserne angives, udover stoffet, også hvilke boglige materialer der evt. har været anvendt i årets løb. Det angives også, hvis dele af det skriftlige materiale ikke har været anvendt, idet opgaverne fyldigt og alsidigt skal dække det opgivne stof.
I stk. 2 er der et krav om, at der opgives et alsidigt sammensat stofudvalg inden for hvert af områderne:
a. Stoffer og fænomener omkring os.
b. Det naturvidenskabelige verdensbillede.
c. Liv og miljø
d. Teknologi.
Områderne er hentet fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder samt den vejledende læseplan, og skal altså anføres på tekstopgivelserne. Desuden skal stoffet være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. Kravene sikrer både den faglige dybde, bredden og alsidigheden i opgivelserne. Det betyder samtidig, at den enkelte lærer, sammen med sine elever, kan vælge nogle emneområder ud, som man i henhold til den kommunale læseplan har arbejdet med, og som bedst muligt afspejler det daglige arbejde i undervisningen - eventuelt i et bredere samarbejde med skolens øvrige fag. At stoffet skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi betyder ikke, at tekstopgivelserne skal indeholde nøjagtig lige mange sider kemi og fysik eller, at der skal være nøjagtigt det samme antal opgaver i fysik og kemi. Det angiver, at man ikke må se bort fra hverken kemi eller fysik, og at fysik og kemi skal være vægtet nogenlunde ens, både i tekstopgivelserne og i opgaverne. Det opgivne stof må endvidere vælges således, at eleven kan opnå den kontrollerede bedømmelse, der er anført i § 1 i prøvebekendtgørelsen. Da prøven i fysik/kemi både er praktisk og mundtlig indgår fagets arbejds- og betragtningsmåder automatisk i tekstopgivelserne.
I de senere år er antallet af A-prøver faldet drastisk samtidig med at B-formen bedst lever op til at afspejle intentionerne i fysik/kemi i skolen. Derfor er valgmuligheden mellem to forskellige prøveformer bortfaldet, så B-formen nu er obligatorisk. Denne prøveform giver gode muligheder for at eleverne viser at de behersker både fagets arbejdsmetoder og betragtningsmåder.
Prøven tager udgangspunkt i, at eleverne enten individuelt eller i grupper på 2-3 arbejder med løsning af en laboratorieopgave. Opgaven kan være formuleret meget åbent som: »Opstil og udfør nogle forsøg, der viser noget væsentligt om .....« eller lidt mere struktureret dog ikke som kogebogsopskrift, der skal/kan følges punkt for punkt.
Hvis opgaven kun er en kogebogsopskrift, fratager den eleven mulighed for at vise selvstændighed. Opgaver med faglige oplysninger, kan heller ikke anvendes, da eleven ikke får mulighed for en selvstændig præstation.
Ligegyldigt hvilke opgaveformuleringer man vælger, så er det vigtigt, at de ligner det eleverne kender fra det daglige arbejde i undervisningen, samt at eleverne før prøven er informeret om opgavernes struktur, og hvad der forventes af dem. Indholdet i opgaven skal være ukendt for eleverne, men den skal indholdsmæssig være i sammenhæng med det opgivne stof. Ved starten af hvert 2-timers modul skal der være mindst 4 forskellige opgaver at vælge imellem.
Prøven tilrettelægges, så ca. 6 elever, der arbejder samtidig, gennemfører prøven i løbet af 2 timer, inklusiv karaktergivning. Ca. 6 elever er enten 5 eller 7 elever, der arbejder individuelt eller i grupper på 2-3 samtidigt i laboratoriet. I klasser/hold hvor der kun er 8 eller 9 elever kan prøven organiseres så 4 elever arbejder samtidigt i knapt to timer.
Under arbejdet med opgaven er det lærers og censors opgave at tale både med gruppen og den enkelte elev, ligesom det også er deres opgave at sikre sig, at eleven/gruppen har forstået opgaven, og har noget at gå i gang med.
Prøven afsluttes med en uddybende samtale om både den praktiske gennemførelse af opgaven samt relevant stof i tilknytning til den. Denne samtale foregår normalt bedst ved elevernes arbejdsplads, medens de andre hold arbejder videre. Selvfølgelig kan samtalen også foregå andre steder, hvis der fx er brug for specialkort eller andet.
Det skal præciseres, at grundlaget for en individuel bedømmelse skabes under hele prøven, og ikke blot ved den afsluttende samtale. Censor og lærer taler derfor både med den enkelte elev og holdene, flere gange i prøveforløbet.
Karakteren er individuel og meddeles eleven under overværelse af censor efter hvert 2-timers modul.
Prøven afvikles efter følgende plan: 1 eller 2.
1:
Kl. 8.00
1. hold trækker opgaven og læser den igennem.
Censor og lærer »hører« eleverne kort om ordlyden. Har I forstået den? Har I
nogle ideer I kan arbejde med? Holdet begynder med det samme at fortælle: Det handler om., vi kan også lave det og det og det forsøg. Lærer og censor stopper dem efter 1 minut, og beder dem lave en disposition for de næste 1 1/2 times arbejde. Dispositionen skal indeholde en slagplan, hvilke eksperimenter der skal udføres og i hvilken rækkefølge.
2. hold trækker deres opgave. Lærer og censor »hører« eleverne, og bliver klar over at holdet ikke forstår opgaven. Hurtigt begynder lærer og censor at spore eleverne ind på hvad det drejer sig om, og kort efter siger eleverne: »jamen så er det jo det samme som . .....« Efter dette kan holdet selv gå i gang med den nærmere planlægning og udformningen af en disposition.
3. hold trækker deres opgave og læser den igennem. Igen »hører« lærer og censor eleverne. Denne gang er eleverne slet ikke med, og selv efter en lang snak er de meget usikre. Lærer og censor bruger derfor en del tid på at snakke med eleverne, minde dem om forskellige emner og eksperimenter klassen har arbejdet med i løbet af året, og får på denne måde sporet eleverne ind på opgavens emne, så holdet selv kan arbejde videre.
Der er nu gået godt 20 minutter af prøven og alle hold er i fuld gang med arbejdet. Lærer og censor står og snakker dæmpet medens de lægger mærke til, hvordan de enkelte hold/elever arbejder med opgaverne. Lærer og censor går hen til de enkelte hold for at »høre« om arbejdet med opgaven, den teori der knytter sig til den, samt hvilke perspektiver der kan inddrages i problemstillingen. Ind i mellem kalder nogle af holdene på censor og lærer, nogle gange for at få hjælp med et apparat de ikke kender så godt eller fordi de gerne vil vise og fortælle noget.
Omkring kl. 9.30 kigger lærer og censor på deres notater, hvilke hold har de fået talt meget med, er der nogle de ikke har fået talt nok med og derfor må hen til.
Kort før afslutningen går de en afsluttende runde, hvor den enkelte elev får muligheden for at runde af og komme frem med de ting de ikke fik fortalt tidligere.
Efter censor har modtaget tekstopgivelserne samt prøveopgaverne, kontakter
censor læreren, som uddyber og gør rede for prøveforløbet. Prøven stater kl. 8.00 med at 3 hold a to elever trækker deres spørgsmål og går i gang med arbejdet. Eleverne vil selvfølgelig have
navneskilte på, så censor kan kende dem. Det aftales også at censor kan stille spørgsmål .
2.
Kl. 8.00
3 hold a to elever trækker deres opgaver og finder hen på deres pladser og sætter sig ind i opgaven. I starten går lærer og censor rundt og sørger for, at eleverne har forstået opgaverne. Allerede her »høres« eleverne om opgaverne, hvad går de ud på? Kender I nogle relevante forsøg? Eleverne begynder at udføre eksperimenter, når planlægningen er færdig.
Kl. 8.30
Lærer og censor går rundt, taler med med gruppen og den enkelte elev. Grupperne kalder på lærer og censor, når de har et eller flere eksperimenter, de vil vise. Der gøres rede for såvel den praktiske udførsel af opgaven som relevant stof i tilknytning til den.
Kl. 9.30
Lærer og censor foretager den afsluttende samtale. Grupperne/den enkelte elev får mulighed for at samle op og runde af.
Kl. 10.00
Eleverne får oplyst deres karakter og et nyt to-timers modul begynder.
Bedømmelse af elevernes præstationer
Kravene til prøverne i fysik/kemi fremgår af prøvebekendtgørelsen § 33 stk. 5. for afgangsprøven og § 43 stk. 5. for den udvidede afgangsprøve. Det fremgår heraf, at eleverne på begge niveauer skal prøves i viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold samt i at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter. Der er gjort forskel på de to niveauer, idet der til den udvidede afgangsprøve skal lægges vægt på faglig fordybelse og på forståelse af større sammenhænge. Desuden skal der til den udvidede prøve kræves højere kvalitet og omhyggelighed i de nævnte færdighedsområder.
Under elevernes arbejde i laboratoriet, går lærer og censor rundt, iagttager arbejdet og samtaler med gruppen og den enkelte elev. I bedømmelsen lægges der vægt både på elevernes praktiske og teoretiske præstation. Under laboratoriearbejdet indgår følgende elementer i bedømmelsen: Elevernes samarbejde, håndtering og brug af apparatur og laboratorieudstyr, anvendelse af relevant sikkerhedsudstyr samt en fornuftig håndtering af affald. Under det teoretiske indgår følgende elementer: Planlægning og disponering af arbejdet, det teoretiske indhold i stoffet samt inddragelse af relevant stof i tilknytning til opgaven.
En præstation i middelområdet på de to niveauer kan normalt forventes at opfylde nedenstående krav:
FSA
·den teoretiske gennemgang skal være præget af forståeligt sprog og fornuftig anvendelse af fagudtryk
·relevant stof inddrages
·forståelse af sammenhænge mellem teori og eksperiment
·planlægningen af arbejdet i laboratoriet skal være rimeligt disponeret
·god håndtering og brug af apparatur og laboratorieudstyr
·arbejdet skal være præget af samarbejde og gode laboratorievaner
·relevant anvendelse af sikkerhedsudstyr
·fornuftig anvendelse af hjælpemidler
·affaldet skal bortskaffes på en fornuftig måde.
FSU
·den teoretiske gennemgang skal være præget af forståeligt sprog og sikker anvendelse af fagudtryk
·relevant stof inddrages
·god forståelse af sammenhænge mellem teori og eksperiment
·planlægningen af arbejdet i laboratoriet skal være veldisponeret
·god og sikker håndtering og brug af apparatur og laboratorieudstyr
·arbejdet skal være præget af godt samarbejde og gode laboratorievaner
·relevant anvendelse af sikkerhedsudstyr
·sikker anvendelse af hjælpemidler
·affaldet skal bortskaffes på en fornuftig måde.
Opgavernes tekst skal være ukendt for eleverne og der skal ved starten af hvert to-timersmodul være mindst fire forskellige opgaver at vælge imellem.
Opgaverne kan formuleres på mange forskellige måder, og vægtningen af stoffet kan også være meget forskellig, men følgende krav skal opgaverne leve op til:
·Opgaverne skal være så bredt formuleret, at flere dele af det opgivne stof indgår.
·Opgaverne skal alsidigt dække hele det opgivne stof.
At opgaverne skal være bredt formuleret, betyder at snævre opgaver ikke kan anvendes, men det betyder på den anden side heller ikke, at alle detaljer skal med i opgaverne. Opgaverne skal formuleres således, at eleverne naturligt kan indrage flere dele af det opgivne stof.
Opgaverne skal alsidigt dække hele det opgivne stof, derfor skal der stilles opgaver i alt det, der er angivet på tekstopgivelserne. Ikke i hver detalje, men således, at opgaverne tilsammen naturligt inddrager alt det stof, der er angivet i tekstopgivelserne.
Nedenstående, skal kun betragtes som eksemplariske eksempler på de faglige begreber eleverne naturligt bør kunne bruge i forbindelse med prøven. De skal angive niveauet for den teoretiske del af prøveforløbet i middelområdet, inden for områder som Det Periodiske System og radioaktivitet.
FSA
I besvarelsen af opgaverne bør eleverne anvende fagudtryk som:
·atomets opbygning, elektronfordeling, hovedgrupper, metaller og ikkemetaller, ioner, stoffernes ledningsevne samt forskellen mellem grundstoffer og kemiske forbindelser
·ioniserende -og ikke ioniserende stråling, -, - og -stråling, atomets og specielt kernens opbygning, halveringstid - fysisk og biologisk-, bremsning af stråling samt isotoptavlens opbygning.
FSU
Til FSU kræves der, faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge i det netop nævnte, samt yderligere uddybning af faglige begreber som:
·bindinger, undergrupper og elektronegativitet.
·kvanter, energi, kerneenergiværker, bomber, strålingens skadelige virkninger samt elementarpartikler.
Det skal endnu engang understreges, at ovenstående kun skal betragtes som eksempler, og den konkrete undervisning kan have lagt vægten på lidt andre faglige begreber, som derfor så vil indgå i prøven. Det skal også understreges at bedømmelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation, og at den teoretiske »snak« normalt foregår ved elevens arbejdsplads i forbindelse med laboratoriearbejdet. Vigtigt er det også, at lade eleverne selv få muligheden for at gøre rede for emnet, men også at man som lærer, »føler« eleven på »tænderne« ved en række spørgsmål eller opgaver. Karakteren skal ikke kun gives på baggrund af en lang enetale fra eleven, men også på baggrund af den eksamination der skal finde sted.